Anmeldt af Eline Andersen
Lone Hørslev: Halvt i Himlen
Politikens forlag 2021
300 kr
355 sider
En ring og et bryllupsfoto har inspireret Lone Hørslev til at skrive kærlighedsromanen, Halvt i Himlen. Det er en glimrende gendigtning af en flig af forfatterens egen historie, og det løfter på sløret af, hvordan udearbejdende kvinder havde det i 1920’erne København.
Faktisk er jeg lige så inspireret som forfatteren af de to fotos. For forfatteren poserer på en trappe med ringen på fingeren på bogens omslag, og det sort/hvide bryllupsfoto er sidste opslag i bogen. De to fotos binder historien sammen. Titlen, Halvt i Himlen, er smertelig præcis. Denne kærlighedsroman rummer både smerte, håb og ’rigtige mennesker’. Mennesker, som netop aldrig kommer helt i Himlen, men bevarer håbet om det til det sidste.
Jeg kan varmt anbefale romanen, som er et fint billede på Københavns nederste samfundslag, på kvindesind og på en samfundshistorie, som er vigtig at fortælle for himlens skyld.