Kategori: Roman

Anmeldt af Eline Andersen

Morten Pape: I ruiner
Politikens Forlag 2021
600 sider
Pris: 249,95

Amager, over ’n out! Først var det ’Planen’ og så ’Guds bedste børn’ og  tredje og nu sidste selvstændge bind af trilogien om Amager,’I ruiner.’ Pape allersidste sætning i det digre værk på 600 sider er: Det er aldrig rigtigt nogens skyld. Og det så rammende for ikke blot I ruiner men for hele trilogien. Der er en sælsomt og fængslende livskonklusion i alle tre bind, selvom de foregår i vidt forskellige miljøer.

Amalie bor på Vestamager i en helt almindeligt parcelhus, blandt helt almindelige andre familier. Ligesom mange af amarikanerne, så kommer Amagerbankens krak i 2011 til at få vidtrækkende konsekvenser for de helt almindelige familier på Ugandavej. Og for Amalie og hendes familie. Det helt almindelige lægges i ruiner og familien bliver splittet. Selvom det tager sin begyndelse på Ugandavej, så er det en forbindelse til Rwanda, som er med til at sætte livet og hverdagens værdier i perspektiv. Livet kan går ondt og der er mere ondskab i verden. Ondskab, som kan lægge hele verden i ruiner. Den lille verden på Amager, den lidt større verden i Danmark og den helt store verden udenfor. Det er menneskene i verden, som ufrivilligt bliver aktører, men det er aldrig rigtigt nogens skyld.

Indrømmet; jeg skulle lige læse mig ind i bogen, den virkede stillestående men så skal jeg da lige love for, at hastigheden tog fart i læsningen. Det blev en super læseoplevelse og jeg ser frem til, hvad Pape har på blokken, nu hvor Amager tilsyneladende er et afsluttet kapitel.

Anmeldt af Eline Andersen

Johanna Schreiber: Mellem linjerne
Oversættelse: Lea Carlsen Ejsing
Hr. Ferdinand 2021
245,95 kr.
340 sider

Bøger, kapitler, afsnit og linjer. Alle ingredienser i forlagsverden, hvor dette første bind af en trilogi udspiller sig. Stedet er Stockholm og forlaget Schantz. Bogen promoveres som en feel good-roman. Jeg ved faktisk ikke lige, hvorfor der er en genre, som hedder sådan. For hvad pokker er feel-good i relation til en bog? Nå, men det skal denne anmeldelse egentlig ikke handle om.

Min anmeldelse starter mellem linjerne. Det er en fin og underholdende bog om Emily, som arbejder på Schantz forlag, hvor hun forelsker sig i Herman, som er illustrator. Hvor hun arbejder med ord og tekster, arbejder han i billeder og illustrationer. Han støtter og bakker Emily op, men Emily har brug for mere for at få det usagte mellem linjerne til at stå klart og give mening.

Jeg glæder mig til de næste to bind, som skulle komme i løbet af næste år og året efter.

Anmeldt af Eline Andersen

Anthony Doerr: Byen i skyerne
Oversættelse: Nete Harsberg
Politikens Forlag 2021
300 kr
670 sider

FREMMEDE, HVEM DU END, ER ÅBN DENNE, OG LAD DIG OVERRASKE. Sådan indledes den store roman, Byen i skyerne af Anthony Doerr. Han dedikerer bogen til alle verdens bibliotekarer, før, nu og fremover. Og det forstår jeg godt! Det er en bog fra øverste hylde. Det er en roman med mange fortællinger og det er et skrift over tiden, jorden og menneskene. Nete Harsbergs oversættelse er fremragende, og det kan ikke have været let at fange og omsætte de mange episke passager til et lige så episk dansk.

Byen i skyerne er den forsvundne, græske historie skrevet af Antonius Diogenes og handler om en fattig hyrde, som rejser til en fantasiby i Himlen. Fortællingen er nok skrevet i det første århundrede  efter vor tidsregning. Den bliver fundamentet til de fortællinger, som bygges ovenpå i romanen af sammen navn. Doerr lægger et puslespil af fortællinger, som er unikke og samtidigt forbundne. En brik er fra det femtende århundredes Konstantinopel, en anden fra et bibliotek i USA i dag og en tredje er en fremtidsbrik, hvor de to forrige brikker lægges om og genfortælles af Konstance.

Det er en lang roman om et langt forløb – og læseoplevelsen har lagt fra lagt sig. Det er hver en side værd at læse denne medrivende bog. Det er samtidigt en kærlig opsang til os alle om at passe på bøgerne. Jeg vil helt klart passe på bøgernes bog, Byen i skyerne. Jeg er den fremmede, der lod sig overraske.

Anmeldt af Eline Andersen

Lone Hørslev: Halvt i Himlen
Politikens forlag  2021
300 kr
355 sider

En ring og et bryllupsfoto har inspireret Lone Hørslev til at skrive kærlighedsromanen, Halvt i Himlen. Det er en glimrende gendigtning af en flig af forfatterens egen historie, og det løfter på sløret af, hvordan udearbejdende kvinder havde det i 1920’erne København.

Faktisk er jeg lige så inspireret som forfatteren af de to fotos. For forfatteren poserer på en trappe med ringen på fingeren på bogens omslag, og det sort/hvide bryllupsfoto er sidste opslag i bogen. De to fotos binder historien sammen. Titlen, Halvt i Himlen, er smertelig præcis. Denne kærlighedsroman rummer både smerte, håb og ’rigtige mennesker’. Mennesker, som netop aldrig kommer helt i Himlen, men bevarer håbet om det til det sidste.

Jeg kan varmt anbefale romanen, som er et fint billede på Københavns nederste samfundslag, på kvindesind og på en samfundshistorie, som er vigtig at fortælle for himlens skyld.

Anmeldt af Eline Andersen

Christy Lefteri: Biavleren fra Aleppo
Oversat af Lotte Jansen
Jentas 2021
297 sider
349,95 kr

Dette er en roman, som på en eller anden måde, er fortællingen om blomsten og bierne. Det er en smuk og rørende bog om tilblivelse. Læsningen mindede mig om, at livet ikke må tages for givet. Og de seneste ugers beretninger fra Kabul forstærker ekkoet af denne fine roman om biavleren fra Aleppo.

Biavleren Nuri og hans kone, Afra, lever et stille liv omgivet af bier og kunst, som Afra laver. Men krigen i Syrien smadrer den smukke, fredfulde tilværelse, og Nuri og Afra flygter sammen. Det er en flugt fra krig, som også splitter dem. I flugten skal de igen forsøge at finde hinanden, ligesom bierne, der søger blomsten.

Denne roman indeholder så meget smerte, kærlighed og fortvivlelse at det indimellem er svært at rumme. Heldigvis er der også håb! Biavleren fra Aleppo minder os om, at der midt i al det grusomme også er små, fine historier om kærlighed til livet og til andre mennesker. Bogen minder mig også om, at jeg er super privilegeret over ikke at skulle tage flugten fra det land, hvor jeg er født og opvokset.  Jeg giver Biavleren min varmeste anbefaling.

Anmeldt af Eline Andersen

Kirsten Scherer og Elsebeth H.B. Sass: Kærlighed og kokospalmer
Teatergården 2021
466 sider
Pris: 249 kr.

En mor&barn-bog fra øverste hylde 🙂 Jeg har nu læst familieromanen, Kærlighed og kokospalmer, som er skrevet af mor og datter. Det er en bog om et udrejseeventyr i 1949, hvor Henning og Musse får chancen for at rejse til Jaimaca. Henning har fået en videnskabelig stilling, og familien skal nu lære at begå sig blandt de øvrige hvide mennesker på øen. Det er på mange måder en sort/hvid krønnike, som tager livtag med mødet mellem kulturer, hvide og sorte og datidens drømme om et andet liv.

Bogen er skrevet på baggrund af Musses noter og skitser, breve, huskesedler og dagbog. Musse var Kirstens mor, og Kirsten var blot 10, da hun forlod Danmark for at rejse over atlanten. Det er Kirsten, som sammen med sin datter, Elsebeth, har skrevet bogen. Der er et sympatisk træk af mødre og døtre i bogen, som gør, at det er en læseværdig rejse med familien i stort og småt.

Kærlighed og kokospalmer får mine varmeste anbefalinger.

Anmeldt af Eline Andersen

Jan H. Hansen: Nordland
Brændpunkt 2021
157 sider
Pris: 199,95

På bogens omslag karakteriseres den som en  ”kontrafaktisk”  roman, som  handler om ”et Danmark, der har mere end svært ved at lægge fortiden bag sig, efter at den endelige løsning og drøm om tusindårsriget er brudt sammen.” Jeg skal som læser lige forlige mig med ordet kontrafaktisk – det ligger lidt skævt i munden. Og det gør romanen også som et eksperiment, hvor tid og sted er svære at placere og fastholde. Der er Danmark, der er Nordland, der er fortid, nutid og fremtid.

Romanen udfordrer læseren. Der er to forbundne fortællinger. Fortællingen om Katrine og David og fortællingen om Søren, som arbejder i et sikkerhedsfirma. David og Katrine repræsenterer på en surrealistisk måde relationen mellem jøder og nazister. Søren er forvist til kælderen og sidder her helt bogstaveligt under jorden.

Jan H. Hansen er idéhistoriker, og jeg kan sagtens læse hans konstruktion og fornemme, hvad han er inspireret af litterært. Der er noget George Orwell 1984 over romanen.

Jeg kan egentlig godt lide bogen, og jeg trickes at forfatterens fortælleteknik og jeg vil gerne anbefale den til de læsere, som kan lide at få historier serveret i eksperimenterende fortælleformer.

Anmeldt af Eline Andersen

B.A. Paris: Dilemma
Oversat af Lilian Kingo og Anne Mette Poulsen
Jentas 2020
320 sider
349,95 kr

Festen får en ny betydning i B.A. Paris’ roman, Dilemma. Skal jeg tage den gule eller grønne tale? Ligegyldtig om det er gul eller grøn, så sætter forællingen sig i rygmarven. Denne roman er også rodfæstet i familien, og det er en hjerteskærende beretning om familiebånd, hemmeligheder og fortvivlelse.

Livia, Adam og Marnie er omdrejningspunktet i beretningen, som udspiller sig omkring Livias 40års fødselsdag. Hvad der skulle blive en festlig dag udvikler sig katastrofalt som planlægningen skrider frem.

Det er bestemt ikke en fest men et gigantisk dilemma, læseren bliver præsenteret for og det går lige i hjertet. Der er ingen tvivl om, hvorfor denne roman har skrevet sig ind på Sunday Times bestsellerliste.

Læs den!

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

Klaus Rifbjerg: Jordbær

Gyldendal 2011

204 sider

Pris 229 kr.

Klaus Rifbjerg har skrevet ca. 150 bogtitler gennem mere end 50 år. Han kan sit kram, og det er altid en fornøjelse at læse ham. Denne bog er ingen undtagelse. Den er velskrevet, næsten pludrende i sit sprog, mens den fortæller historien om Edith. I starten af bogen møder vi Edith, mens hun er ved sin mands dødsleje. Så springer vi tilbage til Ediths barndom og ungdom i begyndelsen af 1900 tallet og følger hende i sin voksentilværelse. Til slut er vi igen ved mandens dødsleje. Og hvem er så Edith? Hun er en helt almindelig pige fra landet i Jylland, ikke alt for velbegavet og meget naiv.

Hun flytter til København og er udsat for de hændelser,. Som ikke er spor ualmindelige. Noget egentligt plot er der ikke i bogen, den skal læses for det exceptionelle sprog.