Manden som var tørstig

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

mingarelli

Hubert Mingarelli: Manden som var tørstig

Oversat af Anne MarieTëtevide

Forlaget Etcetera 2015

154 sider

Pris 200 kr.

Her er en lille tredobbelt prisbelønnet perle af en roman. Hovedpersonen er soldaten Hisao, og vi er i Japan 1946. Hisao er på vej hjem til sin tilkommende brud i tog. Han har alle sine ejendele inklusive et jadeæg, som han har pakket ind i sine uldne underbukser, en gave til bruden, i sin kuffert, der ligger under sædet i toget. Mens toget holder stille må han stille sin ubændige tørst ved at drikke dråber af dug, og han kommer ikke på toget igen, da det kører. Han må efter toget for ved endestationen at spørge efter kufferten. Vi hører om denne rejse, og vævet ind i denne historie får vi beretningen om hans deltagelse i et slag under krigen. Faktisk var han slet ikke i kamp, han hakkede sammen med andre en stilling ud i et bjerg, men den blev bombet, og han var den eneste overlevende. Historien er godt og spændende fortalt, så man gribes af den og følger med mavepine hans jagt efter toget. Det er som sagt en lille perle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *