Den sorte ridder, Napoleons rival og den virkelige greve af Monte Cristo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Tom Reiss: Den sorte ridder, Napoleons rival og den
virkelige greve af Monte Cristo
Oversat af Morten Visby
Informations Forlag 2013
518 sider
Pris 350 kr.

Er man bare en lille smule interesseret i tiden i Frankrig
omkring den franske revolution i 1789, så leverer Reiss varen til mere end ug.
Reiss er en amerikansk forfatter og journalist, som tidligere har udgivet et
par bøger, men som har fået sit gennembrud – og Pulitzer prisen- for denne bog.
Den er enormt velresearchet med mange sidenoter og bag i bogen mere end 60
sider med nummererede noter. Reiss skriver om den mand, Alex Dumas, der dannede
forbillede for sønnen Alexander Dumas bog: Greven af Monte Cristo. Alex Dumas
var mulat, født på øen Domingue i Caraibien af en adelig far og en farvet
kvinde. Familien flyttede til familiegodset i Frankrig, hvor den meget smukke,
modige, stærke og militært set dygtige Alex slog sine kostbare folder i Paris,
naturligvis finansieret af faderen. Da denne løb tør for penge, sluttede Alex
sig til Dragonregimentet som menig, men han arbejdede sig hurtigt op i rækkerne
og endte som general. Han var på revolutionens side da den kom i 1789, men hans
formelle karriere gik lidt op og ned, mest fordi han ragede uklar med Napoleon,
der havde lavet en lynkarriere til general. Det er spændende, det her, også
fordi det er dokumenteret sandt, hvad Reiss skriver, men det er en roman, en
drama dokumentation. Den fortjener Pulitzerprisen for at være en fremragende
bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *