Anmeldt af Eline Andersen
J.P. O’Connell: Hotel Portofino
Oversættelse: Sigrid Kragelund Adamsson
Politikens Forlag 2022
380 sider
Pris 300 kr
Ja okay, tænkte jeg, da jeg sad med den fine pastelfarvede bog i skødet. Det bliver nok fino fino. Den skulle efter sigende være ganske underholdende og derfor tog jeg den med på rejsen. Hvad, jeg ikke havde forudset, var, at rejse også blev en underlige rejse ind i de brølende tyvere umiddelbart efter 1. Verdenskrig. En rejse ind i den italienske kultur og med et strejf af indsigt, som her lige midt i Ukraine-krisen igen synes mere og mere relevant. Hvad sker der blandt mennesker, når store forandringer, kriser og kærlighed skyller ind over landet? Og kan personlige motiver tolkes anderledes end personlig higen efter penge og magt.
Nu er jeg ikke lige italienskkyndig, men da jeg smagte på bogens titel, oversatte min underbevisthed det til et helle, som er fino fino – i hvert fald på overfladen.
Det er en underholdende læsning med stærke undertoner af krise og kærlighed – forællingen om hvordan drømme sættes i søen efter en krig for igen at kuldsejle i samme sø. Bella Ainsworth ejer Hotel Portofino, og jeg vil ønske alle læsere god vind i kursen mod Portofino.