Seks år

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

coben

Harlan Coben: Seks år

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Gads forlag 2015

301 sider

Pris ikke oplyst

Coben skriver thrillere, og han gør det fantastisk godt. Nu skal i glæde jer til den første oktober, da kommer den seneste nye thriller på markedet – Seks år. Hovedpersonen er en ung universitetsprofessor, Jake, ved et lille universitet i USA. Han er 195 cm høj og har hænder som skovle, egenskaber han får brug for her. Han har forelsket sig stormende i en ung, gudesmuk kunstmaler, Natalie, men en dag siger hun til ham, at hun skal giftes med en anden. Han er knust, professoren, går til hendes bryllup i kirken, hvor hun aftvinger ham det løfte ikke at lede efter hende. Så går der eks år. Natalies mand averteres død, og vores professor går til begravelsen, men det er ikke Natalie, der står og sørger. Nu bryder professoren sit løfte og begynder at lede efter hende. Det bliver mere og mere mystisk. Hvad er fresh start for noget, hvordan er hans universitet indblandet, hvem er det, der også leder efter Natalie. Mange spørgsmål, men jeg røber ikke mere af handlingen, du skal bare læse den. Den er super spændende, handlingsmættet og knald godt fortalt. Bogen både til ham, der intet ejer og ham der har alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *