Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Nina von Staffeldt: Skibet fra isfjorden
Forlaget Milik 2018
327 sider
Pris 300 kr.
Nina von Staffeldt har tidligere udgivet to kriminalromaner fra Grønland, og denne tredje har samme hovedperson: Sika Haslund. Hun er en veluddannet grønlandsk kvinde, som er aktiv, dansktalende, og hun kan ikke holde sig tilbage, når der sker noget. Her sker der et mord på Sikas gudfar, der forsker på universitetet i Grønlands historie under anden verdenskrig. Senere dræbes en tysk forsker, der forskede i det samme. Hvad skete der på Grønland under verdenskrigen? Romanen kører nu i to spor, et spor foregår under krigen, og et andet spor fortæller om i dag. Under krigen sejlede to tyske u-både langs Grønlands vestkyst, hvoraf det ene var tungt lastet med guld – Hitlers guld. Denne guldubåd skulle sænkes et kystnært sted, hvor der ikke var for dybt. Det sted fandt de ved isfjorden. De sejlede en mand agterud, som gik i land og søgte hjælp hos kateketen, og det fik han. I dag er de to forskere dræbt, som gravede i tiden under krigen og Grønland. Hvad var det, de havde fundet, som var så hemmeligt, at de måtte dø. Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, som Staffeldt har for vane, den er krydret med grønlandske ord, som ikke er svære at gætte sig til, og selv om spændingen først kommer i bogens slutning, er den absolut værd at læse, daglig liv i Grønland ligner ikke Danmark.