Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Liv Nimand Duvå: Rosenreglen
Gyldendal 2019
272 sider
Pris 250 kr.
Her er en perle af en bog, som man ikke møder hver dag. Hovedpersonen er Kathrine også kaldet Kat. Hun er uddannet på kunstakademiet, danner par med Peter, og de er flyttet ind i et nyetableret kollektiv i et gammelt utæt hus. Kathrine får et loftværelse, hvor hun skal udarbejde et performance værk til Århus kunsthal. Hun forestiller sig selv siddende nøgen på et skind med forskellige ting foran sig, som publikum må bruge på hendes krop. På væggene skal der være fotostater af Kathrine som trettenårig, der poserer. Kat trives ikke i kollektivet, hun er for meget sig selv. Som trettenårig var hun model for en fotograf, og hun havde fornemmelsen af, at han spiste hende bid for bid, indtil der ikke var mere at bide i. Hun begyndte at tænke på sig selv som et du, men kroppen var vidne, og den har nu jo endnu, og det er den eneste erindring hun har. Romanens titel Rosenreglen stammer fra hendes mormor, der sagde: Roser skal beskæres, ellers vokser de vildt, og Kat maler vilde roser på væggen, der vokser frit. Hun skifter sin jeg opfattelse mellem jeg og du, og det fungerer, så opførelsen i Århus kunsthal kan opfattes som en hævnakt, endnu en selvskade. Det er en dejlig bog. Men også en bog, det gør ondt at læse.