Krystalburet

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Baraba Nadel: Krystalburet

Borgen 2008

411 sider

Pris 300 kr.

 

Man skal lige skrue sine tyrkiske briller på her. Plottet i denne krimi er plantet midt i det multikulturelle Istanbul, hvor fortid og nutid kolliderer i gadebilledet og krimirammen. Det er ingen skade til at kunne sin religionshistorie og have styr på kristne, muslimer og jøder.

 

I denne smeltedigel af kulturer finder man en myrdet, ung mand i en hemmelig luksuslejlighed, som har fået den store forårsrengøring. Der er ikke spor efter menneskelig aktivitet i lejligheden. Der er ingen spor i det hele taget. Ingen kan identificere den myrdede, og husets lejer er som sunket i den tyrkiske muld.

 

Kriminalkommisær Cetin Ikmen og hans besætning bliver sat på en svær opgave, som viser sig at trække lange ridser i flere samfundslag. Det er en spændende bog, som egner sig til et par underholdende timer i sofaen.

 

Forfatteren Babara Nadel har rejst  og opholdt sig i Tyrkiet gennem de sidste 20 år. Krystalburet er den 10. krimi om Cetin Ikmen. Det er den første, som udkommer på dansk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *