Løgnhalsen fra Umbrien
Det første jeg tænker på
Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Ida Jessen: Det første jeg tænker på
Gyldendal 2006
228 sider
249 kr.
Jeg oplever altid en kø af mennesker foran skranken i en boghandel. Jeg kan blive undseelig ved selv blot at skulle have 25 kuverter, når nu alle de andre foran mig i denne tid skal have Ida Jessens nye roman: Det første jeg tænker på. Den har fået anmelderroser og har affødt interviews i flere af de store dagblade. Og med rette.
Det er en kvinderoman; en historie om et lille lokalsamfund – og specielt om præstefamilien – og om den sorg, som skyldes et trafikdrab på familiens syvårige dreng forvoldt af en flugtbilist. Historien fortælles af præstefruens barndomsveninde. Fra starten ved man, at dette her skal gå grueligt galt; dernæst skal der komme en fase med sorg, vrede, mistro, skyld, soning, tilgivelse, hele det følelsesmæssige spektrum – fortalt som kun en kvinde kan gengive det, og til slut skal vi have en lidt uventet opklaring. Og det er lige det, man får. Men det er særdeles velskrevet og præcist i formuleringen, det er tidløst i sin problematik og fanger sin læser. Må denne roman blive læst af mange, og til Ida Jessen kan jeg kun sige: godt gået.
Vi de druknede
Carsten Jensen: Vi, de druknede
Gyldendal 2006
696 sider
299 kr.
700 sider er mange. Med en læsehastighed på 50 sider i timen bliver det 14 timers læsning.
Alligevel er timerne tilbragt i et godt selskab. Carsten Jensen har her fortalt Marstals krønike gennem 100 år fra 1848 til 1945. Og forfatteren står distancen. Det er ikke ren fiktion og heller ikke rene fakta. Personerne får liv og vi følger dem til lands og til vands. Vi oplever sejlskibenes storhedstid, fryser med personerne på dækket i al slags vejr, hænger i riggen, når der skal rebes og får storme pustet lige ind i synet med al den frygt for havets vilkår, der følger med. Sømænd drager ud og kommer måske aldrig hjem igen. Havet har taget dem. Til lands lever vi os ind i angsten hos kvinderne for mændene og sønnerne derude.
Vi oplever overgangen til dampskibe og kommer igennem krige med flyangreb og torpedoer fra ubåde..
Der er saft og kraft i denne roman som man sjældent oplever det. Sproget er flydende og præcist, og det lykkes forfatteren at holde styr på sine mange skæbner og skikkelser, der væves ind i hinanden.
Kunne historien være fortalt kortere. Det kunne den nok, men det ville ikke være det samme.
Så har du ikke timerne, så synes jeg, du skal finde dem alligevel, for her er alt, hvad en læser kunne drømme om i en krønike.