Til fods på Bornholm

Anmeldt af Eline Andersen

Marie og Torben Lau Florin: Til fods på Bornholm
Muusmann 2024
200 sider
249,95 kr

Jeg står med det ene ben på Bornholm – skal til Folkemødet og glæder mig. Nu har jeg læst bogen, der skridt for skridt leder mig til Bornholms skjulte perler. To dedikerede vandrere har samlet deres bedste ture og historier i en bog, der gør det både sjovt og eventyrligt at begive sig ud i den bornholmske natur.

Forfatterne tager mig med på en rejse over stok og sten. Og jeg føler mig som en del af deres eventyr og kan næsten mærke vinden i håret og duften af skovbunden.

Bogen er ærlig og gør det nemt at gå fra sofaens drømme til virkelighedens vandrestier. Fra Folkemøde til Helligdomsklipperne.

“Til fods på Bornholm” er en rigtig god bog for enhver, der ønsker at udforske Bornholm til fods under Folkemødet og ja faktisk året rundt. Med denne bog i hånden får du også både inspiration og konkrete råd til dine vandreeventyr. Så hvad venter du på? Bornholms storslåede natur kalder!