En gammel bekendt
anmeldt af Eline Andersen
Emil Brodersen: En gammel bekendt
Skriveforlaget 2024
232 sider
249,95 kr.
Okay, Emil! Jeg overgiver mig. Det kan godt være, at du ikke er ældre end mine egne sønner – men derfor kan du godt tale om gamle bekendte. Og din roman er et lille mesterstykke.
Du skriver godt og om en svunden folkeskoletid på en måde, så jeg nærmest kan lugte leverpostejmadpakkerne og høre summen fra de andre klasseværelser. Du skriver halv biografisk – og det gør fortællingen meget nærværende.
Psykologen, Emil, bliver ansat på sin gamle folkeskole for at gøre en forskel. Her møder han flere gamle bekendte, men det bliver mødet med den sårbare Sigurd, som kommer til at lægge navn til romanens titel.
Romanen kredser om det frie menneske, kreativiteten, læringen og kærligheden mellem mennesker. Som læser møder vi kærligheden mellem Caroline, Johannes, Emil og Sigurd. Navne, som kaster et ekko af svunden tid – og som bliver ansigter på mange af de oplevelser en aldrende boganmelder også genkender.
Tak, Emil – tak for også selv at skrive til en gammel bekendt.
P.S. Hvis du en dag gerne vil lære at kende forskel på ligge og lægge – så sig til