Suveræn surprise

Anmeldt af Eline Andersen

 suveræn surprise

Tina Scheftelowitz: Suveræn surprise
Politikens Forlag 2011
334 sider
Pris 350 kr.

Normalt plejer jeg at installere en ny kogebog i køkkenet, og så tager jeg livtag med opskrifterne – sådan nærmest lidt slavisk. Men Suveræn Surprise luskede ned i sofaen – lagde sig på sofabordet, og familiens mange medlemmer har bladret i den og ønsket sig himmerigsmenuer.

Opskrifterne kom så senere tilbage til køkkenet, hvor de med en let og elegant inspiration har skabt fornyelse i vinterkøkkenet og specielt i julemenuerne, som vi jo lige har lagt bag os.

Der er pangfarver på hele paletten, når vi nu serverer mexicansk scoresalat, råkost revivals og turbo fuldkornslasagne. 

Det, at kogebogen lagde sig i sofaen, betød, at familiens to teenagere faktisk er gået i køkkenet med Suveræn surprise under armen og har forsøgt sig selv med en række af de mest farverige retter. Kogebog har fået en helt ny betydning – nu betyder det reelt, at jeg som husets ukronede kok kan læne mig tilbage i sofaen og glæde mig til køkken surprise fra næste generation. I aften er det vist sejfilet med rødbedeguf, ingefær, klementin og honning 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *