Skandinavisk hverdagsmad

anmeldt af Eline Andersen

Muusmann Forlag 2025
Julie Karla: Skandinavisk hverdagsmad
289 sider
299 kr

Der er noget både modigt og lidt komisk over at tage en kogebog om skandinavisk hverdagsmad med på campingtur til Italien. Det svarer lidt til at pakke regntøj til en badeferie – men i dette tilfælde håber jeg, at det en af de bedre beslutninger. FORDI: Det skandinaviske hverdagskøkken er nemlig fuld af klassikere, der smager af hjem, men sagtens kan tåle at blive serveret med udsigt til vinranker og Vespaer.

Julie Karla har samlet 60 opskrifter fra Danmark, Norge og Sverige – og moderniseret dem, uden at tage sjælen ud af dem. Det er comfort food med nordisk stolthed og et nutidigt tvist. Jeg tænker; vi taler svenske køttbullar, som får IKEA-versionen til at ligne et kompromis, norsk vaffelglæde der passer perfekt til camping-morgenmad, og dansk smørrebrød, der pludselig føles helt eksotisk, når man serverer det i 30 graders varme for et par forbløffede italienere.

Det smukke ved denne bog er, at den ikke kræver en Michelin-kok i køkkenet. Den er ligetil, hyggelig og fuld af opskrifter, man faktisk har lyst til at lave – også når man står ved et skrattende gasblus på en campingplads i Toscana og prøver at balancere en pakke rugbrød mellem en flaske Chianti og en solcreme med faktor 50.

Der er både noget til morgen, middag, aften og til det søde hjørne – hvilket vil sige, at man kan lave en hel skandinavisk temadag, hvis man virkelig vil overbevise sine sydeuropæiske venner om, at vores madkultur også er noget at skrive hjem om.

Stik, støv og striber

Anmeldt af Eline Andersen

Koustrup og Co 2022
Strandberg, Eskildsen og Wichmann: Stik, støv og striber – vilde biers vilde liv
48 sider
169,95 kr

Som nybagt bi-avler har jeg pludselig fået en hel baghave fuld af summende spørgsmål. Hvor sover de? Hvad laver de hele dagen? Og – lad os være ærlige – hvor ondt gør det egentlig, hvis man får et stik? Heldigvis landede Stik støv og striber i mine hænder lige i tide, og den har allerede reddet mig fra at bilde mit barn ind, at bier laver honning i små flasker og bor i IKEA-møbler.

Bogen er skrevet af duoen Beate Strandberg og Pernille Eskildsen, og det mærkes, at den ene er hardcore insektforsker, og den anden har styr på, hvordan man fortæller en god historie. Og det er faktisk ret genialt – for det gør bogen både klog og sjov, uden at det føles som en biologitime med tunge begreber og støvede tavler. Den er spækket med de dér spørgsmål, som børn (og voksne) stiller, men som man ofte ender med at google i smug: Hvor mange øjne har en bi egentlig? Kan de snakke sammen? Og hvorfor lugter nogle blomster af… bi-fødder?

Kamilla Wichmanns illustrationer er prikken over i’et – de er både nuttede og naturtro, og det hele bliver serveret med en visuel charme, der gør, at selv de mest bi-skeptiske børn vil overgive sig.

Jeg blev selv helt opslugt – og lidt starstruck på biernes vegne. De er jo nogle rene superhelte i ministørrelse. Og det bedste? Bogen lærer både børn og voksne at kende forskel på bier, hvepse og de der svirrende typer, man ellers bare vifter væk.

Mors marokkanske mad

anmeldt af Eline Andersen

Jamila Mohammadi og Khadija Al Mohammad: Mors marokkanske mad
Muusmann Forlag 2025
169 sider
229,95 kr

Jeg må være ærlig: Da jeg kastede mig ud i lever på marokkansk, føltes det omtrent lige så eksotisk og fjernt som… ja, Marokko selv. Jeg anede ikke, hvad jeg lavede, og havde både køkkenpanik og krydderiforvirring. Men resultatet? Smagfuldt, krydret, og faktisk så godt, at jeg nu har en akut trang til at genbesøge både landet og dets mange kulinariske kyster.

Mors marokkanske mad er en kærlighedserklæring til madlavning som bindeled mellem generationer, lande og kulturer. Søstrene Jamila og Khadija Mohammadi har samlet deres mors opskrifter og minder fra et liv med taginer, varme krydderier og familiefester, og giver det hele videre i en bog, der føles som en invitation hjem til deres køkken.  

