Anmeldt af Ib Ahnfeldt

C. J. Tudor: Kridtmanden

Oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Gyldendal 2018

320 sider.

Pris 200 kr.

C. J. Tudor er englænder. Hun har arbejdet som blandt andet tekstforfatter, og hun er virkelig god til at skrive. Denne bog er hendes debut, og den er mere end udmærket. Sproget er lækkert afdæmpet og rammer de unge personer meget fint. Vi er i en lille by i England, og kapitlerne skifter mellem 1986 og 2016 men med de samme personer. Det er fortælleren Eddie, hans venner Fede Gavin, Hoppo, Metalmickey ( han har bøjle på tænderne) og pigen Nicky. De hænger ud sammen og laver et kommunikationssystem med farvekridt. Hver har sin farve, og vil de noget med de andre, tegner de et tændstikbillede af en mand på en flise eller et træ, et plankeværk, og de kan tilføje en kode f.eks et O efter tegningen, som betyder at de alle skal møde på legepladsen så hurtigt som muligt. Alle børnene er omkring 12 år. Men det er ikke dem, der er kridtmanden. Det er en ny lærer på skolen, han er tynd og meget bleg – albino – faktisk. Der er tivoli i byen. En forlystelse sprænges i stykker og metalstumper skærer halvdelen af ansigtet væk på en gudesmuk pige, og hendes ene ben skæres næsten af. Albino manden og Eddie får standset den voldsomme blødning fra pigens ben, og lægerne remodellerer hende så godt de kan. Det går hende nu ikke særlig godt, får vi at vide senere. I det hele taget går det ikke godt for gruppen. Metalmickey kører galt med fede Gavin så han mister førligheden i sine ben. Metalmickeys lømmel broder drukner. Og det gør Mickey også. Og der er mere endnu. Det hele er pænt og roligt fortalt. Det har været en udelt fornøjelse at læse denne bog, som jeg varmt kan anbefale.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Bernard Minier: Cirklen

Oversat af Karsten Nielsen

Lindhardt og Ringhof 2018

592 sider

Pris 300 kr.

Bernard Minier slår sine folder i Sydfrankrig ved Pyrenæerne. Han har skrevet fem krimier, hvoraf de to er oversat til dansk, nemlig Iskold død og så denne. Iskold død er tidligere anmeldt her, og det har været en fornøjelse at læse denne selvstændige efterfølger. Den er mørk i tonen. Det regner ustandselig og tordner med dramatiske lyn. Hovedpersonen er politikommissær Martin Servaz, der skal opklare flere mord. Det starter med, at en lærerinde på eliteskolen i Marsac findes svinebundet og druknet i sit badekar. I hendes svømmepool flyder mange dukker rundt, og på kanten af poolen sidder en ung elev på skolen, påvirket af stoffer og alkohol. Han hedder Hugo, og i første omgang bliver han varetægtsfængslet sigtet for mordet. Men Servaz finder mange ting, der ikke passer ind, og han graver extra dybt, fordi hans datter Margot er elev på skolen, og fordi Hugo er søn af hans ungdomselskede. Nu bliver det kringlet. Den farlige voldsforbryder og seriemorder Julian Hirtmann er stukket af fra fængslet og har begyndt sine forbrydelser igen. Er han ude efter Margot? Hun skal overvåges døgnet rundt. Bogen er godt skrevet, og den er spændende, jeg læste den ud i et køre, og det blev mere og mere vanvittigt. Men det er lyn, torden og regn uafbrudt, der gennembløder betjentene og oversvømmer vejene. Bogen ender uforløst på nogle områder. Gud ved om Minier vil følge op på den i en ny bog. Jeg skal nok læse den.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lee Child: Hårdt prøvet

Oversat af Jakob Levinsen

Forlaget Jentas 2018

421 sider

Pris: Set til 210 kr.

Lee Child har her udgivet sin tyvende roman om alle tiders helt: Jack Reacher. Den lever fuldt ud op til alle de andre Reacherbøger. Og hvem er så Reacher? Han er tidligere soldat, men nu strejfer han rundt stort set over alt i USA. Han rejser let, har kun sin tandbørste i lommen, og når tøjet bliver beskidt smider han det ud og køber nyt tøj. Han kan ikke stå for folk i nød, han blander sig, og det er ofte både hårdt, blodigt og spændende. Således også i denne bog. Han er på vej tværs gennem USA med toget men stiger tilfældigt af i den lille by Mother’s rest, der ligger glemt ude i intetheden blandt uendelige hvedemarker. Her møder han en kvinde, en tidligere FBI agent, der leder efter sin kollega, som er forsvundet, formentlig i denne lille by. Men han kan ikke findes. Tonen i byen er spændt, det er ikke velset, at nogen leder efter nogen. Reacher lægger mærke til, at personer kommer med toget, drager ind på hotellet, bliver hentet næste morgen af en fornem bil uden nummerplader, og derefter ses de ikke mere. Reacher stiller spørgsmål og bliver jaget ud af byen, men lur mig om han ikke kommer tilbage for at finde ud af, hvad der foregår. Bogen er spændende. Vi kommer langt omkring også i det dybe internet, og løsningen er plausibel nok. Reacher ligner heldigvis sig selv, og det er positivt ment. Lee Child må godt skrive bog nr. 21 om ham.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Kim Leine: Rød mand/Sort mand

Gyldendal 2018

520 sider

Pris 300 kr

Kim Leine kan skrive – djævelsk godt, og det gør han i denne murstensroman om forholdene i Grønland i 1725 til 1735. Hvert kapitel starter med et citat fra Hans Egedes dagbog. Romanen er en roman og altså fiktion, men meget læner sig op ad de faktiske forhold. Hans Egede var således præst i Grønland, hvor han skulle kristne grønlænderne, men Leine beskriver ham som nærig med dåben. Man skulle kunne bibelen og trosbekendelsen, og man skulle virkelig ønske at blive kristen. Så Egede var lidt af en hård hund. Han var den sorte mand. Den røde mand var åndemaneren Aappaluttoq. Det var ikke alle, der kunne se ham, men Egede kunne. Aappaluttoq fik en søn, som vantrivedes efter moderens død. Sønnen blev givet til Gertrud, Hans Egedes kone, som havde det med at tage sig af andre mennesker, modsat Hans. Drengen blev kristnet og fik navnet Frederik Christian. Vi får meget at vide om forholdene på bostedet, der fik navnet Godthåb. Der er enkelte træhuse, ellers kun lerhuse og tørvehytter. Kim Leine vælter sig i mudder, afføring, urin, sex, alt der kradser, klør, stinker og er uhumsk. Det er pragtfuldt. Så meget sygdom, så meget død, tro, tvivl og skæbne. Er det autentisk? I store træk tror jeg, det er, men vi ved det ikke, det er jo fiktion. Men hvilken fryd at læse.

Anmeldt af Eline Andersen

Morten Sabroe: 32 cm
Politikens Forlag 2018
317 sider
Pris: 250 kr.

”Jackson lå som en sfinks mellem Alfreds ben. Enhver med øjne i hovedet kunne se at den ikke havde tænkt sig at sove i et bryggers.” (s. 138) Sådan helt bogstaveligt kommer katten Jackson til at spille en hovedrolle i Morten Sabroes bog, 32 cm, som handler om TV-fænomenet Alfred, som anklages for sexovergreb og hvis verden efterfølgende bryder sammen.

I disse #MeToo-tider giver romanen et velskrevent bidrag til debatten om seksuelle overgreb og i særdeleshed som et humoristisk indspark. Jeg læser egentlig ’32 cm’ som sit eget #, og jeg tror egentlig ikke, at Morten Sabroe eksplicit skriver til #MeToo. 32 Cm er underholdende og hjerteskærende som kun Sabroe formår at gøre det.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Philip Kerr: Berlinerblåt

Oversat af Ole Steen Hansen

Forlaget Modtryk 2018

522 sider

Pris 349 kr.

Jeg elsker Philip Kerr`s Berlin noir serie med helten Bernie Gunther. Alle bøgerne er spændende, menneskelige og knald godt fortalt, og det er denne bog også. Gunther er tidligere hoteldetektiv på et fornemt hotel i Berlin, han har drevet et selvstændigt detektiv bureau, og selv om han ikke er nazist, har han arbejdet for nazisterne. Det gør han også i denne bog. Så vi er i tredverne i Berlin. Gunther tilkaldes af Heydrich til at løse en mordgåde i Hitlers Berghof tæt på Østrig. Han tilkaldes fordi han er den bedste. Det her sker i 1939. Bogen skifter mellem denne opklaringssag og så Gunthers flugt fra Frankrig, hvor han er kommet til at dræbe et par fyre i 1956. Men vi er nu mest i 1939. Den dræbte er et nazisvin, som for egen vinding har afpresset alle i sin nærhed (lige som næsten alle andre højtstående nazister). Vi træffer Bormann og alle de andre topnazister, som har slået sig ned i Hitlers baghave, og de vil have en skyldig inden førerens halvtreds års fødselsdag, og så vil de blæse på om han er skyldig eller ej. Men Gunther vil have den virkeligt skyldige, og han finder ham. Det er spænding fra første til sidste side. Gunther er rapkæftet, finder altid på et eller andet, så han kan komme ud af en knibe, eller også er han bare heldig gang på gang. Det er en fornøjelse at læse hans bøger, og denne hører til blandt de bedste af de nu 12 bind, som er kommet. Vi får alle de kendte nazister med navns nævnelse og bagest i bogen et kort tillæg, hvordan det gik dem efter krigen. Jeg er grådig, vil have mere, for det er virkeligt fremragende dette her.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Fjodor M. Dostojevskij: En fæl historie og andre fortællinger

Oversat af Trine Søndergaard og Tine Roesen

Bechs forlag 2018

153 sider

Pris 199 kr.

Dostojevskij er en af Ruslands største forfattere, og hvorfor forstår man, når man har læst denne bog. Det er noveller, og der er fire af dem. Den første er den længste og den er virkelig fæl. Ivan Iljitj er general. Det er en høj ikke militær titel, og han har været på besøg hos en anden general, hvor han blev noget beruset og fremturede med sit syn på humanisme. Da han i denne tilstand kommer ud på gaden, er hans karet kørt sin vej, så han begynder at gå. Han kommer forbi et hus, hvor der er fest, det er en af hans underordnede, der gifter sin datter bort. Han får den vanvittige ide at gå ind og ønske tillykke. Det bliver mega pinligt, han er jo flere grader over deltagerne i rang, får champagne, som de slet ikke har råd til, han bliver hønefuld og bralrer op, men han tager sig ikke sammen til at gå. Det går så galt, som det overhovedet kan, som læser krummer man tæer. De øvrige tre noveller er kortere men præcist fortalt. Det er Bobok, En dreng til juletræsfest hos Kristus og endelig Julefest og bryllup. Læs den, det er Dostojevskij når han er bedst.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Ernest Hemingway: Øen og havet

Oversat af Mogens Boisen

Lindhardt og Ringhof 2018

612 sider

Pris 300 kr.

Hemingway var en af det tyvende århundredes største forfattere. Han var fra USA, men han boede sine sidste mange år på Cuba. I sin levetid udgav han 15 romaner, og han skrev på sin store bog, som er denne, gennem årene. Den udkom 1970 i USA, 9 år efter han under en dyb og tragisk depression skød sig selv i 1961. Bogen er delt i tre dele. Første del handler om livet med sine tre drenge på en lille ø i golfstrømmen, hvor drengene var på ferie hos ham. Han skriver ikke, at det er en selvbiografi, men hovedpersonen i alle tre afsnit af bogen er maleren Thomas Hudson, som udmærket kunne være Hemingway. Anden del af bogen forgår under anden verdenskrig, men det mest gribende er sønnen Davids kamp for at lande en ca. 600 kg stor tunfisk. Han kæmpede mod fisken i 5 timer, hvor de voksne passede ham med væske, aftørring af sved og pasning af hans efterhånden blødende håndflader og fodsåler, men det var aldrig på tale, at nogen anden skulle overtage kampen. Tredje del foregår ligeledes under anden verdenskrig, hvor Thomas Hudson i sin store motorbåd sammen med sit mandskab skulle dræbe eller fange besætningen fra en tysk u-båd, som var havareret. Det er en pragtfuld bog. Gennemsyret af medmenneskelighed og kærlighed med en tone, som jeg elsker. Hemingway var jo journalist, så han skrev enkelt og i korte sætninger, men han gør det mesterligt. Bogen er nok skrevet i årene omkring 1950, men det mærker man ikke, den er mere end læseværdig, den er genial. Derfor fik han også Nobelprisen.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Angela Marsons: Tavse skrig

Oversat af Stig W. Jørgensen

Jentas 2018

384 sider

Pris 300 kr.

Angela Marsons er englænder, og dette er hendes debut på krimiscenen. Den er slet ikke dårlig. Helten hedder Kim Stone. Hun er en begavet og sammensat natur, selv som barn på børnehjem mærket af alt det et børnehjem gør ved et barn, men hun er en fighter, ansat som politiefterforsker, hvor hun handler før hun tænker, samler gamle motorcykler, bliver tilsyneladende aldrig træt, hendes chef siger, at hun lader op med et USB stik. I den lille by er der et tidligere børnehjem, som nu er forladt. Der er en grund ved børnehjemmet, som arkæologer gerne vi grave i, men de har ikke fået lov. Det blæser Kim på, hun graver og finder et gammelt børnelig. Selvfølgelig kommer der tekniske folk på opgaven, og retsmedicineren slår fast, at det er en pige på ca. 15 år. Hun er blevet halshugget. Resten af grunden undersøges og der dukker flere lig op af børn. Historien om børnehjemmet udredes. Der er mange uafklarede og grove ting, som er foregået der, og helt styr på, hvem der var der af børn havde de ikke, de kom, og de stak af, og personaler var generelt nogle dumme svin. Det var en spændende bog at læse, som jeg gerne vil anbefale. Man stikker af fra hverdagen for lige at læse et par kapitler mere, og jeg er vild med karakteren Kim Stone.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Karen Cleveland: Strengt fortroligt

Oversat af Christa Leve Poulsen

Politikens forlag 2018

284 sider

Pris 250 kr.

Karen Cleveland har gennem otte år arbejdet som CIA analytiker med speciale i antiterror, hun har været tilknyttet FBI, har en master i internationale fredsstudier samt i Statskundskab. Hun bor i Virginia USA med sin familie. Det er således en særdeles kompetent person, der har skrevet denne mesterlige spionthriller. Vivian Miller er hovedpersonen. Hun arbejder som analytiker for CIA i den russiske afdeling, hvor hendes hovedopgave er at lokalisere sovende russiske spioner i USA. En dag falder hun på arbejdet over en russisk fil, der hedder venner. Da hun åbner den ser hun blandt andre et billede af sin mand. Da hun kommer hjem spørger hun direkte sin mand: Hvor længe har du arbejdet for russerne? Han svarer 22 år. Og så går den ellers derudad. Hun er forpligtet til at anmelde ham men vil ikke af med ham af mange grunde. Bogen er spændende og virker meget realistisk. Jeg læste fascineret uafbrudt til den var færdig. Det er den bedste spion thriller jeg kan huske at have læst. Jeg vil have mere. Bogen udkommer 7. marts på Hr Ferdinand.