Lyngvilds eventyrlige roser

Anmeldt af Eline Andersen

Charlotte Lindhardt: Lyngvilds Eventyrlige Roser
Fotos: Jim Lyngvild
Koustrup & Co
176 sider
239,95 kr.

Roser er fascinerende, smukke og fulde af spændende fortællinger. Nu har Jim Lyngvild med sine smukke fotografier tilføjet endnu en fortælling om rosen.

I en vanvittig smuk bog præsenterer Lyngvilds eventyrlige roser og forskellige roller i alt fra eventyr til gastronomi. Det er en rejse ind i rosens univers – og i rosens navn.

I haven hos Lyngvild er der mange forskellige roser, og de har navne fra både eventyr, nordisk mytologi og den nære verden omkring os.

Det er en bog, som folder sig ud som roserne og efterlader en skøn duft af fortælling og eventyr. Den må godt ligge på mit stuebord.