Man mærker hurtigt, at denne bog ikke kun handler om mad – den handler om relationer. Om at vokse op mellem to kulturer, finde balancen og tage det bedste med sig. Og så handler den i allerhøjeste grad om kærlighed – ikke bare til råvarer og traditioner, men til det at samles om et bord og dele noget med andre.

Billederne er smukke, stemningen er nærmest poetisk, og opskrifterne er skrevet med en umiskendelig varme og præcision, der gør selv marokkansk lever til en overkommelig hverdagsret. Og ja – hvis jeg kunne, så kan du også.

Togrejser for begyndere

anmeldt af Eline Andersen

Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser for begyndere
Muusmann Forlag 2025
197 sider
249, 95 kr

Som ung rejste jeg i tog. Ikke nødvendigvis af klimahensyn eller komfort – men fordi jeg havde god tid, få penge og en rygsæk fyldt med mere nysgerrighed end planlægning. Nu, nogle år (og en del rejser) senere, har jeg fået lyst til at tage toget igen. Denne gang ikke som eventyrlysten interrailer med dåseleverpostej, men som begyndervenlig togpassager med en forkærlighed for bæredygtighed, vinduesplads og god kaffe. Og Togrejser for begyndere viste sig at være den perfekte rejsemakker til min genstart på skinner.

Bogen tager dig i hånden – men uden at tale ned – og guider dig trygt gennem alt fra billetkøb og togskift til overnatning i sovekupé og spisning i togrestaurant (ja, det er stadig en ting – og det er hyggeligere end fastfood i lufthavnsterminal 3). Det er praktisk, overskueligt og fyldt med gode råd, som gør det muligt at rejse uden panik over forsinkelser eller frygt for at havne på en perron uden wi-fi og retning.

Et af de bedste råd? At opgradere til 1. klasse, hvis prisen er til at betale. For som bogen forklarer: Nogle gange er forskellen ikke ret stor i penge – men enorm i benplads, ro og følelsen af at være på ferie allerede fra første fløjt.

Det, jeg virkelig holder af ved Togrejser for begyndere, er, at den ikke kun handler om logistik. Den handler om selve oplevelsen. Om at gøre rejsen til en del af ferien – ikke bare et nødvendigt onde mellem to destinationer. Om at falde i søvn i Hamborg og vågne op i Alperne. Om at tage sig tid. Kigge ud. Læse en bog. Tale sammen.

Danmarks ældste havebog

anmeldt af Eline Andersen

Gunvor Maria Juul: Danmarks ældste havebog
Koustrup og Co 2025
256 sider
299 kr

Her sidder jeg og har læst en havebog fra 1647 – og nydt det. Omgivet af planter, kaffe og Horticultura Danica i Gunvor Maria Juuls nænsomt opdaterede udgave, og føler mig både oplyst, underholdt og lidt fin på den. For det her er ikke bare en bog – det er en tidsrejse med grønt drys og gotiske bogstaver.

Forestil dig en slags Downton Abbey for havemennesker, hvor blomsterbede tegnes med lineal, og podning er lidt af en kunstart. I originaludgaven var det hele trykt med gotisk skrift og uden så meget som én farveillustration. Men heldigvis har Gunvor Maria Juul taget det gamle manuskript og givet det kærlig førstehjælp: oversat, forklaret og illustreret med fund fra samtidens botaniske værker. Resultatet er en historisk haveperle, der faktisk er til at læse – uden at man skal have en cand.mag. i 1600-talsdansk.

Kontrol

Anmeldt af Eline Andersen

Jacob Bakstad: Kontrol
Skriveforlaget2025
304 sider
219,95 kr

Jeg troede, jeg skulle læse en spændende krimi med lidt science fiction-smag og en god portion samfundskritik – og det fik jeg også. Men det, jeg ikke var forberedt på, var den fortælling, der for alvor satte sig i mig: den personlige, ærlige og brutalt rammende historie om at miste kontrollen over sin egen krop i en verden, der er alt andet end tilgængelig.

I Kontrol tager Jacob Bakstad os med ind i et fremtidigt Danmark, hvor klimakatastrofer og teknologisk overvågning har ommøbleret samfundet, og hvor mennesker mest af alt holder øje med hinanden – ikke for at hjælpe, men for at overleve. Det er et koldt, kynisk landskab, hvor elitekommissærer jagter mordere, og hvor tillid er blevet afløst af algoritmer. Som krimi og dystopi fungerer bogen glimrende. Den er intens, velskrevet og spækket med spænding.

Men det er den anden fortælling – den, der spejler samfundets kontrol i kroppen, der ikke længere vil lystre – der for alvor brænder igennem. Forfatterens eget liv med sklerose, og det giver romanen en tyngde og autenticitet, man sjældent finder i spekulativ fiktion. Det bliver sårbart, personligt og stærkt. Og måske endnu vigtigere: det bliver menneskeligt midt i alt det mekaniske.

Teknologien bliver både et løfte og en trussel – ligesom i virkeligheden. For hvad sker der, når det, der skal hjælpe os, i stedet kommer til at bestemme over os? Og hvor går grænsen mellem frihed og funktionalitet, når man pludselig bliver afhængig af det, man før kunne klare selv?

Sankesnilde

Anmeldt af Eline Andersen

Stephanie Straube Alemanno: Sankesnilde
Koustrup og Co 2025
216 sider
299 kr

Jeg troede ærligt talt, at skvalderkål kun var noget, man skændtes med i haven. Men så kom Stephanie Straube Alemanno og vendte op og ned på min forestilling om ukrudt, natur og madlavning. “Sankesnilde – vilde planter i hverdagskøkkenet” er ikke bare en bog om at sanke – det er en invitation til at åbne øjnene (og smagsløgene) for den grønne skattekiste, vi alle sammen går forbi hver eneste dag. Og ja – det smager bedre, end det lyder.

I Sankesnilde – vilde planter i hverdagskøkkenet tager Stephanie os med ud i naturens helt egen discountbutik, hvor prisskiltene er usynlige, men smagen er alt andet end billig. Det her er nemlig ikke bare en sanke-bog – det er en kærlighedserklæring til ukrudtet og alt det grønne, vi normalt bare går forbi.

Stephanie er kok, arkæolog (ja, virkelig) og vild mad-konsulent og det kan mærkes. Hun skriver med både begejstring og bundsolid viden, og hendes passion for naturens spisekammer smitter i dén grad af. Pludselig står man med en trang til at spise skvalderkål – frivilligt! Det havde jeg ikke lige set komme.

Det fine ved bogen er, at den både giver dig hvad du kan finde, hvordan du finder det, og – måske vigtigst af alt – hvad du skal gøre med det, når du står med det i hånden og føler dig lettere overmodig. Hendes opskrifter er gennemtestede, overskuelige og ærligt talt ret lækre. Det her er ikke bark og bålmad – det er moderne hverdagsretter med et vildt tvist. Og ja, det mætter. Mere end man skulle tro!

Jord fremtiden begynder her

Anmeldt af Eline Andersen


Hervé Lognonné: “Jord – fremtiden begynder her”
Koustrup og Co 2025
249 kr

Hvis du – ligesom jeg – mest tænker på jord som dét, du børster af skoene efter en gåtur, så har Hervé Lognonné en kærlig, men bestemt opsang til os alle. I “Jord – fremtiden begynder her” løfter han nemlig bogstavelig talt sløret for det, vi alle går og tramper rundt på: selve fundamentet for livet. Jep, det lyder tungt. Men overraskende nok er det både spændende, oplysende og – tør jeg sige det – ret hyggeligt.

Hervé er ikke en tør videnskabsmand med PowerPoints i gråtoner. Han er økolog, haveentusiast og én af dem, der virkelig snakker om kompost med stolthed i stemmen. Og det smitter. Han tager os med under overfladen, både fysisk og filosofisk, og giver os et kig på jordens mikroverden – et sted med flere dramaer end en sæson af Badehotellet. Her vrimler det med liv, og det hele hænger sammen på måder, jeg (og sikkert mange andre) aldrig havde overvejet.

Han serverer videnskaben i mundrette bidder, og det er sjældent, jeg har følt mig så oplyst uden at få dårlig samvittighed. Okay, måske lige et par stik i hjertet over mit lettere anstrengte forhold til kompostbeholderen, men mest af alt blev jeg inspireret.

Det stærkeste ved bogen er, at Hervé ikke nøjes med at pege fingre. Han peger også fremad. Han introducerer os for danske ildsjæle, der rent faktisk gør noget – lige fra økologiske pionerer til folk, der dyrker regenerativt landbrug og får det til at lyde som det mest naturlige i verden. Spoiler: Det er det også.

“Jord – fremtiden begynder her” er som at få en god snak med en klog nabo, der både ved alt om pH-værdi og har jord under neglene – og som faktisk får dig til at overveje, om du ikke også burde grave lidt i din egen baghave (både bogstaveligt og i overført betydning). Den er velskrevet, visuel, og fuld af håb i en tid, hvor klimaet ofte føles som én lang katastrofefilm.

Jeg vil anbefale den til alle, der har en have, et hjerte for naturen – eller bare nysgerrighed nok til at spørge: “Hvad er det egentlig, vi står på?”

Sten – på rejse gennem jordens fortid

Anmeldt af Eline Andersen
Sten

Michael Petersen: Sten
Muusmann Forlag 2025
sider 180
Pris 249,95 kr

Hver gang jeg går tur langs Roskilde Fjord, ender jeg med lommerne fulde af sten – runde, kantede, mørke, plettede. De er som små mysterier, og denne bog har endelig givet mig nøglen til at begynde at løse dem.

Det særlige ved bogen er, at den formår at forvandle noget så almindeligt som en sten til en fascinerende fortælling om tid, landskab og forvandling. Hver sten gemmer på spor af noget, der er sket for ufattelig længe siden – og alligevel ligger den dér, lige ved mine fødder på fjordstien.

Jeg elsker, hvordan bogen åbner for både det store og det nære. Den giver indblik i enorme geologiske processer – vulkanudbrud, gletsjere, sammenstød mellem kontinenter – men gør det med en enkelhed, der gør det let at forstå, også for dem af os, der ikke har en naturvidenskabelig baggrund.

Det en fagbog og samtidigt en invitation til at opleve naturen med nye øjne. Jeg har allerede ændret den måde, jeg går tur på. Nu kigger jeg ikke bare – jeg undersøger, mærker, gætter, slår op, vender og drejer. Og det bedste af det hele er, at det her er noget, jeg kan dele med mine børn. De synes, det er vildt, at en sten kan være ældre end dinosaurerne.

Hvis du, som jeg, finder glæde i at samle og undre dig over naturens detaljer – så vil denne bog være en øjenåbner. Den sætter ord og viden på noget, vi ofte tager for givet. Og den minder os om, at selv det mindste fund kan fortælle en historie, der strækker sig langt ud over vores egen tid.

Gul fisk

anmeldt af Eline Andersen
gul fisk

Ulla Bruhn: Gul fisk
Brændpunkt 2025
232 sider

Nogle bøger har det med at snige sig ind under huden – Gul fisk er en af dem. Ulla Bruhn har skrevet en roman, der føles både tæt på og tidløs, med en hovedperson, Maria, man ikke slipper lige med det samme. Hendes tilbagevenden til det kvarter, hun voksede op i, bliver langt mere end en nostalgisk tur ned ad memory lane – det bliver et møde med et liv, der aldrig blev helt enkelt, og en bydel, som både har forandret sig og stadig føles genkendelig.

Romanen balancerer imponerende mellem det brutale og det varme. Der er stærke skildringer af sociale skævheder, sårbare relationer, kærlighed der gør ondt, og mennesker, der snubler i deres egne ambitioner. Alt sammen skrevet med en skarphed og humor, der gør, at man både griner og synker en klump i halsen undervejs.

Bruhn skriver, som om hun kender Vesterbro på rygraden – og det gør hun også. Men heldigvis drukner romanen ikke i namedropping af steder og gader. I stedet fungerer kvarteret som en levende kulisse, hvor stemninger, hændelser og karakterer får lov at træde frem. Og hvor vi som læsere hele tiden føler os hjemme, uanset om vi selv har trådt brostenene eller ej.

Et særligt højdepunkt er mødet med en af Vesterbros legendariske kulturpersonligheder – en scene, der er både morsom og rørende. Den slags øjeblikke løfter bogen og giver den sit eget præg af charme og menneskelighed.

Og så er der selvfølgelig Marias far – en karakter, der i få, præcise beskrivelser får én til at gyse. Ikke fordi han råber højt, men fordi hans fravær, hans kulde og hans arrogance står så skarpt tegnet. Det kræver en særlig pen at skrive så enkelt og alligevel så rammende.

Gul fisk er en roman om opvækst, forandring og det, vi bærer med os fra fortiden. Den er skrevet med blik for både de store følelser og de små detaljer – og det gør den til en virkelig stærk læseoplevelse. Jeg havde det godt i selskab med Ulla Bruhn. Og jeg kommer til at vende tilbage til Maria igen.