Tilbederen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Charlotte Link: Tilbederen

Oversat af Ursula Baum Hansen

Mrs Robinson 2012

498 sider

Pris 300 kr.

Charlotte Link stammer fra Frankfurt og har skrevet flere
psykologiske spændingsromaner, således er Tilbederen hendes femte bog på dansk.
Og den er ikke dårlig. Hovedpersonen hedder Leona Dorn. Hun er fyrre år og
barnløs, og hun rystes i sin grundvold, da hendes mand forlader hende til
fordel for en anden kvinde. Samtidig bliver hun vidne til en ung kvindes
selvmord, og romanen skal nu kode omstændighederne ved kvindens selvmord sammen
med Leonas liv. Det lykkes. Der er kærlighed ud i psykopatiens fjerneste kroge,
bestialske mord, bortførelser, og til slut står Leona som livstruet gidsel med
et barns skæbne i sine hænder. Bogen er godt skruet sammen, og figurerne lever,
den er spændende, og jeg sidder med den tanke, at Charlotte Link må have en
formidabel fantasi. Den tør jeg roligt anbefale.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *