GUIDE TIL DETOX®KOST. Mad der glæder din krop

Anmeldt af Hanne Sejer
 
 

Pernille samt Frederick Richardt Damort og Karen Norberg: GUIDE TIL DETOX®KOST. Mad der glæder din krop
Høst & Søn 2007
197 sider

Pris 299  kr.

 

Man tror, det er løgn. Her troede jeg, at jeg gik rundt og levede et forholdsvist sundt liv. OK. Indrømmet. Jeg ved da godt, at fredagsslik og chokoladekage ikke er det sundeste i verden. Men regnede egentlig med, at det godt kunne forsvares – sådan en gang i mellem i hvert tilfælde. Og de grove havregryn med skummet mælk til morgenmad, det troede jeg ganske enkelt ikke kunne gøres sundere.

 

Men hold da op. Jeg skal love for, at kostpyramiden, sukkerstoffer og transfedtet får sig et fur i denne kostguide, som fuldstændig vender mange gængse kostopfattelser på hovedet. Sjældent er jeg blevet så godt informeret om kostråd, baseret på konkrete forklaringer mellem kostindtagelse og indvirkning på kroppen. Der er meget stof til eftertanke og rigtig mange informationer, som fra dag et har sat sit præg på mine daglige mad(u)vaner.

 

En yderst velargumenteret, troværdig og oplysende bog, som bestemt er et spændende indspark i sundhedsdebatten, og som forhåbentlig kan være med til at stille skarpt på danskernes stigende sukkerforbrug og fedme.

 

Eneste lille suk er, at man savner flere opskrifter, da rigtig mange af kogebøgerne hjemme på hylden pludselig får mindre værdi, når man ifølge DETOX®guiden ikke længere må bruge fx kornprodukter, sukker og margarine.

 

Heldigvis er tonen i bogen ikke formanende og bedrevidende i forhold til alle os uvidende noviser, men krydret med god, sund uhøjtidelig humor, ligesom der også er plads til at fokusere på nogle af de mange følelser og tanker, som uvilkårligt opstår, hvis man vælger at lægge sin kost og sit liv om til DETOX®

 

Jeg glæder mig til at sætte tænderne i fortsættelsen: Detox dit liv. Damore-metoden

 

Flunkernes vilde væddeløb

Anmeldt af Hanne Sejer
 
 

Joaquin Cera og Juan Carlos Ramis: Flunkernes vilde væddeløb 

Apostrof 2007
28 sider

Pris 148 kr.

 

Flunkerne finder på de mest utrolige ting. I denne bog, som er nummer 13 i rækken af flunker-bøger, arrangerer flunkerne det første store intergalaktiske væddeløb, som foregår på deres egen planet. En enkelt jordbo, Frode Fyrrig, deltager i væddeløbbet, men flunkerne bruger mange kneb for, at han ikke skal vinde.

 

De farverige tegninger med et mylder af flunker, som udfører opsigtsvækkende påfund, skøre løjer og krumspring, får smilet frem på læben, mens man – efter at have læst de små indledninger til hver væddeløbsetape (kapitel) – kaster sig ud i at finde efterlyste biler, forsvundne genstande, dobbeltgængere, eller hvad det nu er, man som læser stilles af opgaver i de forskellige kapitler.

 

Der er mange timers underholdning, hvis man tager med på rejsen til flunkernes planet, og selvom man ikke kan læse, kan der godt gå lang tid med at se på tegningerne og løse opgaverne, hvis man ind imellem kan få en voksen eller sin storebror til at læse indledningen/opgaven højt.

 

Bogen kan tages frem igen og igen, og man overraskes gerne over finurligheder, som man ikke fik øje på, sidste gang, man havde den i hænderne.

 Som godnat-læsning for mindre børn kan bogen være decideret farlig, da man nemt fordyber sig i opgaverne, tiden flyver og puttetiden ryger fløjten…

Livstid

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Liza Marklund: Livstid
Gyldendal 2007
461 sider
249 kr.
 

Med sine foregående 6 romaner om journalisten Annika Bengtzon har Liza Marklund etableret sig som en forrygende velskrivende forfatter med en særlig tæft for plottet. Hun formår at bevare overblikket over sit stof og iscenesætte et flerstrenget handlingsforløb med en stadigt stigende spændingskurve, der kulminerer i et fyrværkeri af livsfarlige situationer. I Nobels testamente – den 6. roman – slipper Annika Bentzon (AB) i allersidste øjeblik ud af sin brændende splinternye millionvilla og har selvfølgelig begge sine børn med. Et stunt af format! Men Marklund er en så god fortæller, at det hele alligevel virker sandsynligt og hænger sammen. Med sin nye og syvende krimi om AB Livstid holder hun stilen og står distancen for så vidt, at plottet er dygtigt skruet sammen: Har Julia, veninde til AB, virkelig slået sin mand, en højtplaceret politimand,  og deres 4-årige søn ihjel? De finder liget af manden, mens sønnen synes at være forsvundet. Indicierne er tungtvejende, og ingen tror rigtigt på hendes uskyld, lige bortset fra AB. Hun begynder et omfattende arkæologisk arbejde og graver lag på lag af politimandens fortid. Der kommer yderst belastende fakta for dagens lys, og den helteglorie, der tidligere lyste om mandens hoved, blegner noget. Julia vinder gradvist i troværdighed. Samtidig med at Annika Bengtzon arbejder hårdt med at finde ind til sandheden om den tragiske ulykke, slås hun med sit eget liv. Centralt står konflikten med hendes ellers så gode veninde Anne Snaphane, og den kulminerer i det øjeblik, veninden afviser at hjælpe Annika og hendes børn, da de står uden husly. Men også manden Thomas udviser svigt, da han endegyldigt vender tilbage til den langbenede og æbleduftende Sophia. Som i de foregående romaner om AB handler denne 7. bog om kærlighedens betingelser, venskab, svigt, skyld og magt. Men også om dagspressens vilkår og de dilemmaer, som Annikas chef, Schyman, uafladeligt står i. Liza Marklund er blevet kritiseret for, at det feministiske og kønspolitiske islæt er for fremtrædende, at romanerne fremstår som lukkede kvindeuniverser og dermed er mere femikrimier end krimier. Godt nok fylder kvinden og journalisten Annika Bengtzon meget, hendes følelser, tanker og kriser belyses og fremstilles på en yderst troværdig måde; man kan som kvinde nikke genkendende til mange af aspekterne. Men  – og det er det afgørende – det overskygger aldrig plottet, hæmmer aldrig spændingen i romanerne. Heller ikke i Livstid. Og skulle man synes, at der er lige lovligt meget femiheltindeglorie om Annikas hoved, kan man eksempelvis skele til krimiforfatteren Jo Nesbøs mandlige helt Harry Hole, som har så mange ar på sin krop efter livsfarlige og livstruende begivenheder, at der næppe er plads til flere.         

 
 

Den ottende bonde

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Bent Haller: Den ottende bonde
Samleren 2007
271 sider
Pris 328 kr.
 

 

”Det var mere et brøl fra et sygt dyr end et skrig fra et menneske. Det var så lang tid siden han havde hørt denne forfærdelige spøgelsesagtige brægen, at han begyndte at svede så skjorten klæbede til ryggen. Han tabte stokken og mærkede en smertefuld krampe fra halsen ned i brystet. Nu … gik hans hjerte i stå”. Oldingen Anton går rundt på sin slægtsgård Oppgården, hvor han bogstaveligt talt overfaldes af fortidens smertefulde begivenheder og situationer. Den ottende bonde begynder i fortiden, hvorefter den veksler imellem fortid og nutid. Denne vekslen levendegør handlingen og laver forstørrede nærbilleder af de tragiske begivenheder i Antons liv. Bent Haller har skrevet en skæbnefortælling om en drengs forhold til sin mor. Og hvilken mor! Hun er et monster af grådighed, iskold kynisme, hykleri og beregnende snuhed, og det, der virkelig får læseren op af stolen, er de grænseoverskridende og kriminelle handlinger, hun foretager. Hendes eneste begær er at blive siddende på Oppgården som den uindskrænkede ejer, og intet får lov at stå i vejen for dette. Heller ikke sønnens lykke. Dermed er romanen i høj grad en skildring af ondskab.  Lykkestunder i Antons liv er kærligheden til  pigen Ingeborg, de venter sammen et barn, men moren griber nådesløst ind – hvordan skal ikke røbes her. Tonen i bogen er lavmælt, selv de mest forfærdende situationer beskrives nøgternt og lige på: ”Sven (karl på gården) klagede konstant over tandpine. Far havde renset hans tænder med petroleum. Det hjalp ikke. De tænder skulle nok ud” (s.24). Romanen er desuden spækket med stærke sansninger af naturen, som især Anton har blik for. Men også det grimme, både det fysiske og det moralske, har en fremtrædende plads i bogen. Midt i denne ellers realistiske fortælling har Haller indlagt nogle fantastiske elementer, bl.a. ser den døende Anton sine afdøde slægtninge lyslevende for sig og taler med dem. Disse spøgelser kommenterer indimellem handlingen, hvilket giver perspektiv og dybde i det fortalte – og humor. Romanen tilbyder læseren en skildring af et 90-årigt langt liv som bonde i det nittende århundrede, og samtidig er den også et tidsbillede og et stykke kulturhistorie. Tiden er omdrejningsfaktoren; hvad gør den ved os? Læs bogen og bliv klogere på det liv, som tiden bærer frem. Og den ottende bonde – hvem pokker er han? Det må læseren selv finde ud af.     

Blekingegadebanden. Den danske celle

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden. Den danske celle:

Gyldendal 2007

434 sider

Pris 299 kr.

 

I denne uge modtog Peter Øvig Knudsen den fornemme Cavling-pris for sit to-bindsværk om Blekingegadebanden. Det er ikke tilfældigt: Peter Øvig Knudsen har formået at skabe en interessant hybrid mellem en højspændt kriminalroman og en historisk rapport, som handler om intet mindre end kriminel aktivitet og terrorstøtte begået af ærkedanskere i liden Dannevang. Det danske efterretningsvæsen og bagmandspolitiet er blevet rusket godt og grundigt op i, og vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen har angiveligt sagt, at alt skal frem i sagen om Blekingegadebanden, og forfatteren ønsker PET’s arkiver åbnet.

I bind 1, Den danske celle, fortælles historien om, hvorledes idealisten Gotfred Appel og hans samleverske Ulla Hauton samler en gruppe unge omkring sig. Og hvorledes disse unge kommer til at udgøre den danske celle, som de næste ti år begår grov kriminalitet for at skaffe midler til specielt PFLP’s arbejde i mellemøsten. Bogen er en dokumentarisk skildring, som baserer sig på interviews og historiske kilder fra både politi og efterretningsvæsen.

Fair nok at læse om eksempelvis uhyrligheder begået under 2. verdenskrig af danskere. Peter Øvrig Knudsen har f.eks. skrevet om bødlen Ib Birkedal Hansen. Men det var en anden tid og andre situationer.

Men når forfatteren bevæger sig ud af krigstidens skygger og afdækker et skyggedanmark med fjendebilleder, krigsallierede, militærtræning i mellemøsten og kriminalitet i Glostrup nærmest lige her og nu og i hvert fald, mens jeg selv kan huske det – så er det så fascinerende, så afskrækkende, så frygteligt at læse, fordi der inde i mit lille jyske hoved ikke er ét eneste godt argument for den danske celles handlinger.

Vi ses i morgen- en pårørendes beretning

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Eva Jørgensen: Vi ses i morgen – en pårørendes beretning

Rosinante 2007

233 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er en hudløs stærk skildring af Eva Jørgensen, som fortæller om, hvorledes hun i løbet af blot ét enkelt år både blev gift, mor og enke. Eva Jørgensen, en kendt tv-journalist, mister sin mand efter sammen med ham at have haft døden tæt ind på livet. Hendes mand får konstateret ALS, en aggressiv form for sklerose.

Eva Jørgensen skriver i et kortfattet men dog meget poetisk sprog om følelserne, angsten, hadet og kærligheden til livet. Hun formår at fortælle sin historie på en måde, så man som læser sidder tilbage med en klar oplevelse af at kunne forstå hendes skildring med hjertet. Og det er, synes jeg, en forfatters største udfording – og når det lykkes, kan jeg blot sige, at DET er en god bog.

 

Bogen er hurtigt læst, men den fordøjes langsomt. Først og fremmest fordi den handler om det at  være pårørende til et menneske med en dødelig sygdom.  Eva Jørgensen skriver selv i sit forord: ”Det er en rolle, som kræver tilgivelse. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Den sværeste at tilgive er én selv”

Under en strålende sol

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Khaled Hosseini: Under en strålende sol
Cicero 2007
320 sider
pris 196 kr.
 

Denne roman foregår også i Afganistan, hvor Mariam og Laila er bogens hovedpersoner. Mariam er uægte barn af en tjenestepige og husets herre. Laila kommer fra et intellektuelt vestligt orienteret hjem.

Mariam forguder sin far, som hun kun ser en gang om ugen, og hun må opleve, hvad det vil sige at være uægte barn. Faderen gifter hende væk til den ældre skomager Rashid. Rashid forelsker sig imidlertid i Laila og tager hende som hustru nummer to. De to kvinder finder sammen i et venskab, og de skal så grueligt meget igennem.

Forholdene i Kabul sidder mejslet ind i kraniet på læseren efter denne bog. Sproget er let og flydende, og læseren bliver ført gennem vrede, sorg, foragt og afmagt, men også positive følelser som varme, glæde, fryd og begejstring.

Dette er en roman, man ikke slipper, før den er færdiglæst.

Drageløberen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Khaled Hosseini: Drageløberen

Cicero 2004

301 sider

pris 279,95 kr.

 

Denne roman har sine rødder i Afganistan, hvor livet beskrives dels under Taleban og dels under sovjetstyret. 2 drenge vokser op sammen som venner, Amir en overklassedreng og Hassan søn af Amirs fars tjener. Da venskabet skal prøves svigter Amir imidlertid. Amir flygter med sin familie til USA. da sovjetstyret har taget magten.

Amir får imidlertid mulighed for at komme tilbage under Talebanstyret for at lede efter Hassans søn og dermed sone sin brøde fra de unge år. Han finder Hassans søn og får måske mulighed for soning.

I denne roman er alle former for kærlighed repræsenteret, og der er store følelser på spil – venskab, ære, svigt, skyld og soning. Den fanger sin læser, som ikke vil give bogen fra sig, før sidste side. Den har alle de momenter, der skal til i en god roman.

 

Den forelskede unge

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Marianne Larsen: Den forelskede unge
Borgen 2007
192 sider
Pris 250 kr.
 

Marianne Larsen har gjort det igen. Med en stilsikker lyrisk pen har hun beskrevet en dag i en femårig piges liv. Man er med fra første side og frydes helt ind i sin mave over sprog og indhold:

”Rigmors stemme lyder fin, som om den lige er blevet vasket og skal i byen.”

På denne måder kravler vi ind i pigens hoved og lever dagen med hende. I bogen er hun anonym, hedder bare unge, og det, hun oplever, er ganske dagligdags ting, men man er alligevel fanget, så jeg greb mig i at tænke: Nu må jeg da få et navn.

Vi er formentlig i halvtredserne. Telefonen er ganske ny, der er ikke fjernsyn og heller ikke computer.

Den navnløse pige kunne være Marianne Larsen selv, der på denne måde skriver sine erindringer om denne dag, eller det kunne være en hvilken som helst pige. Hun er forelsket i livet, og hun rammer med sit sprog klokke rent den ganske lille forskel der er mellem barnets sprog og lyrikkens sprog.

”Man skal aldrig lyve, så kan man nemlig ikke huske, hvad man har løjet om før.”

Så pragmatisk, så pragmatisk, og det er ikke engang løgn.

Bag banegården ligger havet

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Jutta Richter: Bag banegården ligger havet
Høst og søn 2003
78 sider
Pris 159 kr
 
Hvad sker der, når man drømmer om sol og saftevand? Hvad sker der, når man sammen med sin bedste ven beslutter at leve drømmen ud? Hvad sker der, når man sælger det dyrebareste man har?

"Bag banegården ligger havet" er en højtlæsningsbog for børn og voksne. Den handler om den lille dreng Nieren, som er flygtet fra sin mors voldelige kæreste, som har slået moderen ihjel. Nieren er havnet blandt gadens overlevere. Her møder han Kosmos, som har overlevet mange, mange år blandt gadens parlament.

Nierens mor har fortalt ham, at han har en skytsengel. Skytsenglen passer på Nieren, når hans mor ikke er der. Denne skytsengel sælger Nieren til Dronningen for at få penge til at kunne tage ud til havet og åbne en saftevandskiosk sammen med vennen Kosmos.

Det går op for Nieren, at livet netop handler om at have sin skytsengel: "Hvis jeg ikke længere har nogen skytsengel, så er jeg færdig, forstår du ikke det", siger Nieren til Kosmos. "Så falder jeg ud af vinduet, og der står ikke nogen busk neden under. Så er der bare beton."

Bogen er skrevet i et klart og godt sprog, som fanger børnene. Selvom handlingen er henlagt til mildere breddegrader end de danske, så går budskabet ind også hos børnene: Man skal passe på sine venner, man skal drømme og man skal for alt i verden kunne tage ansvar for sig selv og sine handlinger.