Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Matthew Arlidge: Kongens efterfølger
Oversat af Stig W.Jørgensen
Jentas 2019
335 sider
Set til 190 kr.
Helen Grace hedder Arlidges kriminalkommissær, og hun er noget af en person. Hun kører på motorcykel, har brug for sadomasochisme ind i mellem, hvorfor hun har lange prygle ar ned over sin ryg, og så slår hun en proper næve. I denne bog sker en række mord relateret til SM, og ejendommeligt nok er Helen Grace meget tæt på mordstederne. Det kan derfor ikke undre, at politiet også må tænke over, om Helen måske er morderen. Jeg vil slet ikke skrive, hvad der ellers sker i bogen, men den er spændende, og der må komme en efterfølger, ellers føler jeg mig snydt. Men foreløbig skal I læse denne, der er action for alle pengene.