Svækling

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Michael Enggaard: Svækling

Politikens forlag 2017

304 sider

Pris 250 kr.

Michael Enggaard er journalist og har arbejdet på Jyllandspostens kulturredaktion i 17 år. Han har en særinteresse for boksning, og han har skrevet en biografi om Kessler. Denne bog er hans skønlitterære debut. Den er ganske pragtfuld. Hovedpersonen er Frank. Han har sit eget automaler værksted, som han driver sammen med Svend. Han er gammel bokser og var i sin tid Danmarksmester, men han har for længst lagt handskerne på hylden. Hans far Gerhard var også bokser, men nu har han ved en arbejdsulykke pådraget sig brud i hoften og på den ene overarm. Armen stabiliseres ved et stativ, som kræver daglig sygeplejerske, og det klarer Ellen, som ser til hans sår to gange dagligt. Hun bliver ret fortrolig med Gerhard, og det ene forhold afklares efter det andet. Gerhard har solgt smuglercigaretter og har en gæld til bagmanden, som denne nu vil overføre til Frank. Det vil Frank ikke være med til og udtænker en plan. Det er en varm bog, som fortæller om kriser i livet, om hvordan man er modig, når situationen spidser til. Frank og Ellen tiltrækkes af hinanden, men hun kan ikke forlige sig med volden i en boksering. Hvordan de klarer dette, skal man læse sig til, det varmer ind i maven og er både spændende og velfortalt. Denne bog har ændret mit syn på boksesporten.

Arkitektens lærling

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Elif Shafak: Arkitektens lærling

Oversat af Kirsten Vagn Jensen

Underskoven 2017

500 sider

Pris 349 kr.

Elif Shafak blev født i Frankrig og bor nu i London og Istanbul. Hun er en prisbelønnet forfatter, der skriver på tyrkisk og engelsk. Og hun gør det fremragende. Denne bog er herlig, en gave til os bognørder. Den foregår i Istanbul i 1500 tallet (da byen hed Konstantinopel). En række af personerne er ægte, men der er rykket lidt på tiderne for dem af hensyn til handlingen. Der er sultaner, storvisirer, harem, mennesker fra hele Osmannerriget, der lever i luksus eller i den dybeste fattigdom. 72 og et halvt folkefærd, idet det halve er sigøjnere Hovedpersonen er Jahan. Han kommer som 12 årig til byen med en lille hvid elefant, som er en gave til sultanens menageri. Han går for at stamme fra Indien, men kommer fra Anatolien (Lille Asien), og han klistrer sig til elefanten, som er hans bedste ven. Sultanens datter Mihrimah kommer for at se elefanten, og Jahan og hun har et ganske platonisk og uudsagt kærlighedsforhold. Elefanten viser Jahan frem i Istanbul som en seværdighed, og den drager med Jahan i krig, hvor den træder ven og fjende ned. Jahan møder chefarkitekten Sinan, som er ægte og verdensberømt for sine bygningsværker,  som vi kan se den dag i dag. Jahan bliver arkitektens lærling sammen med tre andre, unge mennesker, og han lærer Jahan, at arkitektur er samtale med Gud, og talentet er Guds gave, så Sinan og hans tre lærlinge bygger de mest vidunderlige ting midt i en verden af alt fra det dybeste slum til det mest øsle overmod infiltreret af jalousi, magtsyge og overtro. Det er en vidunderlig bog, intet mindre.

Krigen til søs 1914-18

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Niels Holland: Krigen til søs 1914-18

Trykværket 2017

352 sider

Pris 349 kr.

Mine forudsætninger for at anmelde denne bog er nærmest ikke eksisterende. Jeg har aldrig sejlet med noget større end Store Bælt færgen, og mine maritime kundskaber er begrænset til det vi lærte på kursus til duelighedsprøven for lystsejlere. Men jeg fik appetit til at læse denne bog, og den er fremragende. Den er pædagogisk disponeret, godt skrevet og med et hav af interessante oplysninger. Den bygger bl.a. på 36 opslagsværker nævnt i litteraturlisten og 16 internet opslag. Jeg fandt ud af, at et krigsskib ikke bare er et skib med kanoner, der er mange klasser i forskellige størrelser, og Holland giver os navnene på de største, deres bruttoregistertons, deres bestykning med kanoner og disses kaliber, deres byggelsesår og tonnage, deres chefer, og vi får et klart og præcist billede af, hvordan flåderne manøvrerede i alle verdens have. Det var jo en verdenskrig, så der var krigshandlinger på alle havene og umådelige tab af mandskab og materiel. Det var ikke kun krigsskibe, der gik til. U både sænkede fragtskibe med forsyninger og endda også passagerskibe. Krigen var dyr for alle parter, og når man læser bogen får man indtryk af, at vores have er fyldt op med vrag af gamle krigsskibe, u-både og civile fartøjer. I bogen findes indimellem kortskitser over et havområde med skibenes færden tegnet ind. Bogen er spændende med en humoristisk tone i baggrunden, jeg læste den nærmest som en kriminalroman. Store roser til Niels Holland, det må have været et kæmpearbejde at skrive denne bog.

 

 

 

 

Dødens kode

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Michael Larsen: Dødens kode

Turbine 2017

468 sider

Pris 300 kr.

Michael Larsen har i årevis boet på Ærø. Dette afspejler sig også i hans bøger, der de sidste ti år er foregået med Ærø som udgangspunkt. I 2015 udkom Mordet på øen, som sluttede lidt uforløst. Ganske vist anså politikommissær Folmer mordet som værende opklaret, men hvor forsvandt den hyperintelligente pokerspiller Charlotte Monson hen? Den foreliggende bog er nærmest en fortsættelse af Mordet på øen, derfor har Larsen startet Dødens kode med et resumé af Mordet på øen. Det hjælper, men jeg skulle ca. halvvejs gennem Dødens kode, før jeg følte mig tryg ved de mange navne. Centralt står Jan Folmer, der skal opklare et mord. Men det er ikke helt så simpelt. For to år siden blev havnen i Marstal sprængt i stumper, og nu kommer der et terrorangreb i Århus. Folmer venter endnu et terrorangreb, men han ved ikke hvor eller hvad. Charlotte Monson dukker op igen. Hun vinder finalen i den internationale pokerturnering i Sydfrankrig og bliver inviteret til at deltage i i en eliteturnering på et enormt krydstogtskib, der skal sejle fra Finland til Florida i første omgang og så retur over atlanten med en lang række honoratiores. – Men først skal skibet under storebæltsbroen. Det bliver en hidsig afslutning på denne bog, men vi er stadig uforløst. Hvor blev Charlotte Monson af? Og hvordan gik det Folmer? Jeg forventer næsten et bind tre i denne serie, hvor de løse tråde samles op. For det er spændende læsning.

Helt mørkt Intet lys

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Stephen King: Helt mørkt, intet lys

Oversat af Mogens Wenzel Andreasen

Hr Ferdinand 2017

498 sider

Pris 285,20 kr.

Dette er en interessant novellesamling med fire helt forskellige lange noveller. Den første og længste handler om farmeren Wilfred Leland James. Han driver et mindre familie landbrug med afgrøder og køer. Nu arver hans kone 40 hektar god landbrugsjord, som hun mod mandens ønske vil sælge til et svineslagteri, så de kan bruge floden som affaldskanal. Det spidser sådan til, at Wilfred myrder konen og sammen med sønnen den fjortenårige Henry begraver hende i en nedlagt brønd. Henry bliver 15 år og forelsker sig stormende i naboens jævnaldrende datter. Det får følger og datteren bliver gravid. Hun bliver sendt til et hjem for uartige piger, hvor hun skal føde og bortadoptere barnet. Men Henry stjæler faderens lastbil og kører ud efter hende. Hjemme går Wilfred stille i hundene. Det er en spændende og rørende historie.

Den næste novelle hedder Den store chauffør. Tess er en dame i tredverne, hun skriver kriminalhistorier og holder foredrag i strikkeklubber om sin virke. Efter sådan et foredrag punkterer hendes bil på vej hjem, og en gigantisk lastbilchauffør tilbyder at skifte hendes hjul. Han voldtager hende og mishandler hende så groft, at han anser hende for død og gemmer hende i et betonrør. Men hun er ikke død, og hun beslutter selv at straffe gerningsmanden. En grum historie, der også er spændende.

Den tredje novelle hedder En rimelig forlængelse. En mand med en fremskreden cancer møder en gammel mand, der tilbyder ham at forlænge hans liv med 15 til 20 år. Han skal betale med 15% af sin indtægt månedligt samt vælge en anden mand, der skal rammes af ulykke. Det accepterer han. Bogstaverne i den gamle mands navn kan roteres rundt til DEVIL. En tankevækkende historie.

Den sidste novelle hedder Et godt ægteskab, og det er et godt ægteskab, men manden har et skjult liv, som konen opdager og ikke ved, hvad hun skal gøre ved, men det finder hun ud af. Også en god historie. Alt i alt er dette en samling af gode noveller, som rører og vækker tanker, og de er som altid, når det er King, meget velskrevne.

IT Det onde

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Stephen King: IT – Det onde

Oversat af Anders Westenholz

Forlaget Hr. Ferdinand

1024 sider

Pris 200 kr.

Stephen King behøver ikke nogen nærmere præsentation. Han har skrevet mere end 50 bøger, er oversat til 38 sprog og har modtaget et væld af priser. Denne bog er en ny udgave af klassikeren IT, og den er endnu en gang filmatiseret. Det er en uhygge bog, der vil noget og gør det effektivt. Centralt står syv børn, seks drenge og en pige, der lever i en middelstor by Derry, i New England. Disse syv børn er alle sammen 11-12 år gamle, de er lidt ude på et sidespor i byens store kammeratskab. En er for fed, en stammer, en kan næsten kun tale med kunstige stemmer osv. Børnene har fjender, nogle større småtbegavede drenge, som forgifter deres hund, som tæsker dem, når de kan komme til det, og det bliver der meget kamp ud af. Byen Derry har ca 30.000 indbyggere, og den har en forbandelse. Hver 27. år i mange år tilbage forsvinder børn, eller de bliver fundet med afrevne lemmer eller hoved. Sådan et år er det nu i 1958. Vores lille børnebande vil finde uhyret og dræbe det. Børnene leger, hvor byens affaldsvand løber ud og over i floden, der løber gennem byen. Uhyret manifesterer sig ofte som en klovn med klovnehat, orange hår, hvidmalet ansigt og en stor malet mund. Det har balloner med, som lokker børnene til sig, men det kan også tage andre skikkelser og krybe op i huse via husets afløb. Vores børnebande mener derfor, at uhyret lever i kloakkerne. De fanger det ikke. Så går der 27 år og vi er i 1985. Nu forsvinder børn igen i Derry. Vores børn er blevet voksne og er spredt for alle vinde. Men de har aflagt en ed: De vil mødes, hvis uhyret slår til igen, for at dræbe det. Så banden kaldes sammen. En begår selvmord, da han bliver tilkaldt, de seks andre mødes i Derry. Nu skal de på jagt i kloakkerne. Det bliver spændende og meget uhyggeligt. De har ingen våben med og ved ikke, hvad der venter dem. Denne murstenstykke bog er noget af det mest uhyggelige, jeg har læst. Den er djævelsk godt fortalt, og jeg forstår glimrende, hvorfor den både skal genudgives og filmatiseres. Men jeg ved ikke, om jeg tør se filmen. Og jeg ved heller ikke, om jeg tør ønske jer god læselyst.

For øvrigt mener jeg at Karthago bør ødelægges

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Kyrre Andreassen: For øvrigt mener jeg at Karthago bør ødelægges

Oversat af Rolf Stavnem

Gyldendal 2017

330 sider

Pris300 kr.

Kyrre Andreassen er nordmand, en priset forfatter, og denne bog er hans første bog på dansk. Den er glimrende. Titlen er den sætning, som Cato den ældre i Rom sluttede alle sine taler med. Hvad var der med Karthago? Det var en by, der lå der hvor Tunis er i dag. Den var driftig både på produktionsområdet og til handel. Den underlagde sig arealer i Afrika og i Spanien, men den var yderst upopulær i Rom, der følte sin førerposition i middelhavet truet. Det ledte til de tre puniske krige, hvor Rom i den sidste krig lagde Karthago øde for bestandig. Jeg gætter på, at Krister Larsens ægteskab i denne bog er Karthago. Krister Larsen er elektriker, småvoldelig og en mand af folket. Han har flere discusprolapser, hvorfor han får anvist arbejde på en skole med integrering af indvandrere. Det går ikke for godt. Han er gift med Marianne, en sød anæstesi sygeplejerske, og deres ægteskab starter godt. Men Krister kan ikke styre sig, der kommer den ene ”situation” efter den anden, og han har problemer med sin seksualitet. Det ender selvfølgeligt skidt. Han er en mand, der gennemskuer systemet uden at kunne mestre det, en taber. Og Karthago, den er ødelagt.

De syv vise kvinder

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lise Søelund: De syv vise kvinder

Mellemgaard 2017

116 sider

Pris 150 kr.

Gennem tiderne har der været mange vise kvinder, og nu har Søelund udvalgt syv af de mest prominente, som hun fortæller os om. Det er et godt udvalg, men jeg vil først fortælle, hvad min gamle og meget indsigtsfulde latinlærer lærte mig i gymnasiet for tres år siden. Den vise, sagde han, forstår at sætte sig de rette mål. Den kloge forstår at nå de mål, han sætter sig. Jeg synes, at det er en god definition, og jeg vil vurdere disse kvinder, om de er vise eller kloge. Først Diotima. Hun levede på Sokrates tid og formåede at tage Sokrates i skole om kærligheden. Hun var givet vis, men vi ved ikke, om hun også var klog. Hypatia var også vis, ingen tvivl om det, men hun var ikke klog, idet hun dræbtes af den kristnes pøbel. Var hun klog, havde hun set det komme og holdt kæft. Hildegard af Bingen var mere klog end hun var vis. Hun levede med sin tro, som hun ikke satte spørgsmålstegn ved, og hun havde en glorværdig karriere inden for kirken. Mary Wollstonecraft var vis, hun påpegede at mænd forekommer mere fornuftige end kvinder, fordi de er bedre uddannede, vi skal have ligestilling. Madame de Stäel afholdt filosofiske saloner, blev uvenner med Napoleon, emigrerede og fortsatte sine saloner. Hun var både vis og klog. Den sjette vise kvinde er Hannah Arendt. Hun går ind for samtalen og kræver motivation for hvorfor man handler og hvordan. Også hun måtte emigrere fra Tyskland, hun var både vis og klog. Den syvende kvind var Simone Weil, som var optaget af eksistensen både religiøst og filosofisk, hun hævdede, at kristendom ikke var tro men handling, vi har alle et ansvar for næsten uanset om vi er døbt eller ej. Hun var vis. Det er en god bog at blive klog og vis af. Der er detaljer, som burde være fanget i korrekturen, men dem tilgiver jeg.

Gå Glip

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Svend Brinkmann: Gå glip

Gyldendal Business 2017

144 sider

Pris 250 kr.

Brinkmanns nye bog er efterfølgeren til hans to seneste bøger, Stå fast og Ståsteder, og den er akkurat lige så god og vis men noget tungere at læse. Vi får talrige valgmuligheder i vores liv og dagligdag, og vi kan ikke vælge dem alle sammen, derfor må vi gå glip af noget, det er det vi skal lære. Altså begrænsningens kunst. Vi skal ikke nå det hele på mindre tid, vi skal nå mindre på længere tid, siger Brinkmann. Der opstilles fem argumenter, som er overordnede og organiserer bogens kapitler. Det første er det politiske argument. Vi skal nøjes blandt klodens begrænsede ressourcer. Dernæst er der en eksistentiel argumentation: ”Hjertets renhed er at ville ét” skrev Kierkegaard. Der er også et etisk argument, mådehold, så man kan være der for andre i livet. Det psykologiske element taler om mådehold og selvkontrol, og det æstetiske argument, der er skønhed i det enkle, man kan opøve begrænsningens kunst. Brinkmann skriver klart og velformuleret om at vælge fra, og det er meget svært at være uenig. Brinkmanns bøger bliver stående i min reol, de skal læses igen, så jeg måske kan blive et bedre menneske.

Tyvens dagbog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jean Genet: Tyvens dagbog

Oversat af Niels Lyngsø

Gyldendal 2017

360 sider

Pris 250 kr.

Jean Genet var en fransk forfatter med en meget belastet barndom og ungdom. Som attenårig meldte han sig til fremmedlegionen, men han blev smidt ud på grund af homoseksualitet. Derefter levede han som tyv, prostitueret og vagabond på europas landeveje i 1930erne, hvorfor han tilbragte en stor del af sin tid i fængsel. Tyvens dagbog udkom i 1948 i nogle få eksemplarer, og det er hans femte og mest selvbiografiske roman. Han stod da til en livstidsdom i fængsel, men Sartre og Picasso gik i brechen for ham i et åbent brev, og han blev benådet. Bogen her handler om Genets liv som tyv, forræder og homoseksuel, som han selv skriver i bogen. Vi følger ham på farten i mange lande, hvor han tigger sig frem, sælger sin krop til mænd, udplyndrer dem og rejser videre til andre markedsforlystelser, kirkeskænderier, banegårde, grænseovergange, havne, pissoirer og usle lejede værelser. Han er franskmand og boede meget i Paris, hvor han havde et spinkelt netværk: Stilitano med den ene arm, som fik ham til at smugle opium, Lucien, som han elskede, Armand og Robert. Dette er ikke nogen morsom roman, og den er ikke engang rar at læse, men den er hulens godt skrevet, og det gør, at man holder ved til sidste side. Og det er også derfor jeg anbefaler den her.

Gode bøger vi har læst