Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Jeg lægger dine breve under madrassen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

astrid2

Astrid Lindgren og Sara Schwardt: Jeg lægger dine breve under madrassen

En brevveksling 1971-2002

Gyldendal 2014

208 sider

Pris 230 kr.

Sara var 12 år gammel, da hun begyndte at skrive breve til Astrid Lindgren. Astrid Lindgren fik tusindvis af breve og kunne jo ikke føre en korrespondance med alle, men hun svarede Sara med et brev, og de begyndte at skrive sammen med uregelmæssige intervaller fra 1971 til 2002 . Astrid Lindgren fremstår som en kær, snusfornuftig ældre dame, som støtter Sara i hendes selvværd uden nogensinde at give andet end to råd: Du må ikke begynde at ryge, og du skal passe din skole. Sara er ikke nogen nem person. Hun var i konflikt med sine forældre, var stærkt stemningssvingende og blev da også indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. Hun måtte flytte hjemmefra til sin mormor efter at have skulket konsekvent i skolen. Senere rejste hun ud i Europa og blev voldtaget, hun blev medlem af en kristen sekt, og endelig blev hun gift og fik tre børn. Det må have krævet et betydeligt mod at lade sine breve fra barndommen og ungdommen udgive ganske uredigerede.  Jeg kan nemt følge hende i alle hendes kvaler i de forskellige perioder, og selv om jeg ikke er kvinde, gribes jeg af det her univers og føler, at Sara fik den allerbedste hjælp af Astrid Lindgren, hun var der, også i den grad, hele tiden. Denne bog er svær bare at lægge fra sig.

 

Hardboiled wonderland og verdens ende

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

murakami2

Haruki Murakami: Hardboiled Wonderland og verdens ende

Oversat af Mette Holm

Forlaget Klim 2014

490 sider

Pris 299 kr.

Murakami er en af verdens allerbedste fortællere, og han har beriget os tidligere med 11 romaner på dansk. Hans univers er spækket med fantasi og fantasivæsener, der både kan være onde og også være gode. Denne bog blev skrevet i 1985 men foreligger først nu på dansk. Fortælleren hedder ”jeg”, og kapitlerne skifter regelmæssigt mellem Hardboiled Wonderland og en (underbevisthed?), som er byen Verdens Ende. Hardboiled Wonderland er en fremtidsversion af vores verden. En ensom gammel professor arbejder på at fjerne lyd, og hans smukke tykke barnebarn på 17 år hjælper ham. ”Jeg” er uddannet og programmeret til at kryptere data og bliver nu brugt af professoren som forsøgsperson. Der er andre, der vil have disse data, ”systemet” og ”fabrikken”, der er de onde. Professoren og ”jeg” kommer derfor ud for meget. I romanens andet spor, Verdens Ende, er alt en utopi. Man mister sin skygge, når man kommer der, og den får sit eget liv. Når skyggen dør, mister man sit hjerte, ikke fysisk, man kan bare ikke føle empati og kærlighed. ”Jeg” læser drømme fra afdøde enhjørningekranier og er forelsket i bibliotekaren, mens hans skygge lægger planer for en fælles flugt fra byen. Det er dejlige historier, som her er fortalt, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået dem rigtigt, jeg skal have læst bogen endnu en gang – eller to. Den kan jeg bestemt anbefale.

 

Kød og blod

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

egholm2

Elsebeth Egholm: Kød og blod

Politikens forlag 2014

394 sider

Pris 300 kr.

Som alle Egholms krimier med Dicte Svendsen som hovedperson er også denne både vellykket og spændende. Dicte var i den forrige roman fanget af en morder, blev tortureret og voldtaget. Dette har mærket hende. Hun har fået det, man kalder post traumatisk stress syndrom. Hun er i denne bog ikke mere kriminalreporter på avisen, hun er gået free lance og vil skrive en bog om ofre for forbrydelser. Hun har et ydmygt kontor i Mejlgade i Århus, som hun deler det med flere andre. Men hun kan ikke nære sig, når der sker noget forfærdeligt. Kvinder findes myrdet og voldtaget med halsen flænset op, unge kvinder, og Dicte har set en af disse piger blot timer før hun blev myrdet. Det trigger hende til at snage. Hendes søn Peter Boutrup spiller en vis rolle i bogen. Hans hund bliver bortført, og Peter må om ad de kriminelle miljøer i en efterforskning af bortførelsen. Ingredienserne er også en dyrepark på Djursland, hvor de opdrætter ulve, og læseren bliver spændt på, hvordan alle trådene bliver knyttet sammen, men det bliver de – det er jo en Egholm krimi. Det har været rigtig gode timer med denne bog, et rent must for Egholm læsere. Fantastisk at hun kan blive ved.

Lena Mukhinas dagbog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

lena 2

Lena Mukhina: Lena Mukhinas dagbog

Oversat af Trine Søndergaard

People’sPress 2014

258 sider

Pris 250 kr.

Lena Mukhina var en russisk pige på 16 år, som boede i Leningrad under tyskernes belejring af byen, og som skrev dagbog fra foråret 1941 ind til hun i foråret 1942 blev evakueret fra byen til noget familie. Dagbogen starter blidt. Lena går i skole, har en hemmelig kæreste, hun sværmer for, men så kom den tyske belejring, som varede 900 dage. Der blev hurtigt knaphed på alt, vand og el satte ud, mad blev rationeret, 125 g. brød om dagen til mennesker på forsørgelse. Det bliver det gennemgående træk i bogen, sulten og kulden. De daglige luftalarmer vænnede de sig til, bombningerne, skyderiet, antiluftskytset, de talrige dødsfald og destruktionen af byen. Før krigen boede der 3 millioner mennesker, og man anslår, at en million mennesker døde. Lena boede med sin mor og en gammel tante i en lille lejlighed. Tanten døde, det gjorde moderen også, så herefter var Lena alene. Sulten, frysende, ensom, katten var spist for længst, og rationeringsmærkerne til fødevarer var brugt, så hun måtte se frem til dage uden mad. Det er en gribende historie, skrevet som en dagbog er det med det indhold, som ligger Lena på hjerte: Mad, mad, mad. Lena blev evakueret i 1942 til noget familie, hun overlevede krigen, uddannede sig til møller og døde 66 år gammel i Moskva. Jeg fatter ikke, at noget sådant kan ske, det var et helvede for alle, men måske er det sundt at få det fortalt. Det gjorde ondt at læse det, men det var det værd.

Babyalarm

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

babyalarm

Vibeke Dorph: Baby alarm

People´sPress 2014

363 sider

Pris 250 kr.

Dette er Vibeke Dorphs debut som romanforfatter, og det er en sjældent vellykket debut. En psykologisk thriller samt en glimrende beskrivelse af, hvordan det føles af have en fødselspsykose. Katrine er midt i tredverne, er single og økonomisk velaflagt på grund af velstillede forældre. Hun arbejder på et lille forlag, der giver underskud, og dette forlag opkøbes af et svensk firma, som har besluttet at lukke forlaget. Katrine møder den rige Thomas og forelsker sig straks og voldsomt. Thomas køber en herskabslejlighed til dem, og før de egentlig er modne til det, bliver Katrine gravid. På grund af alderen er det måske den eneste chance hun har for at få et barn. Hun er nok lykkelig, men hun har det fysisk og efterhånden også psykisk skidt. Det bliver en pige, men Katrine kan ikke overskue det at være mor, hun er angst, deprimeret, paranoid, har svære søvnforstyrrelser, og hun overtales til at søge en psykiater, der giver hende stærke beroligende tabletter. Der sker underlige ting for hende, hun skubbes ud foran en bus, hendes barn forsvinder for hende, når hun har parkeret det i barnevognen, hun føler sig truet. Læseren får ligesom Katrine en fornemmelse af, at der kan være en ydre grund til nogle af hendes psykiske reaktioner. Det er en spændende bog, og beskrivelsen af fødselsdepressionen er så levende og ægte, at det næsten gør ondt. Den bør derfor ikke læses af gravide kvinder. For alle andre er det et fantastisk bekendtskab.

Den Sidste Dag på Jorden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

jacobsen

Morten Leth Jacobsen: Den sidste dag på jorden

EC Edition 2014

338 sider

Pris 250 kr.

Dette er en lidt anderledes men spændende katastroferoman. En stor del af et bjerg falder i havet ved de Kanariske øer, og det udløser en gigantisk tsunami, der alene på USA’s østkyst river byer og højhuse ned samt dræber 20 millioner mennesker. På et containerskib i havnen i New York bor Ish (if shit happens – sådan kan man godt hedde) han skal passe på skibet og banke rust, til skibet bliver solgt, men på en eller anden måde rider skibet bølgen af, river sig løs og flyder for strøm og vind ud på verdenshavet. Ish finder ud af at destillere havvand, og han fisker til føden. Sådan går der et år, før han bliver spottet i de danske farvande og trukket til Århus havn. Myndighederne tager pænt i mod ham som flygtning, og pressen er meget aktiv. Men Ish har ikke meget at fortælle, han har jo bare holdt sig i live. En psykologstuderende (Eris – stridens gudinde) viser ham Århus, som jo også er præget af bølgen, mange varer kan ikke fås, benzin er rationeret til de få, og hvad værre er, der skal komme en ny bølge, værre end den første. Bogen er godt og tankevækkende fortalt. Der er beskrevet mange detaljer som naturligvis må være sådan, når den amerikanske østkyst er udraderet. Den var en fornøjelse at læse og kan varmt anbefales.

Liv efter liv

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Liv-efter-liv-web2

Kate Atkinson: Liv efter liv

Oversat af Vibeke Houstrup

Gads forlag 2014

531 sider

Pris 300 kr.

Kate Atkinson er en kendt og skattet britisk forfatter, og denne bog blev tildelt Costa Best Novel Award i 2013. Den er så sandelig også værd at læse. Den spiller på tilfældets musik. I 1910 under en snestorm fødes en lille pige, som har fået navlesnoren om halsen og er livløs. Forfatteren fortæller, at under den samme snestorm fødes en lille pige, som lever og døbes Ursula- det var så Ursulas andet liv. Vi er i lavadelen i England i et stort hus på landet. Ursula vokser op til en aktiv og kvik pige, men som 16 årig voldtages hun af en amerikansk dreng og bliver naturligvis gravid. I Ursulas tredje liv har hun ingen voldtægt i bagagen. Hun er i Tyskland i 1930erne, har giftet sig med en nazimand og har et barn. Det ender dybt ulykkeligt. Fjerde liv er i England. Det er krig og Ursula hjælper med at redde mennesker ud fra sønderbombede huse. Så det er faktisk liv efter liv, vi læser, hvor forløbet udmærket kan være bestemt af tilfældigheder. Men det er gribende fortalt, og jeg kunne godt leve med, at tiden, som beskrives, i det ene kapitel er 1910 i det næste 1923, så 1940, så 1923 igen, vi skal hele tiden tilbage igen, hvor det sidste liv endte, så et nyt kan begynde. Bogen er meget velskrevet, humoristisk og fængende. Beskrivelsen af London sønderbombet er uhyggeligt realistisk og meget lidt er overladt til fantasien. Jeg sidder med en fornemmelse af, at denne bog må jeg læse en gang til for at være sikker på, at jeg fik det hele med.

 

 

 

 

HhhH. Himmlers hjerne hedder Heydrich

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

binet2

Laurent Binet: HhhH. Himmlers hjerne hedder Heydrich

Oversat af Lars Bonnevie

Tiderne skifter 2014

340m sider

Pris 350 kr.

Laurent Binet er franskmand, og denne fornemme roman er hans debutroman. Den er blevet nomineret til flere priser og blev kåret til årets bog i New York 2012. Forfatteren skriver ikke rent historieskrivning, det er en roman, men den er så velforberedt og så historisk gennemarbejdet, at det, der står, passer. Men forfatteren er en ærlig mand, og han dukker op i romanen hele tiden for at sige at dette ved han ikke, eller at han måske er blevet påvirket af sin interesse i emnet i skriveprocessen. Reinhard Heydrich var en nazibøddel af værste skuffe de første år af anden verdenskrig. Blandt andet lod han halvanden million jøder dræbe bag den russiske front i 1941. Han blev rigsprotektor for Tjekkiet, som han styrede med hård hånd fra Prag, og ansås for at være den tredje højst placerede nazist i det tredje rige. London ville have ham dræbt, så de uddannede to tjekker som faldskærmsfolk og drabsmænd, og de blev kastet ned i Tjekkiet. Alt gik galt for dem. Da de endelig fik en chance for at gennemføre attentatet, strejkede maskinpistolen, og den bombe, som de kastede mod Heydrichs forrude, ramte bilens baghjul. Heydrich blev såret men ikke livsfarligt, han mistede milten, fik repareret en skade på mellemgulvet og en punkteret venstre lunge. Heldigvis fik han infektion i såret og døde af dette. Det er ren fornøjelseslæsning det her, selv om baggrunden er uhyggelig og dyster. Bogen er bare så velskrevet og velkomponeret, at man rives med, som var det en thriller. Den kan varmt anbefales.

Vi ses i morgen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

renberg

Tore Renberg: Vi ses i morgen

Oversat af Sara Koch

Gyldendal 2014

557 sider

251 kr.

Tore Renberg er en etableret norsk forfatter med en stribe værker bag sig. Naturligvis er han prisbelønnet og udkommer i flere lande. Dette er den første bog i en planlagt serie på fem, og den er vild. Vi er i oliebyen Stavanger, og vi er i dens skyggeside. Her holder den kriminelle tæskebande til, der er tre mænd og en kvinde, og så er der koreaneren, men han er i spjældet og ventes ud på det første. Den pæne mand, Pål, er alene med to vidt forskellige piger i teen age alderen, Marlene og Tiril. Han har et godt job, men har klokket i det og er ludoman. Nu skylder han 1 million kr. væk og ser ikke anden udvej end at bede tæskeholdet hjælpe sig. Der er en hel masse ungdomskærlighed i denne bog. Sandra er forelsket til op over begge ører i Daniel, der er gudesmuk og et rodløst plejefamilie- og børnehjemsbarn. Han har ikke meget andet end sex i hovedet og kan godt bruge Sandra til han falder for Veronika, som er døv og datter af hans nuværende plejemor. Der er et fantastisk drive i denne bog, et sprog så jordnært for miljøet, at man tror på det, det er sex og vold og mere sex, men man læser videre i dette her lavkomiske univers og er oven i købet spændt på, hvordan det mon spænder af. Jeg er spændt på næste bog fra Renberg

 

 

Djævlen uafbrudt

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

djævlen2

Donald Ray Pollock: Djævlen uafbrudt

Oversat af Søren K. Barsøe

Forlaget Klim 2014

328 sider

pris 299 kr.

Denne bog blev kåret til blandt de ti bedste bøger i USA i 2012 og som årets bedste bog i Frankrig. Den er bestemt også bemærkelsesværdig. Pollock bor i Ohio og først som 50 årig gik han på universitetet. Han udgav en novellesamling og derefter denne, som er hans første roman. Vi er i Ohio blandt folk på den sociale skyggeside. Mennesker bor i huse bygget af ciborex blokke med  blikplader som tag. Det flyder med cola- og øldåser, pizzabakker, knækkede møbler og defekt husgeråd. Der bliver drukket tæt, og caféerne er snuskede med lunkne pommes frites og fedtede pølser smurt ind i ketchup. Willard Russels kone er døende af kræft. Han beder og ofrer til gud i en uendelighed med dræbte dyr, men hun dør og Willard vil ikke leve uden hende. Sønnen opfostres hos bedsteforældrene. Et afdanket par kører rundt og samler blaffere op, som de fotograferer og skyder, der er præsten, der kun har mindreårige piger i hovedet, og der er den korrupte sherif. Der er prædikanten, som dræber sin kone for at bevise, at han kan oplive de døde. Det er vildt det her, skrevet så englene synger lige så råt som miljøet er tegnet. Det er spændende og det hele hænger sammen i en samlet fortælling, hvor man føler at man er med inde i det hele. Jeg forstår de priser bogen har fået. Kom igen Pollock, lad mig føle sveden og stanken og sprutten og frygten og alle de nuancer, som der også er.