Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Bernardo Atxaga: Syv huse i Frankrig
Oversat af Iben Hasselbalch
Forlaget Møller
216 sider
Pris 250 kr.
Bernardo Atxaga er fra baskerlandet. Han er en anerkendt og meget estimeret forfatter, og når man læser denne bog, ved man hvorfor. Bogen foregår i Belgisk Congo i 1904. Det var kolonitid, og belgierne havde militærforlægninger i deres koloni. Denne militærlejr lå ved Congo flodens bredder tæt ved kysten, den blev ledet af en kaptajn, som havde løjtnanter og menigt personale under sig. Bogen fortæller om livet i lejren, hvor akkorden gik på at mishandle de sorte til at fælde mahogni træer og til at ledsage kaptajnen på elefantjagt for at skaffe elfenben. Kaptajnens kone var i Frankrig, og hun havde en ambition om et eje syv huse der, men det kostede penge, derfor mahognien og stødtænderne. Skydefærdigheder vurderedes højt, og naturligvis havde de en mester, som de frygtede. Kommandanten fik indfanget indfødte kvinder, der skulle være jomfruer, til sine personlige behov, så slap han for kønssygdomme. Bogen er godt skrevet med en underspillet humor, der minder mig om Evelyn Waugh. Den er på sin egen måde spændende, og jeg må sige at jeg nød den – grusomhederne til trods.