Kategori: Roman

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Haruki Murakami: Kafka på stranden

Klim 2007

459 sider

Pris 229 kr.

 

Murakami er en fortæller af guds nåde. Han har flere romaner bag sig og har været nomineret som Nobelpris-kandidat. Nu har han gjort det igen.

Vores hovedperson Kafka Tamura stikker af hjemmefra knap 15 år gammel. Han har boet alene med sin far. Nu ender han på et lille privat bibliotek, hvor han får hjælp til at undgå opdagelse. Herfra udspiller der sig flere historier, den ene mere sælsom end den anden. Der er liv og død, kærlighed, håb, ensomhed, angst, kønsidentitet og sex. Parallelt følger vi i hvert andet kapitel den enfoldige men vise gamle mand Nakata og hans rejse ind i Kafkas historie.

Haruki Murakami formår at skrive spændende og let om store, vanskelige emner. Og han kan skrive om kærlighed og ensomhed, så det giver et sug i maven. "Kafka på stranden" er et fantastisk og magisk hurlumhejhus af fascinerende og mærkelige historier. Murakami kan det der.

Så glæd dig til at opleve livet som en forrygende langdistancerutschebane.

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Janne Teller: Kom

Gyldendal 2008

163 sider

Pris 179 kr.

 

’I udøvelsen af kunsten fralægger kunstneren sig det ansvar vi mennesker har i det virkelige liv, netop fordi kunst ikke er virkelighed. Fordi det i kunsten at grænserne for det ansvar vi har i virkeligheden, skal afsøges, og det kan kun gøres ved allerførst at aflægge sig de i virkeligheden eksisterende grænser.’ Læseren kastes hermed som et snefnug ind i en snestorm og bliver på den måde en del af det etiske dilemma, som denne roman handler om:

 

En forlægger sner inde en aften på sit kontor. Han er ved at skrive en tale om etik i litteraturen og forlagsbranchen. Samme dag har han fået at vide, at den roman, som netop er på vej i trykken og som uvægerligt vil blive en sællert, bygger på en kvindes historie. Kvinden ønsker ikke sin historie udgivet som roman.

 

Som spor i sneen, fnug på frakken og tanker i natten får man serveret brudstykker af den tale, som er ved at blive til – en tale, som pludselig har fået et meget konkret perspektiv: Skal forlæggeren udgive bogen? Læs denne etiske og filosofiske lille perle og tag stilling? Som forlæggeren skriver i sin tale: ’I hvor høj grad vi har ansvaret for den der står foran os, afhænger af hvorvidt vi er stærkere eller svagere. Den der har magten til at influere den andens liv, har også anvaret.’

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Eske Troelstrup: Bortset fra himlen

Athene 2008

240 sider

Pris 229 kr.

 

Vi er ved årtusindeskiftet, hvor vi følger Rune i et kollektiv, og historien fortælles gennem ham.. Rune er 22 år og læser dansk. I Kollektivet træffer Rune Malthe, som er en syret psykopat og himmelstormer, og han træffer Line, som står for den uopnåelige kærlighed, som lige på den anden side af væggen forstyrrer hans sjælefred med elskovslyde. Hvilken uudholdelig afstand – disse få centimeter.

Malthe er en begavet gut, der snart vil være billedkunstner, snart filminstruktør, snart skuespiller, snart koncertpianist, og han bliver et forbillede for Rune. Det bliver venskabet mellem de to, der bærer historien.

Vi følger dem i branderter så høje som skyskrabere og med tømmermænd så dybe som havet. Vi er med i deres psykopatiske excursioner, og forblændes i venskab, kærlighed, jalousi og håb.

Det er lykkedes forfatteren at gøre stoffet troværdigt, sproget er klart og flydende, og det er nærmest som at være der selv. Und dig selv et par timer med denne bog, du vil ikke fortryde det.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Jane Amund: De grønne skove

People’s press 2008 

270 sider

Pris 299 kr.

 

Dette er den første del af en planlagt slægtskrønnike om dansk argentinske udvandrere. Årstallet er 1859. Den unge Lollandske landmand Jens Kristensen drømmer om et liv i frihed i Argentina. Han bryder op fra sit hjem og efterlader sin kone Kirsten. Ad brydsomme veje og omveje når han Argentina, hvor kærligheden til hustruen får ham til at revurdere sit liv. Slutningen er ren lykke.

Denne roman er fortalt lige ud ad landevejen. Der er ingen finurligheder, ingen dybe personskildringer, men den er alligevel fængende. Sproget er glasklart, og Jane Aamund forstår at fortælle en historie.

 

Vi venter spændt på bind 2. Læs anmeldelsen af Smeltediglen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Ken Follet: Jordens søjler

Cicero 2005

779 sider

299,95 kr.

 

Denne roman ligger tungt i skødet som den middelalder, den beskriver: England i 1100-tallet med skiftende regenter, magtkampe mellem kirke og konge. Vi følger bl.a. Tom Bygmester og hans drøm om at bygge den perfekte katedral.

Romanen er malet med en bred pensel, og personskildringerne er meget sanselige. Som læser får man hele paletten af følelser præsenteret, historien er fyldt med kærlighed, hævn, had, forræderi, ja endda fromhed. Det er en roman, hvor de gode er rigtigt gode og de onde er fælt grusomme – det er en røverhistorie og god underholdning.

 

Denne murstensroman ligger godt som en brik i de søjler, der bærer den gode fortælling. Kan varmt anbefales til en lang, regnfuld weekend.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Kajsa Ingemarson: Små gule citroner

People’s press 2008

350 sider

pris 249 kr.

 

Dette er en finurlig og tankevækkende roman. Vi følger Agnes, som er overtjener på en gourmet restaurant i Stockholm. Hun lever på 5. år sammen med Tobias, men hendes verden smuldrer for hende. Hun bliver fyret, og Tobias har fundet en anden. Hun er så nu arbejdsløs alenepige. Her fra kan det kun gå opad eller lige ud. Dette er en roman om kærlighed og venskab. Hvor meget kan det bære. Det er også en roman om valg, både de lette og de svære.

Det er ikke svært at leve sig ind i Agnes person. Det er det almen menneskelige, der farver hende. Karakteren er troværdig, og man ønsker hele tiden det bedste for hende. Følg hendes liv gennem denne svære periode, og bliv klogere på dig selv. Der er bestemt en grund til, at denne roman har toppet bestseller listen i Sverige flere år i træk.

 

 

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Helle Helle: Ned til hundene

Samlerens Forlag 2008

158 sider

Pris 249 kr.

 

En 42-årig kvinde står af bussen og sætter sig på en bænk. Hun har netop forladt sin mand og aner ikke, hvor hun skal tage hen, eller hvad hun skal foretage sig. Med sig har hun blot en rullekuffert.

 

John og Putte inviterer kvinden ind i deres hjem og liv, installerer hende i hjørnesofaen. De lader hende tage del i deres tilsyneladende sorgløse og trygge tilværelse. En tilværelse, som også rummer naboen Elly, broderen Ibber og onklen Eskild. Sammen passer de Eskilds hunde, da han er indlagt på hospitalet.

 

Helle Helle skriver i et klart beskrivende sprog om dagliglivet, så enkelt og med en sans for dagligdagens små detaljer. Samtidig lægger Helle et lag af hverdagslivets skygge under dagligdagsbeskrivelserne, og man sidder som læser og balancerer på en knivsæg: Hvornår sker der noget virkelig grumt i idyllen? Og da grumheden går op for læseren, er det for sent. Måske skulle man lige gå en tur med hundene, inden mørket helt lægger sig? En formidabel lille fortælling med stor gennemslagskraft.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Meghan D. Jakobsen: Trods

People’s press 2008

180 sider

Pris 199 kr.

