Papa Hemingway

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

A.E. Hotchner: Papa Hemingway – personlige memoirer

Oversat af Knud og Birthe Søgaard

Lindhardt og Ringhof 2018

360 sider

Pris 250 kr

A.E. Hotchner er uddannet jurist, men han har beskæftiget sig mest med journalistik, forfattervirksomhed og dramatik. Hans omfattende viden om Hemingway baserer sig på et varmt venskab mellem de to mænd startende i 1948 og varende helt til Hemingways tragiske død i 1961. Hemingway behøver næppe nogen omfattende præsentation. Han var en af århundredets største amerikanske forfattere med bøger som Den gamle mand og havet, Over floden ind i skovene, Farvel til våbnene og mange andre. Papa Hemingway udkom første gang i 1965 men foreligger nu som en let redigeret genudgivelse. Hvordan var han så, Hemingway? Som vi helst vil huske ham var han en livsglad, næsten manisk mand, der elskede jagt og fiskeri samt andre mennesker. Han var gavmild, rejselysten, rejste Europa tynd sammen med sin kone og vennerne. I Spanien elskede han tyrefægtning, som han vidste alt om og besøgte i perioder dagligt. Som skribent var han flittig og meget omhyggelig med sit sprog. Han omskrev sine noveller, artikler og bøger flere gange og rettede igen og igen for at nå perfektionen, der måtte ikke være et ord for meget, så sproget er korte sætninger, som siger det, der skal siges og ikke mere. Naturligvis fik han Nobelprisen. Han drak ofte tæt og festede ved hver lejlighed. Hans barndom ved vi ikke meget om. Moderen var ikke meget værd og faderen skød sig. Denne arv måtte han bære i sit liv, og han blev til sidst deprimeret, paranoid med vrangforestillinger og endte med at skyde sig selv. Det er en gribende bog, som det er en fornøjelse at læse. Så meget appetit på livet, så meget omsorg og gavmildhed, så stor en viden og så mange erfaringer. Det er den bedste biografi, jeg til dato har læst.

Den, der lever stille

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Politikens forlag 2018

416 sider

Pris 300 kr.

Leonora Christina Skov er mag art. i litteraturvidenskab, og hun har tidligere udgivet fem romaner, som er oversat til flere sprog. Derudover er hun litteraturanmelder for Weekendavisen. Hun skriver godt. Denne roman er en erindringsroman om hendes barndom og specielt om hendes mor, der anklager hende for med hendes liv som lesbisk at have påført moderen brystkræft. Naturligvis er Leonora Skov ked af det, men en dialog med forældrene er en umulighed. Vi læser om Leonora Skovs flytten rundt i København, om hendes forskellige lesbiske veninder, som hun skifter ud med årene, til hun finder Annette, der bliver permanent. Forholdet til forældrene er næsten ubærligt. Moderen bliver mere og mere syg, får den ene kemokur efter den anden, og de hjælper en tid, men så kommer kræften tilbage. Og stadig er det alt sammen Leonoras skyld. Jeg spørger mig selv hvorfor jeg har læst denne bog. Hvor interessant er det egentlig at læse om en lesbisk kvinde og hendes problemer med forældrene. Men den har givet mig noget—- bogen. Et indblik i en lesbisk verden, som jeg ikke havde før, et indblik i de medfølgende familiekonflikter, som er afgrundsdybe men forhåbentlig specifikke for lige netop denne familie. Lad bogen finde sit publikum, det fortjener den.

Over floden- ind i skovene

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Ernest Hemingway: Over floden ind i skovene

Oversat af Georgjedde

Lindhardt og Ringhof 2018

311 sider

Pris 200 kr.

Hemingway (1899-1961) er en af det 20. århundredes største forfattere, og jeg tror ikke, at han behøver en nærmere præsentation. Han har skrevet 15 romaner og fået Nobel prisen i litteratur. Det forstår man, når man læser denne bog. Den foregår i Venedig kort efter 2. verdenskrig. Vores helt oberst Richard Cantwell, som er 50 år, forelsker sig stormende i en 19 årig skønhed og grevinde, Renata, og kærligheden er gengældt. De oplever hinanden i Venedigs gondoler, i hans luksuriøse hotelværelse og på byens barer, mest Harrys bar. Man kan godt fare vild i Venedig, men obersten kender byens veje og vandveje og han elsker byen. Hemingway formår at give obersten det sprog, som han ville bruge i sin deling, kort knapt og præcist, og Renata får et andet sprog, mildere og mere hverdagsagtigt. Men de ved, at det aldrig bliver de to. Deres tid sammen er begrænset. Der er ingen flod at krydse over, ingen skov at gå ind i. men general Jackson sagde ved den lejlighed, hvor han blev dræbt: Nej, nej, lad os gå over floden og holde rast i skovens skygge. Det er en uforglemmelig bog.

Mussolinikanalen 2

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Antonio Pennacchi: Mussolinikanalen 2

Oversat af Thomas Harder

Gyldendal 2017

440 sider

Pris 300 kr.

I 2013 udgav denne forfatter Mussolinikanalen, som var et pragtstykke om italiensk kultur og historie fra 1900 til efter anden verdenskrig. Nu kommer så efterfølgeren om historien fra den amerikanske landgang i Italien under anden verdenskrig til 1960’erne. Forfatteren siger, at der måske kommer en fortsættelse, gid det må være så vel. Vi får den amerikanske invasion af Italien, det pludselige skift i det italienske folk, som ikke længere vil have Hitler og hans fascisme men vil have amerikanerne, deres cigaretter og dollars. I Mussolinikanalen fulgte vi en familie, Peruzzi, der var umådelig stor med bedsteforældre børn, børnebørn fætre og kusiner, onkler og tanter. De er også centrale i denne bog. Vi hører mest konsekvent om Diomede, et rødhåret, utæmmeligt barn med en umådelig stor penis. Han var fantastisk til at kaste med sten, og som voksen blev han byggematador. Der er talrige historier flettet ind i bogen og et hav af navne samt geografiske byer og steder, som jeg kun har en anelse om hvor ligger. Bag i bogen er der en referenceliste og en navneliste, for alle personerne og begivenhederne er historisk korrekte. Sproget er herligt, det skal ligne en italiensk dialekt: Gu fa’er i skuret, så er tonen lagt an. Det er morsomt, sprudlende, menneskeligt og fantastisk godt fortalt. Gid alle historiebøger var skrevet sådan.

En lykkelig mands død

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Giorgio Fontana: En lykkelig mands død

Oversat af Lorens Juul Madsen

Tiderne skifter 2017

279 sider

Pris 250 kr.

Giogio Fontana er italiener, og dette er hans første bog på dansk. Den er ganske glimrende. Hovedpersonen er den offentlig anklager i Milano Giacomo Calnaghi. Hans far blev dræbt af fascisterne under anden verdenskrig, selv ved han ikke hvad han skal mene om det hele nu i begyndelsen af firserne. Der er kommunisterne, der bekriger de højreorienterede, som vil indføre et nyt autoritært system. Et mord på en politiker skal Calnaghi efterforske, og han har det ikke godt med det. Han er klar over, at han selv er et muligt mordoffer, men han nægter at få politibeskyttelse. Han mener egentlig ikke, at vold og fængsel af demonstranter har nogen værdi. Det skaber bare mere had og sult efter hævn. Selv føler han sig upolitisk i partisammenhæng, og han vil gerne tale med dem, der har øvet vold og drab i troen på deres politiske system. Men det er umuligt at kommunikere med de røde oprørere, de lytter ikke, spytter bare på ham og kalder ham et svin. Calnaghi har kone og børn, men han ser dem sjældent, for de bor et godt stykke uden for Milano. Så han bruger al sin tid på sit arbejde. Om han er lykkelig? Det kan han umuligt være, væk fra sine kære, i konstant livsfare, men ind imellem føler han sig kortvarigt lykkelig. Han, der prøver at skabe dialog, forsoning bliver offer for sin egen naivitet. Det er en god bog, som dækker problemstillingen glimrende. Straf og hævn er til debat, og det er godt. Det er en lille bog men med et stort indhold.

Alle mine morgener på jorden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Troels Kløvedal: Alle mine morgener på jorden

Gyldendal 2017

448 sider

Pris 300 kr.

Kløvedal har været vor tids kreative alt muligt mand. Han har været værft arbejder, skibselektriker filminstruktør, eventyrer, forfatter, foredragsholder og slet ikke mindst jordomsejler i sin 100 år gamle jernskude, det smukke skib Nordkaperen. Han har i alt haft flere hundrede gaster med på sine togter i Asien og Stillehavet, det må have været en sejlende højskole. For Kløvedal er en begavet og belæst mand, der har sat sig ind i de landes historie og kultur, som han besøger. Han har mødt og på Nordkaperen haft besøg af alle de rigtige og vigtige mennesker på sine ture, og han fortæller her åbenhjertigt sin historie fra barndommen op til nu. Kvinderne har været vigtige elementer i hans liv. Fire ægteskaber er det blevet til, og han har børn med sine koner. Når man læser denne bog, møder man en oplagt og engageret fortæller, der skriver godt og underholdende. Men nu efter læsning er jeg begyndt at tænke på, hvad er det, som han ikke fortæller? Sejlads er ikke altid en stille flugt hen over et smult hav. Der er blæst, ind imellem for meget blæst, så at en forkert bølge kan betyde forlis. Det er sket mere end en gang, at et skib har slået en forlæns kolbøtte med svære materielle skader på skib og rigning. Eller et skib er bare forlist, ingen ved hvordan. Han må være bare lidt bange, når det stormer og bølgerne er seks meter høje. Erik Wedersøe skrev ærligt, da han i en brandert i stormvejr på vej i sit skib til den Engelske kanal klamrede sig til masten og råbte: ”Hvad fanden laver jeg her?” Kløvedal må have haft sygdom om bord, han må have haft ulykker og nedbrud af materiellet. Det er alt sammen en del af at sejle. Men kløvedal har åbenbart kunne håndtere det hele med et glad sind. Så Kløvedal holder af Kløvedal – men han har jo også noget at have det i.

Dødevaskeren

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Sara Omar: Dødevaskeren

Politikens forlag 2017

336 sider

Pris 300 kr.

Sara Omar er kurder, men hun har boet i Danmark siden 2001, hvor hun var 15 år gammel. Hun har klaret sig godt i Danmark, hvor hun læser statskundskab og sidder i flere bestyrelser i kvindeorganisationer. Hun har tidligere udgivet digte, men denne bog er hendes romandebut. Det er et brag af en debut. Bogen starter på Skejby sygehus, hvor pigen Frmesk nu som 30 årig er indlagt og opereret, for hvad ved vi ikke. Her har hun samtaler med en medicinstuderende kurdisk pige, der har en stærkt besidderisk far, som kontrollerer hende uafbrudt og vil have hende gift med en fætter. Frmesk er født i Kurdistan i 1986 i et fundamentalistisk islamisk miljø. Hun var uønsket af faderen, som ville have en dreng, og den lede far truede med i alvor at grave hende levende ned i jorden. Moderen turde ikke have pigen hos sig, hvorfor mormoderen trådte til og overtog den lille pige. Mormoderen var troende islamisk, og der var ingen grænser for, hvor megen kærlighed, den lille pige fik. Vi følger Frmesk til hun i 1991 fylder fem år. Det er fem år mættet med vold og krig, hvor bombardementer i byen næsten er dagligdags. Islam og Allah betyder alt. Døde kvinder, og dem er der mange af, skal vaskes tre gange for blod og snavs i henhold til koranen, før de kan begraves, og ingen andre vil befatte sig med dette end Frmesks mormor, hun er altså dødevasker, ikke nogen smigrende titel. Det er en fantastisk bog, så fremmedartet og uhyggelig, at man spørger sig selv: Kan dette være virkelighed i vore dage, og man tror på, at det er det. Jeg læste den ud i en køre og takker forfatteren for det indblik i den islamiske kultur, den har givet mig.

Min tid med Judy

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Niels Martinov: Min tid med Judy

Forlaget Mellemgaard 2017

174 sider

Pris: Set til 140 kr.

Martinov har tidligere udgivet tre kriminalromaner samt nogle kriminoveller. Jeg har læst romanen Du er en ond mand, og jeg fandt den spændende. Denne her novellesamling er jeg mere forbeholden over for. Der er 14 noveller, og de er alle grumme hver på sin måde. Jeg tænker Roald Dahl og Villy Sørensen, de er bare endnu mere grumme. Der er vold, sex, kannibalisme, og i nogle af novellerne er disse elementer pointen, selv om jeg har svært ved at se det som andet end udsnit af 15 cm tid uden begyndelse eller pointe til slut. De er ikke alle sammen sådan, der er gode noveller ibland, som overrasker i slutningen og som gør, at jeg tør sige: Giv den som mandelgave.

Et hummerliv

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Erik Fosnes Hansen: Et hummerliv

Oversat af Sara Koch

Gyldendal 2017

384 sider

Pris 300 kr.

Erik Fosnes Hansen er nordmand. Han slog sig bragende igennem i 1990 med bogen Salme ved rejsens afslutning. Siden er det blevet til flere prisbelønnede romaner, og han er oversat til mere end 35 sprog. Denne bog er pragtfuld. Den er også gammeldags. Den foregår omkring 1980 på et fornemt, større højfjeldshotel i Norge. Fortælleren er Sedgewich, kaldet Sedd, der er 14 år. Faderen var en indisk læge, men han døde før Sedd blev født. Moderen stak af fra forældre og barn, måske til Indien, men væk er hun. Sedd lever nu med sin bedstefar, som er en statelig gammel mand og fjerde generation af ejere af hotellet, og sin bedstemor, som er Østriger og kan have et heftigt temperament. Den faste stab består desuden af kokken Jim, som er dygtig og meget loyal. Sedd passer sin skole og hjælper til på hotellet med alt muligt. Ved en større middag falder bankdirektøren død om ved spisebordet, men Sedd har lært genoplivning og giver den store mand kunstigt åndedræt og hjertemassage, desværre uden effekt. Alle er imponerede over Sedds indsats, og bankdirektørfruen giver Sedd mandens kamera – et Leica. Den nye bankdirektør har en datter på 11 år, Karoline, som er meget avanceret for sin alder og kaster sit blik på Sedd. Men han er ikke særlig interesseret. Han lærer dog Karoline et spille minigolf og at svømme. Hotellet går dårligere og dårligere, de satans charterselskaber sender folk ned i varmen i stedet for op på fjeldet. Bedstefar nægter at forstå det, han klæder sig dyrt og lever som han plejede, selvom kassen er tom. Sedd kan ikke længere købe fotoartikler på kredit, og han fornemmer, hvor det bærer hen. Bedstefar accepterer af nød at holde en stor fest med notoriske bøller. Du skal læse hvordan det spænder af. Det gør ondt langt ind i maven. Hvem er så hummeren? Det må være bedstefar, et kvalitetsindivid, der har fået amputeret sin ene arm – af charterbranchen. (Du kan finde den manglende klo bag på bogen)

Øje for øje

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Paul Cleave: Øje for øje

Oversat af Rasmus Klitgaard Hanen

Jentas 2017

448 sider

Pris 300 kr

Paul Cleave er fra Christchurch i New Zealand, og dette er sjette bind i hans Christchurch Noir serie. Hans bøger plejer at være handlings- og spændingsmættede, hvorfor han er tildelt flere priser. Denne bog er også drønspændende. Theodore Tate er vores helt fra de tidligere bøger. Han var politiefterforsker, blev fyret, så selvstændig detektiv og alkoholiseret, men nu er han tilbage i korpset og har været tørlagt i to år. Hans ven i korpset Carl Schroder fik en kugle i hjernen og lå længe i koma. Kuglen kunne ikke fjernes, og han blev fyret fra politiet. Nu løslades en voldtægtsforbryder fra fængslet, og han ser sit voldtægtsoffer på en tankstation. Han følger hende, bryder ind i hendes hus og vil voldtage hende igen. Men Schroder har set det ske, og han tager ud i offerets hus, får uskadeliggjort forbryderen, og så udbeder offeret sig fem minutter alene med skurken. Faktisk dræber hun ham, og Schroder kører liget ud til banelegemet og kaster det foran toget. Dette starter en række mord på mennesker, som alle mener er skyldige i mord, men som er gået fri i retssystemet. Læseren ved godt, at det er Schroder, der begår disse mord, og Tate er medvider, men han hjælper ligefrem Schroder og kan ikke arrestere ham, da Schroder har en klemme på ham. Men det bliver pinligt, hvad nu, hvis den, Schroder dræber, faktisk er uskyldig? Det bliver herefter en kamp mellem de to gamle venner på liv og død. Der er masser af action i denne bog, der sætter spørgsmålstegn ved selvtægt. Men jeg kan lide den, lige så meget på grund af tonen i den.

Gode bøger vi har læst