Jeg er døden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

døden

Chris Carter: Jeg er døden

Oversat af Per Vadmand

Jentas 2015

371 sider

210 kr

Chris Carter bor i London, han er etableret krimiforfatter og ligger højt på listen over bestsellerforfattere. Denne bog er en krimi med stort K. Den har det hele. Massevis af bestialske mord, politifolk i specialenheder for grov vold og mord, og de er, som sædvanen er i disse bøger, overarbejdede dedikerede, trætte, men alligevel snu nok, når det gælder om at fange morderne. Massemorderen i denne bog er legesyg. Han vil lege med ofrene som en torturbøddel og slagter, og han vil lege med politiet, som han sender breve til, signeret: Jeg er døden. Politihelten hedder Hunter, han bliver truet på livet af morderen, som formår at fjerne ofre fra deres hjem uden at efterlade sig et eneste spor. Så at narre Hunter i en fælde skulle vel egentlig være en smal sag for morderen. Lur mig om ikke det lykkes, og om Hunter ikke overlever på et hængende hår. Denne krimi er en hård krimi. Hvis du har sarte nerver og ikke bryder dig om at læse om voldsforbrydere og menneskeslagtere, er den ikke noget for dig, så skal du finde en anden bog, men den er indlevet fortalt, og Carter ved faktisk noget om massemordere og deres psykologi.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *