Kategori: Roman

Anemeldt af Benedicte Ellekjær

 

 

Thorstein Thomsen: Sne på hendes ansigt

Rosinante 2008

394 sider

299 kroner

 

Thorstein Thomsen har med ”Sne på hendes ansigt” skrevet en fængslende fortælling om tre generationer af familien Kryles slægtshistorie, som udspiller sig i tiden fra 1936 og frem til i dag. Fortælleren er Michala Kryle, og vi møder hende ved mormoderens dødsleje på Esbjerg Sygehus. Annemarie Kryle blev 101 år, og et så gammelt menneske må have

mange historier at fortælle. Det har hun også, og hun har gennem årene indviet sit barnebarn Michala i mange af familiemedlemmernes skæbne, inklusive sin egen. I Michala vokser trangen til at samle slægtens historie og fortælle om de tre generationer af kvinder, deres mænd og deres børn. Det bliver en rystende og detaljerig beretning om incest, voldtægt, utroskab, løgn og fortielser, og som en mørk understrøm løber en række fortællinger om fysisk og psykisk vold. Fra udgangspunktet i nutiden på Esbjerg Sygehus rejser vi med fortælleren tilbage til et lille vestjysk samfund i 1930’erne, hvor indremissionen var rammen om bedsteforældrenes liv. Udadtil en lydefri kristen familie, men der åbnes til et ondt scenario af overgreb, vold og død. Thorstein Thomsen fortæller fabulerende, men også pinligt neddæmpet om de menneskelige omkostninger, hvilket gør, at dramatikken får fuld punchline i de enkelte scener, her træder mormoderen ind i stuen og ser sin stærkt voldelige ægtemand hænge i et reb fra loftet: ”Det første Annemarie lagde mærke til, da hun trådte ind i stuen, var hans nypudsede sko. De hang kun måske ti centimeter over gulvet, og bevægede sig stadig i små vip. Men ti centimeter er rigeligt til at dø. Hun så på hans ansigt. Han var rød i hovedet og ligesom oppustet. Han stirrede på hende, ikke bebrejdende, nærmest spørgende, stadig med bevidsthed i øjnene. ”Vil du sige noget, Johannes?” Hun holdt en pause og tilføjede så: ”Det ville du nok, hvis du kunne””. Efter mandens død blomstrer mormoderen op og får sig endda en elsker. Vi følger også hendes datter Karen, senere mor til fortælleren Michala. Karen får et liv, der er præget af faderens overgreb, lykkelig kan hun aldrig blive, og hun flygter til sidst endegyldigt ind i alkohol og selvforglemmelse. Michala må også leve med arrene fra sin noget brogede opvækst og en mor, der havde svært ved at give kærlighed til sit barn. Men fortælleren Michala, den første student i familien, vil gøre sig fri af sin familieskæbne. Og fri og frigjort følger vi hende i de vilde tressere med kærester, elskere og heroinmisbrug. Hun reddes fra junkietilværelsen af sin  morbroder Mads, og hun får senere et liv i Berlin med mand og søn og springer der ud som professionel fortæller. ”Sne på hendes ansigt” handler om, hvordan man gennem fortællingen kan forstå sig selv som menneske. Litteratur handler ikke om andet.      

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Lone B. Skovgaard: Tiden hænger på træerne

People’s press 2008

330 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er Lone Skovgaards debutroman, og den er vellykket. Vi følger Venusias liv fra hun bliver født til hun er over 80 år gammel.. Hun fødtes i Rom i 1915, kom til Schweitz og siden til Danmark. Som barn visnede hendes hænder, og hun levede videre med proteser. Først højt oppe i årene voksede der nye hænder ud på mystisk vis. Hendes liv er omskifteligt, og som gennemgående tema er historien om en hændelse i familien, hvor der var noget med tre kvinder, et barn og en masse blod, men det er som en hemmelighed, som moderen ikke vil snakke om. Venusia selv bliver gift et par gange, får 2 børn, og hun lever med periodiske depressioner.

Hendes liv er fortalt lyrisk i et smukt sprog, og indimellem fabulerer hun. Denne roman kan varmt anbefales.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Göran Sahlberg: Da tiden holdt op

Samleren 2008

255 sider

Pris 249 kr

 

Dette er Gören Sahlbergs debutroman, og hvilken debut. Vi er i 50’ernes Sverige, og vores fortæller er bare 7 år. Han nærer en næsegrus beundring for sin tøffelheltede far, der er lægmandsprædikant, og det er lige præcis det, som sønnen også gerne vil blive til. Trods sin alder kan han både læse og skrive, og hans største kærlighed er en skrivemaskine, hvor moderen har fjernet farvebåndet, han skal leve et normalt børneliv og ikke sidde skrivende på begravelsestaler, siger hun. Faderen har guds plan hængende som en planche på væggen, og sønnen venter konstant på trængselstiden og dommedag.

Da begge forældre falder væk en tid på grund af moderens graviditet, må Viola tage over. Viola er kassedame i supermarkedet, og hun elsker at kramme små drenge ind til sin fagre barm. Viola er betaget af Dag Hammerskjöld, der lever et normalt ferieliv i Skåne tæt ved Violas barndomshjem. Hun tager drengen med hjem, og sammen prøver de at liste sig ind på FN generalsekretæren.

Bogen er gennemsyret af en lun humor og af en ægte kærlighed der fascinerer læseren. Her er et lille drengesind, der bevæger sig på fantasiens vinger i de voksnes verden. Tiden holder op på bogens allersidste side. Måske går den i gang igen.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

José Saramago: Døden udebliver indimellem

Samleren 2008

192 sider

Pris 249 kr.

 

José Saramago er ikke nogen novice i skrivekunsten. Han er portugiser og har tidligere fået udgivet 10 romaner på dansk. Han fik i 1998 Nobelprisen i litteratur.

I denne roman erklærer døden, at den vil strejke. Syge og ulykkesramte ligger hen uden at kunne dø, men deres lidelser vedvarer. Denne tilstand er begrænset til et land med 10 millioner indbyggere. Uden for dette land arbejder døden, som den plejer. Mafiaen træder til og organiserer transporter til den anden side af grænsen til nabolandet, hvor de dødssyge patienter omgående dør. De bliver da enten begravet lokalt eller transporteret hjem igen til begravelse.

Efter 7 måneder erklærer døden, at den nu vil arbejde normalt igen, blot vil den varsko dem, der skal dø en uge for dødsdagen med et violet brev.  Denne postgang er meget sikker, men en enkelt cellospiller er det umuligt at sende et brev til, det kommer uafladeligt uåbnet tilbage. Så døden må iklæde sig en skikkelse af en smuk kvinde og skabe kontakt til cellospilleren. Det viser sig, at døden alligevel kan bringes til at ryste på hånden.

Sproget i romanen er med lange sætninger med indskudte sætninger, og ofte sættes komma i stedet for punktum. Det er et smukt sprog, men det fordrer læserens opmærksomhed.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Charles Lewinsky: Melnitz

Politikens forlag 2007

760 sider

Pris 349 kr.

 

Charles Lewinsky har skrevet en stor slægtsroman på alle måder. Den strækker sig fra tipoldeforældre til oldeforældre, bedsteforældre, forældre, børn og børnebørn. Vi går ind i livet og nerven i denne slægt i årstallene 1871, 1893, 1913, 1937, og 1945. Slægten er jødisk og har sit hjem i Schweitz. Alle livets forhold i denne jødiske familie beskrives. Dagligdagen, helligdage, kærlighed, sorg, succes og fiasko alt sammen set gennem de jødiske ritualer.  Perioden omfatter jo 2 verdenskrige og jødeforfølgelserne under Hitler. Og det er ikke lystig læsning at følge med i dette. Hvem er Melnitz? Det er en del af den jødiske sjæl personificeret af en afdød onkel, som hele tiden vender tilbage. Hver gang han dør, kommer han igen og kommenterer ved sin tilstedeværelse handlingen netop nu. Ved en begravelse siger han således: Sæt jer nu ned, så sæt jer dog, lad os nu omsider komme i gang med at sørge….

Denne bamse af en bog er særdeles vellykket, og hvis du hyggede dig med Smærup Sørensens: Mærkedage, vil du råhygge dig i timevis med denne.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Carlos Ruiz Zafon: Vindens skygge

Gyldendal 2007

456 sider

Pris 119 kr.

 

I denne bog møder vi et mysterium, en helligdom. Dette er de glemte bøgers kirkegård. Stedet hvor bogelskerne sørger for, at de bøger, som ikke længere huskes, opbevares. Her adopterer Daniel som 10 årig en bog, der hedder Vindens skygge, eller rettere den adopterer ham og styrer hans liv i jagten på bogens forfatter. Forfatteren har kun skrevet få bøger, har ikke solgt noget videre og er ukendt undtagen i en ganske lille kreds. Daniels far er antikvarboghandler i Barcelona og handlingen udspiller sig fra denne boghandel.

Persongalleriet er rigt, og plottet er lige så mangfoldigt som personerne. Der er intriger, kærlighed og spænding vævet sammen af et klart og præcist sprog, der gør at man ikke farer vild i personerne.

Alt i alt er bogen en stor læseoplevelse, som jeg er ked af, at jeg har læst, fordi jeg gerne vil have mere…

 

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Jens Smærup Sørensen: Mærkedage

Gyldendal 2007

409 sider

Pris 219 kr

 

Denne samtidshistoriske slægtsroman tager sit udgangspunkt i 3 store fester. En konfirmation, en sølvbryllupsfest og en 6o års fødselsdag henholdsvis i 1934, 1967 og 2003. Vi er i et bondemilleu, hvor hovedpersonerne er to familier, der er indgiftet med hinanden. Hele fortællingen fremstår i et fortællende sprog som indre monologer, men det lykkes godt for forfatteren, som let springer fra person til person samt fra tidsperiode til tidsperiode. Igennem det span af tid på 60 år, som romanen spænder over, følger vi den gamle bondestand i landsbyen Stavn. Vi er med, da landbruget brydes op og bliver til en industri. De sociale skel udjævnes, og der er nu også kommet akademikere ind i slægten, der også geografisk har fået internationale grene.

Vi bliver i familie med personerne og sidder spændt og venter på, hvordan det går dem. Det er jo voldsomme forandringer, der sker, men tolket gennem et sindigt jysk temperament bliver de til at bære.

Denne bog er en hyggeroman, som lige passer til en vinterweek-end. Vi ønsker jer god læselyst, I vil ikke blive skuffede.

Anmeldt af Benedicte Ellekjær

 

 

Jon Bang Jensen: Kystnære områder

Borgen 2008

120 sider

Pris 200 kr.

 

Jon Bang Jensen har skrevet en tynd bog i omfang, men en stor bog i tankeindhold. Forlaget kalder de 20 tekster i bogen for noveller, men frem for at være handlingsmættede og koncentrere sig om en bestemt begivenhed er de snarere beskrivelser af tilstande og følelser. Teksterne minder mere om essays, hvor jeget med udgangspunkt i hverdagens konkrete begivenheder forsøger at nå ind til en dybere forståelse af tingenes sammenhæng. Forfatteren forsøger at forstå sig selv og sin omverden, og han bruger sproget som rejsefører og som redskab til at forsøge at erkende en række dybe sammenhænge. Men det er ikke altid, det sker. Novellen ”Skema” handler om selvbedrag og indre kaos, om hvordan man med sit sprog kan narre sig selv ved at sige alle de rigtige ting: ”Jeg er glad for min læge. Hun hjælper mig til at få det bedre. Ikke at jeg ikke har det godt. Jeg har altid haft det godt. Jeg har aldrig haft problemer af nogen art”. Gentagelser og fornægtelser er gennemgående stiltræk i de fleste af novellerne. Sproget er dagligdags og ofte rablende, det kører derudad, for det kværner hele tiden inde i hovedet på jeget. På en måde taler han højt med sig selv. Det er noget desperat over jegets jagt på sammenhæng og mening, men også noget elementært menneskeligt og dermed genkendeligt. Spørgsmålene i teksterne er eksempelvis:” Hvad er sandhed?”, ”hvad er drøm, og hvad er virkelighed?”, ”er vi de eneste liv i universet?”, ”ser jeg det, jeg faktisk tror, jeg ser?”. Jeg kan varmt anbefale bogen til de læsere, der vil tage med forfatteren på 22 ekspeditioner i hverdagen, hvor kompasset og orienteringspunktet er sproget. Udbyttet vil måske være, at læseren står tilbage med flere spørgsmål, men den, der stiller spørgsmål, lever også.    

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

Mccarthy Cormac: Vejen

Gyldendal 2008

260 sider

Pris 269 kr.

 

Dette er en grum fortælling om en faders og hans søns vandring gennem et øde afbrændt amerikansk vinterlandskab. Der er aske overalt, træer er nøgne og døde. Der er ingen liv undtagen enkelte overlevende mennesker, der som vores hovedpersoner vandrer på vejene. Solen trænger aldrig igennem den askemættede atmosfære, men det regner og sner. Det er flere år siden, at manden og hans søn har set himlen. Vi får antydet, at moderen har begået selvmord. Drengen er 10 år gammel, han er kronisk sulten og bange. Faderen er udmarvet, hostende med blodigt opspyt. Sammen skubber de en indkøbsvogn foran sig med tæpper, konserves, vand, olie og enkelte redskaber. Hvor de kommer fra ved vi ikke. Vi ved, at de vandrer mod kysten. Hvorfor netop kysten får vi ikke at vide. Deres vandring er en kronisk søgen efter mad og brugbare redskaber. Der er spøgelsesbyer, som for længst er gennemsøgt af andre, ligene ligger som afbrændte mumier, og kannibalisme hører til dagens orden.

Det er faderens kærlighed til sønnen som driver ham frem. Sønnen er den gode, han vil tage sig af dem, de møder på vejen. Faderen er skeptisk over for andre, og han har en pistol med to patroner i til sit forsvar.

Denne historie er som sagt grum og mørk. Den kunne sagtens handle om en atomar vinter efter en atomkrig. Men den fængsler sin læser og bæres frem af kærligheden. Den har fortjent fået Pulizerprisen 2007.