Eksperten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

eksperten

Steve Hamilton: Eksperten

Oversat af Nanna Solow

Forlaget Iris 2013

417 sider

Pris 250 kr

Her er en topkrimi, der går helt rent hjem i mit sind. Den er nu også prisbelønnet med flere priser, og hver og en er fortjent. Hovedpersonen er den kun syttenårige Michael. Han har haft en mere end grusom barndom, og som følge af dette traume er han holdt op med at tale. Men han har en gave med sine hænder, dels er han fabelagtig til at tegne, dels kan han dirke låse op og som Egon Olsen åbne pengeskabe med følelsen i sine hænder. Dette sidste bliver han brugt til af de forkerte mennesker, derfor sidder han også i fængsel, da bogen starter. Han er forelsket i den smukke gymnasiepige Amelia, som er datteren i et hus, han har brudt ind i. Amelia kan også tegne, og de to kommunikerer så med tegneserier, som de laver til hinanden. Det er den mest rørende kærlighedshistorie, jeg længe har læst. Historien er fortalt med et overskud, med humor og med et indbydende sprog. Dette er en bog, som jeg låner til min kone, og hun må ikke forære den videre.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *