En regnbue af glas

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

James Lee Burke: En regnbue af glas

Oversat af Ole Lindegaard Henriksen

Hovedland 2012

486 sider

Pris 249 kr.

James Lee Burke er en rutineret herre, der i årevis har
bevist sin evne til at skrue historier sammen på et plan, hvor få kan være med.
Der er action, spænding og indlevelse i personerne, som gør læsningen til en
ublandet fornøjelse. Efter 25 romaner skulle man tro, at fantasien var ved at
løbe tør, at gnisten var blevet mere mat, men tag ikke fejl, denne nye roman
har det hele i et højt gear, den hører til de bedste af Burkes romaner. Burkes
politimand hedder Dave Robicheaux. Han er tidligere alkoholiker men er nu
tørlagt. Han er en ærlig strømer, siger sin mening og handler, ofte uden at
have mandat til det, men han bekender sine synder til sin kvindelige chef. Han
er i denne bog besat af en dyb mistillid til en lokal sydstatsmagnat og hans
søn, og han er ikke helt uhildet, da hans datter er forelsket i denne søn.
Sammen med sin gamle makker og nuværende privatdetektiv Clete Purcel skal han
rense ud i sumpen af  korruption, drab på
unge piger, narko, lejemordere og tvivlsomme ekskriminelle. Burke er 75 år,
helten Dave Robicheaux er 70 år men løfter stadig vægte og løber ture. Slutningen
af bogen står åben, vil vi se en ny Robicheaux bog til næste år? Jeg håber det,
for hvor er dette her dog bare godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *