Anmeldt af Eline Andersen
Keld Broksø: Fjendespor
Ambush Books
2019
404 sider
Pris 254,95 kr
Er man til en stærk albansk menu, så kan Broksøs roman, Fjendespor klart anbefales som en krydret oplevelse her i efterårssofaen. Jeg er normalt ikke så meget til Balkan-krimier, men denne her er en undtagelse. Den smagte af mere: Den danske kriminalbetjent, Stefan Kushova Andersen er adopteret fra et albansk børnehjem, og hans balkan-rødder bliver omdrejningspunktet for denne roman. Læseren hvirvles ind i gamle familiefejder, kriminelle formuer, narko,- og våbensmugling. Det, der gør, at jeg helt har overgivet mig til Balkan-fortællingen er særligt, Broksøs gode sprog og evne til at skrue et plot sammen, så man bliver hængende. Helt klart en bog, der kan anbefales.