Døden udebliver indimellem

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

José Saramago: Døden udebliver indimellem

Samleren 2008

192 sider

Pris 249 kr.

 

José Saramago er ikke nogen novice i skrivekunsten. Han er portugiser og har tidligere fået udgivet 10 romaner på dansk. Han fik i 1998 Nobelprisen i litteratur.

I denne roman erklærer døden, at den vil strejke. Syge og ulykkesramte ligger hen uden at kunne dø, men deres lidelser vedvarer. Denne tilstand er begrænset til et land med 10 millioner indbyggere. Uden for dette land arbejder døden, som den plejer. Mafiaen træder til og organiserer transporter til den anden side af grænsen til nabolandet, hvor de dødssyge patienter omgående dør. De bliver da enten begravet lokalt eller transporteret hjem igen til begravelse.

Efter 7 måneder erklærer døden, at den nu vil arbejde normalt igen, blot vil den varsko dem, der skal dø en uge for dødsdagen med et violet brev.  Denne postgang er meget sikker, men en enkelt cellospiller er det umuligt at sende et brev til, det kommer uafladeligt uåbnet tilbage. Så døden må iklæde sig en skikkelse af en smuk kvinde og skabe kontakt til cellospilleren. Det viser sig, at døden alligevel kan bringes til at ryste på hånden.

Sproget i romanen er med lange sætninger med indskudte sætninger, og ofte sættes komma i stedet for punktum. Det er et smukt sprog, men det fordrer læserens opmærksomhed.

Melnitz

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Charles Lewinsky: Melnitz
Politikens forlag 2007
760 sider
Pris 349 kr.
 

Charles Lewinsky har skrevet en stor slægtsroman på alle måder. Den strækker sig fra tipoldeforældre til oldeforældre, bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn. Vi går ind i livet og nerven i denne slægt i årstallene 1871, 1893, 1913, 1937, og 1945. Slægten er jødisk og har sit hjem i Schweitz. Alle livets forhold i denne jødiske familie beskrives. Dagligdagen, helligdage, kærlighed, sorg, succes og fiasko alt sammen set gennem de jødiske ritualer.  Perioden omfatter jo 2 verdenskrige og jødeforfølgelserne under Hitler. Og det er ikke lystig læsning at følge med i dette. Hvem er Melnitz? Det er en del af den jødiske sjæl personificeret af en afdød onkel, som hele tiden vender tilbage. Hver gang han dør, kommer han igen og kommenterer ved sin tilstedeværelse handlingen netop nu. Ved en begravelse siger han således: Sæt jer nu ned, så sæt jer dog, lad os nu omsider komme i gang med at sørge….

Denne bamse af en bog er særdeles vellykket, og hvis du hyggede dig med Smærup Sørensens: Mærkedage, vil du råhygge dig i timevis med denne.

Yacoubians hus

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Alaa Al Aswany: Yacoubians hus

Hr. Ferdinand 2007

266 sider

Pris 299 kr.

 

Siden 2002 har Yacoubians Hus tryllebundet den arabiske verden og ligget på bestsellernes top 10 i Egypten. Yacoubians Hus ligger i Cairo og danner rammen om et fantastisk broget kludetæppe af historier vævet ind i hinanden og med hver sin dynamik. Huset er et smukt hus, hvor der på hver etage udspiller sig sjove, sørgelige, kærlige og grusomme historier blandt rige og fattige. Hver vi i Danmark ser, at forskellige sociale grupperer sig geografisk eksempelvis i Humlebæk og Ishøj, så fordeler de sociale grupper sig her vertikalt i Yacoubians Hus. Mens man læser, kan man næsten både lugte det moderne Cairo og høre byens puls.

En anderledes mosaik fortalt med fremmed pen men bestemt i et charmerende og underholdende strøg.

Vindens skygge

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Carlos Ruiz Zafon: Vindens skygge

Gyldendal 2007

456 sider

Pris 119 kr.

 

I denne bog møder vi et mysterium, en helligdom. Dette er de glemte bøgers kirkegård. Stedet hvor bogelskerne sørger for, at de bøger, som ikke længere huskes, opbevares. Her adopterer Daniel som 10 årig en bog, der hedder Vindens skygge, eller rettere den adopterer ham og styrer hans liv i jagten på bogens forfatter. Forfatteren har kun skrevet få bøger, har ikke solgt noget videre og er ukendt undtagen i en ganske lille kreds. Daniels far er antikvarboghandler i Barcelona og handlingen udspiller sig fra denne boghandel.

Persongalleriet er rigt, og plottet er lige så mangfoldigt som personerne. Der er intriger, kærlighed og spænding vævet sammen af et klart og præcist sprog, der gør at man ikke farer vild i personerne.

Alt i alt er bogen en stor læseoplevelse, som jeg er ked af, at jeg har læst, fordi jeg gerne vil have mere…

 

Mærkedage

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Jens Smærup Sørensen: Mærkedage
Gyldendal 2007
409 sider
Pris 219 kr
 

Denne samtidshistoriske slægtsroman tager sit udgangspunkt i 3 store fester. En konfirmation, en sølvbryllupsfest og en 6o års fødselsdag henholdsvis i 1934, 1967 og 2003. Vi er i et bondemilleu, hvor hovedpersonerne er to familier, der er indgiftet med hinanden. Hele fortællingen fremstår i et fortællende sprog som indre monologer, men det lykkes godt for forfatteren, som let springer fra person til person samt fra tidsperiode til tidsperiode. Igennem det span af tid på 60 år, som romanen spænder over, følger vi den gamle bondestand i landsbyen Stavn. Vi er med, da landbruget brydes op og bliver til en industri. De sociale skel udjævnes, og der er nu også kommet akademikere ind i slægten, der også geografisk har fået internationale grene.

Vi bliver i familie med personerne og sidder spændt og venter på, hvordan det går dem. Det er jo voldsomme forandringer, der sker, men tolket gennem et sindigt jysk temperament bliver de til at bære.

Denne bog er en hyggeroman, som lige passer til en vinterweek-end. Vi ønsker jer god læselyst, I vil ikke blive skuffede.

Kystnære områder

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Jon Bang Jensen: Kystnære områder
Borgen 2008
120 sider
Pris 200 kr.
 

Jon Bang Jensen har skrevet en tynd bog i omfang, men en stor bog i tankeindhold. Forlaget kalder de 20 tekster i bogen for noveller, men frem for at være handlingsmættede og koncentrere sig om en bestemt begivenhed er de snarere beskrivelser af tilstande og følelser. Teksterne minder mere om essays, hvor jeget med udgangspunkt i hverdagens konkrete begivenheder forsøger at nå ind til en dybere forståelse af tingenes sammenhæng. Forfatteren forsøger at forstå sig selv og sin omverden, og han bruger sproget som rejsefører og som redskab til at forsøge at erkende en række dybe sammenhænge. Men det er ikke altid, det sker. Novellen ”Skema” handler om selvbedrag og indre kaos, om hvordan man med sit sprog kan narre sig selv ved at sige alle de rigtige ting: ”Jeg er glad for min læge. Hun hjælper mig til at få det bedre. Ikke at jeg ikke har det godt. Jeg har altid haft det godt. Jeg har aldrig haft problemer af nogen art”. Gentagelser og fornægtelser er gennemgående stiltræk i de fleste af novellerne. Sproget er dagligdags og ofte rablende, det kører derudad, for det kværner hele tiden inde i hovedet på jeget. På en måde taler han højt med sig selv. Det er noget desperat over jegets jagt på sammenhæng og mening, men også noget elementært menneskeligt og dermed genkendeligt. Spørgsmålene i teksterne er eksempelvis:” Hvad er sandhed?”, ”hvad er drøm, og hvad er virkelighed?”, ”er vi de eneste liv i universet?”, ”ser jeg det, jeg faktisk tror, jeg ser?”. Jeg kan varmt anbefale bogen til de læsere, der vil tage med forfatteren på 22 ekspeditioner i hverdagen, hvor kompasset og orienteringspunktet er sproget. Udbyttet vil måske være, at læseren står tilbage med flere spørgsmål, men den, der stiller spørgsmål, lever også.    

Vejen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Mccarthy Cormac: Vejen
Gyldendal 2008
260 sider
Pris 269 kr.
 

Dette er en grum fortælling om en faders og hans søns vandring gennem et øde afbrændt amerikansk vinterlandskab. Der er aske overalt, træer er nøgne og døde. Der er ingen liv undtagen enkelte overlevende mennesker, der som vores hovedpersoner vandrer på vejene. Solen trænger aldrig igennem den askemættede atmosfære, men det regner og sner. Det er flere år siden, at manden og hans søn har set himlen. Vi får antydet, at moderen har begået selvmord. Drengen er 10 år gammel, han er kronisk sulten og bange. Faderen er udmarvet, hostende med blodigt opspyt. Sammen skubber de en indkøbsvogn foran sig med tæpper, konserves, vand, olie og enkelte redskaber. Hvor de kommer fra ved vi ikke. Vi ved, at de vandrer mod kysten. Hvorfor netop kysten får vi ikke at vide. Deres vandring er en kronisk søgen efter mad og brugbare redskaber. Der er spøgelsesbyer, som for længst er gennemsøgt af andre, ligene ligger som afbrændte mumier, og kannibalisme hører til dagens orden.

Det er faderens kærlighed til sønnen som driver ham frem. Sønnen er den gode, han vil tage sig af dem, de møder på vejen. Faderen er skeptisk over for andre, og han har en pistol med to patroner i til sit forsvar.

Denne historie er som sagt grum og mørk. Den kunne sagtens handle om en atomar vinter efter en atomkrig. Men den fængsler sin læser og bæres frem af kærligheden. Den har fortjent fået Pulizerprisen 2007.

Italienske sko

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Henning Mankell: Italienske sko

Gyldendal 2007

288 sider

Pris 275 kr.

 

Man skal ikke gå i for små sko, når gode bøger skal anmeldes. Italienske sko er nemlig en fin lille roman om den tidligere læge, Fredrik Welin, som har trukket sig tilbage og lever på en øde ø i dybeste isolation. En dag dukker en gammel kvinde op på isen foran hans ø med sin rollator. Hun ønsker, at han skal indfri et løfte, som han gav for mange år siden.

I veloplagt og humoristisk stil fortælles om livet, og hvor skoen har trykket. I slutningen af romanen fortæller lægen: ”Jeg skiftede strømper og tog skoene på og gik rundt i køkkenet. Hunden betragtede mig fra tærsklen til trappeafsatsen hvor den lå. Jeg gik ind og viste myrerne mine nye sko. Jeg kunne ikke huske hvornår jeg sidst havde følt samme glæde.”

Forfatteren kender jeg bedst som snedkeren til krimiserien om Kurt Wallander fra Ystad Politi. Normalt siger man ”skomager bliv ved din læst” – men det holder ikke i dette tilfælde!

Bogtyven

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Markus Zusak: Bogtyven
Sesam 2007
576 sider
Pris 299 kr.
 

Denne historie berettes af døden, som samler sjælene ind fra de døde kroppe. Bogens hovedperson Liesel er 10 år gammel ved fortællingens start i 1939. Hun er på vej til en plejefamilie i nærheden af München sammen med sin mor og sin mindre broder. Moderen kan ikke klare børnene og faderen er taget af systemet, da han var kommunist. Broderen dør i toget. Og Liesel stjæler sin første bog ved broderens begravelse: Håndbog for kirkegårdsgartnere. Vi følger nu Liesel og hendes plejefamilie gennem krigens første år ind til 1943. Liesel er bag efter i skolen, men hendes nye far lærer hende at læse i den stjålne bog gennem de tunge nattetimer, hvor Liesel er plaget af mareridt. Plejemoderen har et groft sprog over for alle, især over for dem hun kan lide, men hun har et hjerte af guld. Plejefaderen har en engels tålmodighed med alle, han er maler og spiller på harmonika. Men forholdene er så svære, at de næsten ikke kan bæres. Bogen er skrevet i et poetisk sprog, som står som kontrast til de barske vilkår. Her er et portræt af Liesels bedste ven: Striber af mudder klæber til hans ansigt. Hans slips er et pendul, som længe har hængt dødt i uret. Hans citrongule lampeoplyste hår er uglet, og han har et trist, absurd smil om munden.

Denne roman er på 566 sider, men man farer igennem den, småklukker og får tårer i øjnene på skift. Det er stor litteratur og en læseoplevelse langt over det normale.

Rådhusklatreren

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Kim Blæsbjerg: Rådhusklatreren
Borgen 2007
386 sider
250 kr.
 

Rådshusklatreren er en af de bedste slægtsromaner, jeg har læst, og på niveau med den anmelderroste ”Hundehoved” af Morten Ramsdal. Romanen er stort anlagt , og læseren skal holde styr på et væld af fortællinger inden i hovedfortællingen, for forfatterens ambition er at skildre hvert enkelt familiemedlems skæbne op igennem det 20. århundrede. Alligevel bliver det under læsningen aldrig uoverskueligt, fordi Kim Blæsbjerg har valgt den alvidende fortællerrolle til at navigere læseren sikkert rundt imellem skiftene i tid og imellem de enkelte personer. Hovedpersonen i romanen er en tænksom og følsom dreng ved navn William Lundstrøm, som også er romanens fortæller. Vi følger William fra hans fødsel i 1970 og frem til slutningen af 1980’erne, hvor han i mellemtiden er blevet far – moderen er hans papsøster – og morder! Omkring William grupperer slægten sig helt tilbage til hans oldeforældre, som vi møder omkring 1918 i skikkelse af Stinne og Emmanuel samt deres lille datter Milla. Den spanske syge huserer i disse år, og den griber afgørende ind i oldeforældrenes liv. Romanens titel ”Rådhusklatreren” henviser til Emmanuel, som  i et anfald af kærestesorg i 1929 bestiger rådhustårnet , helt op i spiret, hvorfra han vil kaste et afskedsbrev ned i hovedet på sin svigefulde elskede, når denne nygift træder ud af rådhuset. Rådhusklatreren bliver i romanen et symbol på det storladne i at hengive sig til kærlighedens vilkår, og William fører denne arv videre. Romanen er en rejse i tid og rum  op igennem det 20. århundrede, og det lykkes forfatteren at give præcise og minutiøse tidsbilleder og på en sådan måde, at de enkelte personer fremstår autentiske i deres tid. Alt sammen bliver det en spændende og meget rørende fortælling om en slægts hemmeligheder, løgne og fortielser, men også en historie om kærlighed og tilgivelse.