Nær og fjern

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

willumsen

Dorrit Willumsen: Nær og fjern

Gyldendal 2015

248 sider

Pris 280 kr.

Dorrit Willumsen skriver fantastisk godt. Hun finder hele tiden på nye metaforer, og hun får plantet sine sætninger korte og rammende. I denne bog følger vi seks personer, der på en eller anden måde fylder lidt i hinandens liv. Der er Michael, som er blikkenslager men ender som rig ejendomsspekulant. Han forelsker sig stormfuldt i Louise kaldet Lou, som han gifter sig med og får to børn. Lou har talent for at bruge Michaels penge, men lykkelig – det er ægteskabet nok ikke. Lous syerske hedder Jeanette. Hun er dygtig og pertentlig, og hun bor sammen med Bjarne, men da hun kommer hjem fra en tur til London, har Bjarne forladt hende og efterladt 113 is i fryseren. Mitzi er også kunde hos Jeanette, og hun er en flyvsk dame, som lever af sine forældres penge, men de har snart ikke flere. Det er ikke hele tiden nemt at finde ud af, vi skifter person og tid, så historien bliver lige så rodet som Lous tøjgarderobe, og det vil sige en del. Men jeg hænger på, det er nemlig velskrevet, fantasifuldt og en sproglig oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *