Anmeldt af Eline Andersen
Anne-Mette Riis Rasmussen: Frie borgere
Brændpunkt 2023
Pris 199 kr
AI. Ja, det er det nye sort og selvfølgelig skal vi også have romaner, som netop bevæger sig i det univers, hvor artificial intelligence er et vilkår for samfundet. Således også i denne roman, Frie borgere. Forlaget skriver selv, at romanen er er en fremtidsrealistisk roman der foregår i et teknokratisk overvågningssamfund hvor digitaliseringen er altomfattende, og hvor algoritmer træffer beslutninger om borgernes skæbne.
Jeg er nu ikke så sikker på, at det med fremtid egentlig holder. For er vi ikke allerede der, hvor chatGPT og andre motorer spiller en større og større rolle? Jeg synes det er en fin roman, og jeg tænker, at den lidt ligesom Orwells 1984 har et potentiale for særligt litteraturklubber og andre netværk, der både læser og diskuterer læseoplevelsen. For AI’s indtog i samfundet og mellem mennesker er klart en debat værd.