Anmeldt af Eline Andersen
Unna Hvid: Moderne folkefortællinger
Forlag BOD 2019
175 sider
Pris 199
Unna Hvid udfordrer med sine 15 versioner af moderne folkefortællinger mine forventninger til en sådan modernisering eller snarere versionering af mere eller mindre kendte fortællinger. Jeg kender til Anne Sextons samlinger og tænker, at Unna har sin helt egen tilgang. Det er blevet til nogle små letlæselige og underholdende fortællinger, som – hvis jeg ikke vidste det – er samtidsfortællinger med et tvist.
Folkefortællingerne er perfekte til togturen på vej hjem til jul i toget, og det at de bygger på oplæg fra de traditionelle folkefortællinger gør, at man under læsning sidder og gætter lidt med på, hvilket oplæg hver enkelt af de små fortællinger bygger på.
Jeg kan kun anbefale Unnas små fortællinger – de underholder og giver stof til eftertanke.