Solo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jesper Stein: Solo

Politikens forlag 2018

406 sider

200 kr.

Jesper Stein har slået sit navn fast som en af Danmarks ypperste krimiforfattere. Det beviser han også med denne roman. Den er drønspændende fra første til sidste side. Axel Steen, som vi kender fra de tidligere bøger, har lagt sit liv om. Han er holdt op i politiet og har i stedet fået et job som sikkerhedsrådgiver i et større investeringsselskab. Politiken der er at holde problemer inden for selskabet, og selv om problemerne er kriminelle, skal politiet ikke indblandes. Og da slet ikke pressen. Nu kommer der et større problem, chefens kone bliver bortført, og bortførerne kræver et uhyrligt antal euro for at få hende fri. Axel Steen kan ikke nære sig, han vil se den bortførte kvinde og fange de kriminelle, som slet ikke er nemme at have med at gøre. Steens eget ægteskab smuldrer, Hans kone kan ikke affinde sig med, at Axel leger politi og kommer fra den ene rystende situation til den anden. Lur mig om ikke han klarer sig til sidst., men prisen for det kan meget vel være hans ægteskab og datter. Jeg glæder mig til Jesper Steins næste bog, rigtig meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *