Bog modtaget som anmeldereksemplar
Anmeldt af Eline Andersen
Christina Frost: Drengen og drilleblæren
Illustration: Line Sondrup
Forlaget Artefacto
52 sider
279,95 kr
Drilleblære eller dagkontinens? Det er et spørgsmål om formidling og ikke mindst målgruppe. I denne børnebog sætter Christina Frost fokus på en af de ting, som vi sjældent taler om – og helt sikkert aldrig er stolte af.
Når man som barn tisser i bukserne, så er der brug for redskaber til at tale om det. Drilleblæren er et fornuftigt redskab, og lægger op til at de voksne kan tale med barnet i øjenhøjde. Det er jo ikke barnets skyld – men blærens. Og det er vigtigt at holde fast i.
Jeg kan kun give denne børnebog mine varmeste anbefalinger – det er et vigtigt skridt til at tale om et tabu med børnene om.