Sæt en vagtpost ud

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

lee

Harper Lee: Sæt en vagtpost ud

Oversat af Karen Fastrup

Lindhardt og Ringhof 2015

293 sider

Pris 253 kr.

Harper Lee blev verdensberømt for sin roman: Dræb ikke en sangfugl, som kom på dansk i 1961. Før denne udgivelse havde hun skrevet en anden roman, som forlaget ikke ville udgive, men de tilrådede hende at skrive bogen om, hvilket hun gjorde. Det blev en pragtfuld bog i næsten sort hvidt, hvor sagføreren Atticus Finch i Maycomb Alabama talte de sortes sag. Nu kommer så denne fortsættelse af Dræb ikke en sangfugl bygget på den oprindelige første roman. Det er en varm og god roman, men den er ikke sort hvid mere, den er en gråzone af virkelighed, der reducerer Atticus til at være et menneske. Jean Louise bor nu i New York men kommer nu hjem til Maycomb. Der opdager hun, at hendes helt af en far er medlem af netværket Citizens’ council, som var et netværk for tilhængere af hvidt overherredømme i det sydlige USA. Jean kaldet Scout bliver rasende og konfronterer sin far, som ganske roligt fortæller hende, at verden ikke er sort hvid. Jeans onkel fortæller hende, at der ikke findes nogen kollektiv bevidsthed, et hvert menneske må sætte en vagtpost ud, som er hans samvittighed. Det er som sagt en dejlig bog. Den mangler en anelse varme i forhold til sangfuglen, men læs den, den er det værd, og det er et must, hvis du kan huske Dræb ikke en sangfugl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *