Thorstein Thomsen: Sne på hendes ansigt
Rosinante 2008
394 sider
299 kroner
Thorstein Thomsen har med ”Sne på hendes ansigt” skrevet en fængslende fortælling om tre generationer af familien Kryles slægtshistorie, som udspiller sig i tiden fra 1936 og frem til i dag. Fortælleren er Michala Kryle, og vi møder hende ved mormoderens dødsleje på Esbjerg Sygehus. Annemarie Kryle blev 101 år, og et så gammelt menneske må have
mange historier at fortælle. Det har hun også, og hun har gennem årene indviet sit barnebarn Michala i mange af familiemedlemmernes skæbne, inklusive sin egen. I Michala vokser trangen til at samle slægtens historie og fortælle om de tre generationer af kvinder, deres mænd og deres børn. Det bliver en rystende og detaljerig beretning om incest, voldtægt, utroskab, løgn og fortielser, og som en mørk understrøm løber en række fortællinger om fysisk og psykisk vold. Fra udgangspunktet i nutiden på Esbjerg Sygehus rejser vi med fortælleren tilbage til et lille vestjysk samfund i 1930’erne, hvor indremissionen var rammen om bedsteforældrenes liv. Udadtil en lydefri kristen familie, men der åbnes til et ondt scenario af overgreb, vold og død. Thorstein Thomsen fortæller fabulerende, men også pinligt neddæmpet om de menneskelige omkostninger, hvilket gør, at dramatikken får fuld punchline i de enkelte scener, her træder mormoderen ind i stuen og ser sin stærkt voldelige ægtemand hænge i et reb fra loftet: ”Det første Annemarie lagde mærke til, da hun trådte ind i stuen, var hans nypudsede sko. De hang kun måske ti centimeter over gulvet, og bevægede sig stadig i små vip. Men ti centimeter er rigeligt til at dø. Hun så på hans ansigt. Han var rød i hovedet og ligesom oppustet. Han stirrede på hende, ikke bebrejdende, nærmest spørgende, stadig med bevidsthed i øjnene. ”Vil du sige noget, Johannes?” Hun holdt en pause og tilføjede så: ”Det ville du nok, hvis du kunne””. Efter mandens død blomstrer mormoderen op og får sig endda en elsker. Vi følger også hendes datter Karen, senere mor til fortælleren Michala. Karen får et liv, der er præget af faderens overgreb, lykkelig kan hun aldrig blive, og hun flygter til sidst endegyldigt ind i alkohol og selvforglemmelse. Michala må også leve med arrene fra sin noget brogede opvækst og en mor, der havde svært ved at give kærlighed til sit barn. Men fortælleren Michala, den første student i familien, vil gøre sig fri af sin familieskæbne. Og fri og frigjort følger vi hende i de vilde tressere med kærester, elskere og heroinmisbrug. Hun reddes fra junkietilværelsen af sin morbroder Mads, og hun får senere et liv i Berlin med mand og søn og springer der ud som professionel fortæller. ”Sne på hendes ansigt” handler om, hvordan man gennem fortællingen kan forstå sig selv som menneske. Litteratur handler ikke om andet.