 

Meghan D. Jakobsen har tidligere skrevet rejsebøger, og dette er hendes første roman. Fortælleren i romanen er en lille pige på 5-6 år. Moderen er kunstner, afstumpet og fyldt med eder og forbandelser på engelsk: One liter of goddamn milk and a fucking icecream, skriger hun til købmanden, da han lukker kreditten.

Pigens verden er huset med moderen, en nabo, som er professor, og i forløbet kommer hun i børnehave og i skole i et økologisk og meget karrikeret miljø. Hun bliver moppet. Der kommer en ny mand ind i deres liv, som bare hedder mand, og pigen får en lillebror. Mand forsvinder igen og efterlader moderen gået i opløsning. Hun tilbringer livet i sin seng med frakke på, og pigen må klare sig selv og lillebror uden varme i huset, uden mad, og hun råber om hjælp til postbudet.

Dette er socialrealisme. Der er hvidt og der er sort men ikke nuancer derimellem. Det er pigen, der er trodsig. Og det overlever hun på.

Denne bog er så charmefyldt, at læseren får lyst til at gøre noget for dette barn. Vi får tårer inde i vore hoveder og det trykker for brystet. Hvordan skal det dog ende tænker jeg og tør næsten ikke læse videre.

Anmeldt af Benedicte Ellekjær

 

 

Kristian Bang Foss ”Stormen i 99”

Gyldendal 2008

248 sider

Pris 249 kroner

 

Kristian Bang Foss har med romanen ”Stormen i 99” skrevet en kras og cool realistisk fortælling om en gruppe forhutlede unge, der arbejder på InWears tøjlager på Raffinaderivej på Amager. Stedet er ikke tilfældigt valgt, for han har selv arbejdet der, da han skulle tjene nogle penge til sin uddannelse. Det mærkes, at Kristian Bang Foss har haft sine ører og øjne langt inde i dette stærkt hierarkiske univers, hvor især dialogerne står pinagtigt autentiske. Forfatteren skildrer disse individuelle skæbner og gør især meget ud af at berette om arbejdsgangen og rutinerne på tøjlageret. Lyder dette kedsommeligt, så kan denne anmelder bevidne, at det er det stik modsatte! For det er noget af en samling typer, forfatteren portrætterer. Vi har en kok, der masturberer ned i frikadellefarsen og senere serverer den for personalet. Vi har en fyr, der lyver om at han har en kræftsvulst i hjernen for at undgå at tilbagebetale en gæld. En fækalist optræder også, og der er minutiøse skildringer af sex, børns grusomheder, variationer af svigt, depression, håbløshed og ensomhed. En tung cocktail, men romanen er ikke tyngende læsning, tværtimod, den er opløftende og meget, meget morsom. Dette skyldes især den valgte fortæller, en alvidende 3. personfortæller, som betragter disse sølle eksistenser med ironisk distance og ofte udstiller dem i deres naivitet, magtliderlighed og forløjethed.

Fortælleren kan være direkte ondsindet: ”Nu kommer Katja sjoskende med sin dårlige holdning, der virker villet. Det er en tid med efterdønninger af grunge og post-punk, og hun ser altid forjasket ud, som om hun lige har været kastet ind i en tørretumbler sammen med en pakke palmin”. Forfatteren er ikke ude på at skrive psykologisk realisme, personerne handler, som de nu engang gør, ud af tilfældighed og spontanitet i situationen. Kun to personer, Anton og Nanna, bliver skildret grundigere og med flash backs, så deres fortid oprulles. De to unge bliver en slags kærester, og forfatteren giver i glimt rørende og poetiske skildringer af de to generte menneskers langsomt voksende tillid til hinanden.  Kristian Bang Foss er en fremragende iagttager, og det viser sig ved en række natur- og gadescener i København, som næsten er filmisk skildrede og emmer af poesi: ”Nu er det blevet forår, og så overrumpler det totalt med kålsommerfugle, der kommer hvirvlende i en lun vind i anden sals højde, og sidegader, der virker som mudrede afløb, der pludselig gennemskylles af krystalklart vand og står med træer, der lader til at eje lyset;”. Som et crescendo buldrer stormen i slutningen af romanen ind over Danmark og InWears tøjlager og forandrer og forløser ting og mennesker. Til sidst kommer den store og uregerlige natur, og de enkelte menneskenaturer må bøje sig. Hvad der nærmere sker, skal ikke røbes her. Læs den og du vil både grine og græde.

 

 

 

 

 

Anmeldt af Benedicte Ellekjær

 

 

Hans Otto Jørgensen: Hestenes øjne

Gyldendal 2008

189 sider

Pris 199 kroner

 

 

Den anmelderroste forfatter Hans Otto Jørgensen har med ”Hestenes øjne” skrevet en selvbiografisk roman. Fortælleren er i tredje person, en dreng ved navn Hans Otto, som vokser op ude på landet nær ved Limfjorden. Faderen er landmand og indremissionsk, hvilket gør familien anderledes end de øvrige familier. Denne anderledeshed stikker dybt hos Hans Otto, som er en fintmærkende og meget følsom lille dreng. Læseren følger Hans Ottos opvækst i et hjem, hvor Gud, ifølge faderen, ser alt, og romanen skildrer indgående drengens forhold til især faderen og fasteren. Vi har at gøre med en udviklingshistorie både på det ydre plan i forhold til landbruget og på det indre plan, hvor Hans Otto, på trods af og i trods til omgivelsernes tryk, kæmper for at finde sig selv og træde i karakter som et fuldbårent menneske. Forfatteren behersker et suverænt prosa, hvor sproget nærmest følger fortællerens vejrtrækning: ”Og gødningsklatterne og fluerne hører til, og duerne hører til, maddikerne og grævlingen og grævlingegraven hører til, og smørblomsterne og skovstjernerne og det dunkle i skoven hører til, kaprifolierne og de slanke stammer, underskoven og de sartgrønne grene og indhegningen og brombærrene ud under tråden”. Opremsningen, markeret af de mange kommaer, tilføjer noget forpustet og ekstatisk til det beskrevne, og Hans Otto er også så glad, at han næsten ikke kan trække vejret, for han må have alting med i sin elskede fasters paradis. Netop fasterens hjem og livsstil står i stærk kontrast til drengens liv med faderen og moderen. Hjemme hersker forsagelse, pligt og mådehold, hos fasteren folder det ucensurerede liv sig ud i al sin mageløse mangfoldighed. Fasteren er doven, afslutter aldrig et gøremål, men hun er konkret til stede med sit kærlige sind – ligesom Jesus er konkret, og ifølge hende spiser kiks og bananer. For faderen er Jesus den strenge dommer, og hvad kærlighed angår, er faderen mere omsorgsfuld over for køerne end over for sin egen søn. Romanen begynder ved farmoderens død sidst i 1940’erne, hun var i øvrigt selv et billede på lidelse, og slutter med hans elskede søsters død i 1993. Det er ikke tilfældigt, at rammen om romanen er lidelse og død med de faste følgesvende af skyld og skam. Som dreng kom Hans Otto  ved et uheld til at forårsage, at søsteren fik slået sine fortænder ud. I alle årene efter sloges han med en skyldfølelse, og helt urimeligt tænker han, at dette uheld gjorde, at søsteren senere udviklede kræft. Der er ingen romantiseringer i romanen, sproget er nøgternt, men også med poetiske strejf i de sansemættede skildringer af naturen. Bogens credo er, at den livsbagage, man som menneske bærer med sig, har sin tyngde i barndommen: ”Det er måske banalt, men jeg tror, det er de ting, der overgår et menneske, der skaber det menneske. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, danner personen. Hvad stiller man op med alle de år”.