De fire bøger

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Yan Lianke: De fire bøger

Oversat af Susanne Posborg

Gyldendal 2018

315 sider

Pris 300 kr.

Yan Lianke er en kendt kinesisk forfatter og meget rost for sine bøger, som er samfundskritiske, hvorfor flere af hans bøger ikke er udkommet i Kina men i Taiwan eller Hongkong. Denne roman er et lille mesterværk, som forfatteren brugte 20 år på at planlægge og to år på at skrive. Den handler om en genopdragelseslejr – Z99 – under hungerkatastrofen 1958-62, hvor disse lejre ikke fik noget mad og måtte leve af det, de selv kunne skaffe, vilde planter, rødder og lidt hvede. Lejren bebos overvejende af højere uddannede mennesker, og vi følger en forfatter, en musiker, en humanist og en teolog. Lederen af lejren er et ganske ungt menneske kaldet barnet, som indfører belønning til de fanger, som gør noget godt, en lille papirblomst, som giver adgang til hjemsendelse, når man har 125 blomster. Det er noget af det grusomste, jeg har læst. Fortælleren er Forfatteren. Via ham læser vi de fire bøger, som titlen angiver: Forfatterens angivelser om de andres kriminalitet, hans egne noter til en roman om lejren, et anonymt værk af bibelsk karakter og refleksioner over Sisyfosmyten. Jeg kan ikke engang i min fantasi forestille mig det, som disse fanger var udsat for, det er fortalt så levende, at jeg ikke tvivler på, at det er sandt. Læs den og bliv klog på, hvad mennesker kan, når de skal.

Mythos

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Stephen Fry: Mythos

Oversat af Allan Hilton Andersen

Modtryk 2018

419 sider

Pris299 kr.

Stephen Fry har gjort det. Han har genfortalt de græske myter om guderne og gudinderne, som elsker og skændes, begærer og bedrager så fantastisk, som kun disse guder kan – fra universets begyndelse til mennesket blev skabt. Han har gjort det oplagt, morsomt, vidende og meget underholdende. Olympen, det var der, guderne boede. De var 12 guder, der hver havde sit domæne at tage sig af. Da Dionysos opfandt vinen, ville guderne ophøje ham til gud og derved gøre ham udødelig, men der var et problem, der var kun plads til 12 guder, så en gud måtte afgive sin gudestatus for at Dionysos kunne komme ind. Det blev Hestia, som villigt trak sig som gudinde. Zeus var gudernes chef, og vi får Zeus fødsel og hans videre fremfærd. Han var gift med Hera, som var rasende jaloux – og med god grund, Zeus var en horebuk og forvandlede sig til hvad som helst i sin jagt på de skønne kvinder, så der var mange halvguder. Vi møder nogle af dem her, når de påkalder Zeus for at få hjælp. Det er en pragtfuld bog, man klukker, begraver sig i den og jeg ville ønske at Fry også ville skrive en bog om Jason, Ødipus, Perseus, Theseus, Herakles og de andre gamle helte fra den trojanske krig og argonautertogtet, men Fry siger, at bogen ville blive alt for tung. Jeg tror det gerne men be om? Jeg vil læse den med fryd.

Meningen med livet er at fornægte døden

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt

Agnethe Liboriussen : Meningen med livet er at fornægte døden

Forlaget Mellemgaard 2018

223 sider

Pris set til 169 kr

Bortset fra titlen, som jeg synes er tåbelig, er det en rigtig dejlig bog. Man får et meget fint og – fornemmer man – et ærligt billede af, hvad det vil sige at være flygtning i et ukendt land ! Tænk at skulle klare sig helt alene, se hvordan alle andre har deres på ”det tørre”! Når man har læst bogen føler man næsten en trang til at møde en flygtning, som man kunne hjælpe! Man føler sig næsten klædt på til at hjælpe.

Mod stjernerne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Carsten Jensen: Mod stjernerne

Politikens forlag 2018

176 sider

Pris 150 kr

Carsten Jensen har senest udgivet Kældermennesker, og Mod stjernerne synes at være en opfølgning til denne. Carsten Jensen favner bredt. 111 korte kapitler om fortrinsvis de unge, hvem er de, og kan de se den horisont, som ligger foran dem. De er jo vokset op med computere, smartphones og Ipad, det må have påvirket dem, og Carsten Jensen spørger, om de er kosmopolitiske jeg-svage mennesketyper, eller er de en marginaliseret generation af afmægtige. Det rejser også det spørgsmål: Hvad er en generation? Det får vi også et bud på, som jeg godt kan anerkende. Er krig et nødvendigt onde for mennesker? Er kærlighed til næsten blot et skønmaleri? Jeg selv kan være nervøs, når jeg ser alle de unge spille krigslege på deres PC. Carsten Jensen skuer vidt og han har godt tag på sit stof, men det er mange tanker at have i sit hoved. Jeg skal have læst den igen ved lejlighed.

Ghost Writer

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Steffen Jacobsen: Ghost Writer

Lindhardt og Ringhof 2018

320 sider

Pris 300 kr

Steffen Jacobsen er efterhånden en garvet og begavet thriller skribent. Det viser han også i denne nervepirrende og død spændende bog. Lene Jensen er politikommissær efter sin mand Michael Sander, der har trukket sig fra politiet og i stedet er privat detektiv. På en rasteplads i Nordsjælland findes en direktør for en medicinal gigant skudt i hovedet. Kort derfra findes den ghost writer, der skulle skrive direktørens erindringer, ligeledes skudt i hovedet. Så hvad var det, direktøren kunne fortælle, som skulle glemmes? Og hvem er det, som skyder med skarpt? Vi kommer langt omkring med en bande af toptrænede gangstere, en superkvinde, der er dødbringende og ser fandens godt ud, Michael Sander, der ikke kan glemme, at han ikke er politi mere og naturligvis reder det hele ud med en række lig på vejen. Der er spænding fra først til sidst, og man må puste dybt ud, når man har læst den sidste side. Jeg glæder mig allerede til den næste Steffen Jacobsen bog.

Skibet fra isfjorden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Nina von Staffeldt: Skibet fra isfjorden

Forlaget Milik 2018

327 sider

Pris 300 kr.

Nina von Staffeldt har tidligere udgivet to kriminalromaner fra Grønland, og denne tredje har samme hovedperson: Sika Haslund. Hun er en veluddannet grønlandsk kvinde, som er aktiv, dansktalende, og hun kan ikke holde sig tilbage, når der sker noget. Her sker der et mord på Sikas gudfar, der forsker på universitetet i Grønlands historie under anden verdenskrig. Senere dræbes en tysk forsker, der forskede i det samme. Hvad skete der på Grønland under verdenskrigen? Romanen kører nu i to spor, et spor foregår under krigen, og et andet spor fortæller om i dag. Under krigen sejlede to tyske u-både langs Grønlands vestkyst, hvoraf det ene var tungt lastet med guld – Hitlers guld. Denne guldubåd skulle sænkes et kystnært sted, hvor der ikke var for dybt. Det sted fandt de ved isfjorden. De sejlede en mand agterud, som gik i land og søgte hjælp hos kateketen, og det fik han. I dag er de to forskere dræbt, som gravede i tiden under krigen og Grønland. Hvad var det, de havde fundet, som var så hemmeligt, at de måtte dø. Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, som Staffeldt har for vane, den er krydret med grønlandske ord, som ikke er svære at gætte sig til, og selv om spændingen først kommer i bogens slutning, er den absolut værd at læse, daglig liv i Grønland ligner ikke Danmark.

Solo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jesper Stein: Solo

Politikens forlag 2018

406 sider

200 kr.

Jesper Stein har slået sit navn fast som en af Danmarks ypperste krimiforfattere. Det beviser han også med denne roman. Den er drønspændende fra første til sidste side. Axel Steen, som vi kender fra de tidligere bøger, har lagt sit liv om. Han er holdt op i politiet og har i stedet fået et job som sikkerhedsrådgiver i et større investeringsselskab. Politiken der er at holde problemer inden for selskabet, og selv om problemerne er kriminelle, skal politiet ikke indblandes. Og da slet ikke pressen. Nu kommer der et større problem, chefens kone bliver bortført, og bortførerne kræver et uhyrligt antal euro for at få hende fri. Axel Steen kan ikke nære sig, han vil se den bortførte kvinde og fange de kriminelle, som slet ikke er nemme at have med at gøre. Steens eget ægteskab smuldrer, Hans kone kan ikke affinde sig med, at Axel leger politi og kommer fra den ene rystende situation til den anden. Lur mig om ikke han klarer sig til sidst., men prisen for det kan meget vel være hans ægteskab og datter. Jeg glæder mig til Jesper Steins næste bog, rigtig meget.

Hvor jeg var barn, var der isbjørne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Anne Knudsen: Hvor jeg var barn var der isbjørne

Lindhardt og Ringhof 2018

240 sider

Pris 299 kr.

Anne Knudsen er antropolog og Dr. phil. Hun har tidligere været chefredaktør på weekend avisen, og hun har en fortælling til os om det at være barn på 6 år i Grønland i halvtredserne på et af verdens barskeste steder: Østgrønland. Hendes far var kommunaldirektør i Tasilaq, moderen var hjemmearbejdende med de to børn. De havde et hus at bo i, et træhus, hvor wc var en spand, der blev tømt en gang om ugen, vand var noget de fik fra en tankbil til en tank i huset. Det er rigtigt, der var mange isbjørne, som blev jagtet af fangerne, og der var sæler samt hvaler, og så var der klimaet. Der var mørkt det halve år med masser af sne, der lå i driver op til husets tag. Der var storme, som flyttede huse, og som var umulige at færdes i, de kaldtes piteraq. Og så var der alle hundene. Det var ikke kælehunde men store slædehunde, der var nødvendige for jagten. Anne Knudsen skriver varmt om det hele, hun elskede det til trods for det primitive liv og det barske klima. Befolkningen var fangere, og de var dygtige til at læse vejret og isen, og de behandlede deres hunde godt. Jeg har selv boet i Grønland i begyndelsen af halvfjerdserne i Upernavik et par år. Det er også øde og mørkt det halve år. Vores storme var ikke så voldsomme, og vi fik ikke så meget sne. Men ellers synes jeg ikke der er sket de store ting fra Anne Knudsens halvtredserne. Vi boede i træhus med wc som en spand og vand i en tank, det var smeltevand fra isen, for der var ikke ferskvand i Upernavik. Alkohol var et stort problem – nok det største problem de havde. Så var der danskerhadet og sprogbarrieren. Men personligt agtede jeg den ædru grønlænder højt. Hvad der er sket siden, ved jeg ikke. Læs Anne Knudsens bog og bliv varm om hjertet, det har ikke været noget nemt liv.

Et atelier i Paris

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Guillaume Musso: Et atelier i Paris

Lindhardt og Ringhof 2018

Oversat af Victoria Westzynthius

416 sider

Pris 200 kr.

Musso har skrevet en vinder her. En fængslende spændingsroman om kvinden og kriminalbetjenten Madeline, forfatteren Gaspar og den døde maler Sean Lorenz. Madeline er taget til Paris for at finde ud af sit liv. Ved en fejl får hun ikke huset alene men må dele det med Gaspar, der er kommet til Paris for at skrive. De er begge betaget af Lorenz billeder, men der er ikke mange af dem, Lorenz havde det med at destruere sine billeder, når de var færdige, men det formodes, at tre billeder er gemt et eller andet sted. Lorenz var gift og havde en søn på blot et par år, da Lorenz døde. Sønnen blev bortført og blev aldrig fundet. Så Madeline og Gaspar sætter sig for at finde sønnen og de manglende billeder. Det fører dem vidt omkring. Politiet fastholder, at sønnen er død, men det tror de ikke på. Finder de sønnen og billederne, og hvis de gør, hvad vil de så gøre ved det? Bogen er spændende og meget velskrevet, den skal have seks stjerner.

Guds bedste børn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Morten Pape: Guds bedste børn

Politikens forlag 2018

435 sider

Pris: Set til 200 kr.

Morten Pape har sine rødder på Amager i Urbanplanen. Han har tidligere skrevet romanen Planen, som indbragte ham debutantprisen. Guds bedste børn er et brag af en roman, der beskriver gadens vold fra dem der ikke er guds bedste børn. Det drejer sig om psykopatiske danske børn, som er unge samt om indvandrerbørn, der er utilpassede. Hash og andre stimulerende midler bruges kontinuerligt, og når de færdes i samfundet har de våben med sig i form af køller og knive. Der skal intet til for at udløse en voldelig konflikt, Mickey var femten år gammel da han dræbte en indvandrer, der kikkede på ham, en kølle i tindingen. Mickey kom naturligvis i ungdomsfængsel, som det lykkedes ham at flygte fra. Hans fætter Simon er flygtet til Falster med sin kone og et barn for at prøve at skabe et andet liv, men det ser ikke ud til at lykkes. Og så er der Jamil, der kommer hjem efter en psykiatrisk indlæggelse. Han tænker på hævn, efter at Mickey og Simon nogle år tidligere dræbte hans bedste ven Zeki. Men han har slet ikke styr på sig selv, passer ikke sin skole og det går ham ilde. Det er ikke nogen munter roman, men man er klistret til siderne, for bogen er spændende skrevet, og man tror på, at sådan er det. Godt at mine børn er vokset op i et landligt og fredeligt miljø.

Gode bøger vi har læst