Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Dorthe Nors: Det var så den vinter
Gyldendal 2016
178 sider
Pris 200 kr.
Dorthe Nors bor ude ved Vesterhavet. Hun er kandidat i nordisk litteratur og kunsthistorie, og hun har en dejlig poetisk åre. Gennem de seneste 15 år har hun udgivet romaner, noveller og kortromaner, og nu kommer så kortromanen ”Dage” sammen med kortromanen ”Minna mangler et øvelokale”. De er tidligere udkommet hver for sig i 2010 og 2013. Egentlig vil jeg hellere kalde disse udgivelser langdigte, for de er fortryllende med deres nummererede linjer og knækkede prosa. ”Dage” begynder således:
Det var så den vinter
tænkte jeg og kiggede på årets sidste krokus
de har lagt sig til jorden
og jeg var i tvivl
Skældte en hel skole ud, fordi en enkelt sætning plager mig
”Minna mangler et ’øvelokale” er lidt anderledes. Det er bygget op af hovedsætninger, der næsten alle starter med et navn og linjerne er ikke nummererede:
Minna præsenterer sig selv
Minna er på Facebook
Minna er ikke en dag over fyrre
Minna er komponist
Minna kan spille fire instrumenter
Minna har mistet sit øvelokale
Jeg kan godt lide disse langdigte. Man kommer ind i dem og følger den bevidst lidt springende handling, så det er en god bog, dette her, en bog, man skal læse igen.