De danske legionærer

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Hanne Mølby Henriksen: De danske legionærer
Gyldendal 2013
224 sider
Pris 300 kr.

Den franske fremmedlegion blev grundlagt i 1831 som en
eliteenhed i Algeriet, da Frankrig stod med en række lejesoldater, de ikke
vidste, hvad de skulle gøre ved. Siden er legionen flyttet til Frankrig men har
enheder flere steder i verden. Enheden har i dag ry for at være verdens
skrappeste militærenhed, og det er et nåleøje at komme igennem
optagelsesproceduren. Det lykkedes for de to danskere i 1991, Anders Nissen og
Peter Andersen, de fik hver en femårig kontrakt med legionen. Det er ikke for
tøsedrenge. Disciplin, lydighed, udholdenhed ud over det absurde, styrke og
træning, træning og atter træning. Der skal gøres rent, fliserne skures med en
tandbørste, tøjet skal være rent og uniform samt skjorte være presset med
knivskarpe folder. Den mindste forseelse af den enkelte udløser strenge straffe
ofte for hele afdelingen, det er meningen, at gruppen skal være familien, hvor
man er villig til at ofre livet for hinanden og stå last og brast i alt. Det er
en spændende og velskrevet bog, hvor man sidder med et sug i maven og i hvert
fald jeg med en klar fornemmelse af, at det havde jeg aldrig ikke kunnet klare.
Dette er ikke den eneste bog, der er skrevet om legionen på dansk, men den
hører til de bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *