Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Jonathan Franzen: Purity
Oversat af Mich Vraa
Gyldendal 2015
624 sider
Pris 350 kr.
Dette er Franzens femte roman, og den er storslået. Flere end seks hundrede sider familiekrønike, sædeskildring, samfundshistorie og solid roman. Purity – Pip – betyder renhed, uskyld, det er navnet på bogens gennemgående person, og hun er ikke ren – men næsten, og heller ikke helt uskyldig. Hun er barn af en enlig mor, som nægter at fortælle, hvem faderen er, og hun har en astronomisk studiegæld. Derudover er hun velbegavet, velformuleret og har en kritisk sans til alt. Hun overtales til at tage ned til et skønt sted i Bolivia, hvor en organisation af højtuddannede kvinder laver international fredsresearch ledet af den karismatiske altid sexhungrende Andreas Wolf. Muligvis kan hun i denne organisation finde frem til sin far. Andreas har sine rødder i DDR, hvor han lever i en kælder under en kirke og ikke ejer kongens mønt. Han træffer en pige, som bliver misbrugt af sin stedfar, og sammen dræber de stedfaren og begraver ham, en handling, som altid forfølger ham. Stedet i Bolivia har han lejet af ejeren for en krone. Pip kommer derned, og da Andreas kommer, forsøger han at komme i lag med hende med delvist held. Ind i historien kommer journalisten Tom, hans fraskilte kone Annabel, der er en psykisk afvigende meget smuk kunstnerinde med meget rig familie. Pip kommer hjem til USA, flytter ind hos Tom og vil gerne blive journalist. Det her er en aldeles velskrevet og underholdende roman, der ind i mellem er morsom. Om hun finder sin far, vil jeg ikke fortælle, men det synes jeg, du skal finde ud af ved at læse bogen.