Drømmer androider om elektriske får

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

dick2

philip k. dick: Drømmer androider om elektriske får

Oversat af Jannick Storm

Rosenkilde & Bahnhof 2014

257 sider

Pris 300 kr.

Philip k. dick  var en etableret science fiction forfatter med 44 romaner og adskillige noveller bag sig. Han debuterede i 1955, denne bog stammer oprindeligt fra 1968, og dick døde i 1982. Bogen blev filmatiseret som Blade Runner i 1982, og den blev nærmest en kult film. Vi er i en fremtid, hvor en verdenskrig har lagt store dele af jorden øde, der er radioaktivt støv i luften, folk er flygtet til andre planeter, først og fremmest Mars, dyr er der heller ikke mange af, og de, der er, sælges som kæledyr for skyhøje priser. Rick Deckard er vores helt. Han er prise-jæger, det vil sige, at han jagter androider, menneskelige robotter, som er så godt lavet, at man kun kan finde dem ved sofistikerede tests, de mangler evnen til empati. Rick har nu en liste med syv navne på androider, som ulovligt er rejst ind fra Mars, han skal finde dem og slå dem ihjel, trække dem tilbage, som det hedder. Det handler bogen om, og det er bestemt ikke en fremtid, jeg kunne drømme om. Sex mellem mennesker og androider er forbudt, men Rick forelskes i en androide og jo, de har sex, men hun er ikke en af dem, der skal trækkes tilbage. Bogen er gammeldags og spændende fortalt, kan man lide science fiction er den et must, den er et snart halvtreds år gammelt ikon, og jeg nød den faktisk, selv om den skræmte mig.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *