Mussolinikanalen 2

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Antonio Pennacchi: Mussolinikanalen 2

Oversat af Thomas Harder

Gyldendal 2017

440 sider

Pris 300 kr.

I 2013 udgav denne forfatter Mussolinikanalen, som var et pragtstykke om italiensk kultur og historie fra 1900 til efter anden verdenskrig. Nu kommer så efterfølgeren om historien fra den amerikanske landgang i Italien under anden verdenskrig til 1960’erne. Forfatteren siger, at der måske kommer en fortsættelse, gid det må være så vel. Vi får den amerikanske invasion af Italien, det pludselige skift i det italienske folk, som ikke længere vil have Hitler og hans fascisme men vil have amerikanerne, deres cigaretter og dollars. I Mussolinikanalen fulgte vi en familie, Peruzzi, der var umådelig stor med bedsteforældre børn, børnebørn fætre og kusiner, onkler og tanter. De er også centrale i denne bog. Vi hører mest konsekvent om Diomede, et rødhåret, utæmmeligt barn med en umådelig stor penis. Han var fantastisk til at kaste med sten, og som voksen blev han byggematador. Der er talrige historier flettet ind i bogen og et hav af navne samt geografiske byer og steder, som jeg kun har en anelse om hvor ligger. Bag i bogen er der en referenceliste og en navneliste, for alle personerne og begivenhederne er historisk korrekte. Sproget er herligt, det skal ligne en italiensk dialekt: Gu fa’er i skuret, så er tonen lagt an. Det er morsomt, sprudlende, menneskeligt og fantastisk godt fortalt. Gid alle historiebøger var skrevet sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *