Nordland

Anmeldt af Eline Andersen

Nordland

Jan H. Hansen: Nordland
Brændpunkt 2021
157 sider
Pris: 199,95

På bogens omslag karakteriseres den som en  ”kontrafaktisk”  roman, som  handler om ”et Danmark, der har mere end svært ved at lægge fortiden bag sig, efter at den endelige løsning og drøm om tusindårsriget er brudt sammen.” Jeg skal som læser lige forlige mig med ordet kontrafaktisk – det ligger lidt skævt i munden. Og det gør romanen også som et eksperiment, hvor tid og sted er svære at placere og fastholde. Der er Danmark, der er Nordland, der er fortid, nutid og fremtid.

Romanen udfordrer læseren. Der er to forbundne fortællinger. Fortællingen om Katrine og David og fortællingen om Søren, som arbejder i et sikkerhedsfirma. David og Katrine repræsenterer på en surrealistisk måde relationen mellem jøder og nazister. Søren er forvist til kælderen og sidder her helt bogstaveligt under jorden.

Jan H. Hansen er idéhistoriker, og jeg kan sagtens læse hans konstruktion og fornemme, hvad han er inspireret af litterært. Der er noget George Orwell 1984 over romanen.

Jeg kan egentlig godt lide bogen, og jeg trickes at forfatterens fortælleteknik og jeg vil gerne anbefale den til de læsere, som kan lide at få historier serveret i eksperimenterende fortælleformer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *