Jeg løb mod Nilen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Alaa al- Aswany: Jeg løb mod Nilen

Forlaget Hr. Ferdinand

Oversat fra den franske udgave af Victoria Westzynthius

506 sider

Pris 300 kr.

Alaa al-Aswany er her hjemme nok bedst kendt for romanen Yacoubians hus, der kom på det danske marked i 2007. Nu har han gjort det igen, skrevet en verdensroman med kritik af det egyptiske styre, en roman der er solgt til udgivelse i 100 lande. Romanen foregår i Cairo i 2011, hvor det egyptiske styre blev anklaget af mere venstreorienterede fortrinsvis unge, og det medførte Hosni Mubaraks fald. Bogen er en mosaik af forskellige personer,både koptere, muhamedanere og kristne. Vi læser både de revolutionæres synspunkter og systemets, militæret, politiet, de egyptere der ikke er interesserede i et systemskifte. Centralt står Tahir pladsen i Cairo, hvor revolutionen har sit hovedsæde bestående af de unge, de studerende, de intellektuelle, og de angribes af systemet på grusomme måder med våben og tankvogne, men de unge holder ved, og det medfører Mubaraks fald. Vi får også sagen set fra de konservatives side, som ikke ønsker Mubaraks afgang. Bogen er skrevet helt nede på jorden. Personerne, som vi møder, er rigtige mennesker, der føler og tænker noget, volden fra systemets side er grusom og blodig, der bliver skudt med skarpt fra politi og militær med mange sårede og døde. Revolutionen sejrer til sidst, Mubarak går af, men urolighederne fortsætter, enhver kæmper for sig selv. Det er en fængslende bog, også tankevækkende, var det bedre for landet, hvis Mubarak var blevet? Nu er det egoisme og kaos.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *