Gin sagen og smagen

Anmeldt af Eline Andersen

Gin sagen og smagen

Bo Nygaard Larsen: Gin – Sagen og smagen
Forlaget Mellemgaard 2020
184 sider
Pris 249.95 kr

Gin er in! Og hvorfor så lige det? Det bliver læseren klogere på i Bo Nygaard Larsens berusende bog om drikken, som samler entusiaster verden over. I bogen Gin – sagen og smagen er der både interviews med eksperter og forbrugere, der er masser af opskrifter og en grundig indføring i ginnens univers.

Det er en bog, hvor man kan sippe til de enkelte beskrivelser og ikke mindst bælle de smukke fotos. Det er en bog, der kan læses hvor som helst; i sofaen, i sengen eller ja – som sagt hvor som helst – lidt ligesom gin. Der er en gin til en hver lejlighed – og bogen kommer ind på de fleste. Det er en bog, der ikke skal sættes i reolen, men ligge fremme.

Vikingernes medicin

Anmeldt af Eline Andersen

Stefan Polke: Vikingernes medicin
mellemgaard 2020
84 sider
Pris: 159,95 kr.

Rune ristning var i vikingetiden ikke en tilberedningsform af bøffer, men datidens kommunikation, som i dag stadig rummer indsigt i livet og døden dengang. Stefan Polke kommer med sin bog, Vikingernes medicin, ind på en lang række forudsætninger for fordums virke. Han siger i forordet, at ’en kriger med sår i maveområdet skulle spise grød med løg. Dermed kunne man lugte, om tarmene var beskadigede’… og så er der ellers serveret.

Dette er en glimrende gennemgang af nogle af de hjemmehørende planter og andre appetitlige ingredienser i naturens spisekammer,  som vi i dag stadig bruger i madlavningen. Med flotte fotos, korte og gode beskrivelser og en motiverende opskrift kommer læseren igennem alt fra kvan, honning og malurt.

Og mit eget jordstykke ska nu også have sennepsplanter, kamille og brændenælder! Det er god medicin for krop og sjæl. Tak, Polke!