Bag lukkede døre

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

B.A. Paris: Bag lukkede døre

Oversat af Stig W. Jørgensen

Jentas 2017

303 sider

Pris 300 kr.

Det perfekte ægteskab eller den perfekte løgn. Det står på bogens forside, så jeg røber ikke noget ved at skrive det. B. A. Paris er ny i thriller branchen. Hendes billede på bagsiden smiler med mund og øjne, som om hun vil sige: Tør du lege med? Jeg turde, men jeg havde korte perioder (minutter), hvor jeg fortrød og måtte lægge bogen væk blot for at åbne den med rystende hænder og forsvinde fra samfundet igen. For det er en psykologisk thriller så ond, som sådan en kan blive. Jeg vil ikke fortælle handlingen, for så ødelægger jeg det hele, blot vil jeg tilstå, at jeg nød al gruen og lavede både eftermiddagste og aften te til min kone på grund af forskudt dårlig samvittighed. Bogen er både velskrevet, velkomponeret og ikke langt fra at kunne være sandfærdig. Hvis du også tør lege med, så køb bogen og forbered dig på timers gru.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *