Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Vibeke Marx: Af ingenting
Modtryk 2014
329 sider
Pris 299 kr.
Vi er i begyndelsen af det sidste århundrede. Hovedpersonen Drine er af ingenting. Hun er et hittebarn efterladt som spæd på børnehjemmets trappe. Børnehjemmet huser piger op til konfirmationsalderen, derefter skal de ud at tjene. Hjemmets leder kalder pigerne for mor, og hun styrer strengt dog uden at være voldelig børnenes adfærd, men hun har ingen kærlighed til dem. Drine bliver tæt knyttet til en lidt yngre pige, der hedder Ena, og de to betegner sig som søstre. Da Drine er konfirmeret kommer også hun i huset på landet. Hun bliver forført af husets søn og føder en dreng. Madmoder tilbyder at adoptere barnet og sende Drine et andet sted hen, men sådan skal det ikke være. Det er ikke nogen sødsuppehistorie denne her. Det er en realistisk beretning om, hvordan det var, og det var undertiden meget barsk. Personerne er godt tegnet, og historien kunne være fakta. Læseren føler virkelig med Drine, som pengeløs og hjemløs lander i et liv, hvor hun ikke rigtig er lykkelig. Jeg ønsker denne bog et stort marked.