Ib Ahnfeldt-Mollerup – Side 2

Strandet på Paradisøen

anmeldt af Eline Andersen
Paradisøen
Emil Landgreen
Forlaget Bolden 2025
149 kr

Jeg har netop læst Strandet på Paradisøen og forestillet mig, at jeg var sammen med en 10-årig verdensomsejler – og lad mig bare sige det med det samme: Det føltes som om, vi selv var strandet midt i Paradis!

Bogen starter med et vildt scenarie: På en sejltur med dine forældre bliver du ved en fejl smidt i havet af din mor (!), og så begynder det store spørgsmål: Hvad gør du nu? Svømmer du ind til en ø i det fjerne, eller bliver du, hvor du er, og håber på redning?

Det særlige ved Strandet på Paradisøen er, at det ikke er en “almindelig” bog. Det er en vælg-selv-handlingen-bog, hvor du som læser hele tiden skal træffe valg, der bestemmer, hvordan historien udvikler sig. Og det fungerer fantastisk! Min 10-årige kaptajn og jeg diskuterede ivrigt, om vi skulle tage chancen og udforske en mørk grotte eller bygge en hytte af palmeblade. Det føltes som at være med i et spil – bare med ord.

Den interaktive fortællestil gør læsningen levende og engagerende. Jeg læste den faktisk flere gange og prøvede forskellige veje gennem historien, og hver gang opdagede jeg nye sider af øen – og af os selv. Det gav os både spænding, grin og lidt gåsehud undervejs.

Bogen er perfekt til børn i alderen 8-12 år, især dem, der måske ikke normalt kaster sig over bøger. Her bliver man nemlig en del af historien, og det gør hele forskellen.

Kort sagt: Strandet på Paradisøen er som en billet til en tropisk eventyrverden – hvor du bestemmer, hvordan det hele ender. En oplagt gaveidé og et sikkert hit til ferielæsningen!

Min fantastiske kogebog

Anmeldt af Eline Andersen
MIn fantastiske kogebog

Michael Holm: Min fantastiske kogebog
Muusmanns Forlag 2025
299,95 kr.

Der er noget modigt – og måske også lidt kækt – ved at kalde sin kogebog fantastisk. Det sætter forventningerne højt. Derfor lod jeg den ikke bare stå og pynte. Jeg tog den med ud i køkkenet og brugte et par uger på at finde ud af, om titlen holder, eller om det bare var smart markedsføring.

Lad mig sige det med det samme: Michael Holm har noget særligt på hjerte. Der er en varme og umiddelbarhed i hans tilgang, der fik mig til at slappe af og bare gå i gang. Jeg startede med nogle af de enkle hverdagsopskrifter – dem, hvor man typisk tænker “det her kan jeg da godt selv finde på” – men det kunne jeg ikke på samme måde. Hans kombinationer og små twists gav det velkendte nyt liv.
Efterhånden som jeg arbejdede mig længere ind i bogen, gik det op for mig, at jeg fulgte en stemning. Det er svært at forklare, men bogen føles som et besøg hos en god ven, der har dækket op, tændt stearinlys og allerede har gang i gryderne. Og mens du hjælper med at røre i sovsen, fortæller han om sin barndoms livret, en mislykket soufflé i Paris eller en særlig middag med en helt særlig person.

De visuelle sider spiller også en rolle – billederne er ikke polerede eller opstillede i klassisk forstand. De er spraglede, sjove, nogle næsten teatralske, men de fanger noget ægte. De får én til at smile og tænke: “Det her kan jeg da godt lave – og jeg får det helt sikkert sjovere, mens jeg gør det.”

Jeg har endnu ikke nået hele vejen rundt i bogen, men det gør ikke noget. Det er en af den slags, man vender tilbage til, når man har lyst til at mærke, at mad handler om nærvær, minder og måske også lidt selvironi.

Min fantastiske kogebog lever måske ikke op til alle tænkelige definitioner på “fantastisk”, men i min verden har den fundet sin plads – ikke kun blandt mine kogebøger, men blandt de bøger, der gør mig glad. Og det er vel egentlig ganske fantastisk i sig selv.

Boghandlerens hemmelighed

Anmeldt af Eline Andersen

Eva Maria Fredensborg: Boghandlerens hemmelighed
Elg og Co 2025
380 sider
198 kr

Allerede ved titlen Boghandlerens hemmelighed var jeg solgt. En bog, der både handler om en boghandel og rummer en krimi? Det er som at få både kaffe og kage i én servering – og det var præcis den stemning, jeg gik ind i bogen med: forventningens glæde og en stille håb om at blive suget ind i en god fortælling. Og det blev jeg.

Det her var mit første møde med Eva Maria Fredensborg, og det bliver bestemt ikke det sidste. Jeg elsker, når krimier ikke kun handler om opklaring og mord, men også rummer liv, relationer og små personlige dramaer – og det gør denne bog til fulde.

Max Wenzel og hans lille boghandel er som en scene trukket direkte ud af min indre drømmeverden. Jeg kan se for mig, hvordan hylderne bugner af slidte paperbacks og krimiskatte, og hvordan Bolette – den unge kvinde, der træder ind ad døren – skaber den helt rette dynamik i fortællingen. Hun er både nysgerrig og lidt kantet, og netop derfor bliver man som læser nysgerrig på hende.

Og da hun forsvinder sporløst, tager fortællingen en drejning, hvor stemningen skifter. Det bliver mere intenst. Forfatteren doserer spænding og eftertænksomhed med stor præcision. Jeg kunne ikke lade være med at mærke kuldegysninger ind imellem – og det er et godt tegn i min bog!

Sproget er smukt og billedrigt. Der er noget roligt og næsten poetisk over skrivestilen, selv når det handler om fortidens traumer og hemmeligheder, som Max tvinges til at konfrontere. Der er lag i sproget og karaktererne – og det hele er pakket ind i en fortælling, der både giver stof til eftertanke og sitrende spænding.

Uegnet som menneske

Anmeld af Eline Andersen

Osamu Dazai: Uegnet som menneske

Oversat fra japansk af David M. Larsson
Efterord af David M. Larsson
Illustration og omslagsdesign af Thit Thyrring
Pris 180 kr

Nogle bøger kryber ind under huden og bliver der. Uegnet som menneske er sådan en bog. Jeg vidste allerede få sider inde, at det her ikke ville blive en let læseoplevelse – men jeg vidste også, at det ville blive en vigtig én.

Osamu Dazais roman udkom i Japan i 1948, men den føles på ingen måde forældet. Tværtimod rammer den lige ned i nogle af de mest grundlæggende og smertefulde menneskelige erfaringer: følelsen af ikke at høre til, frygten for at blive afsløret som forkert – som uegnet.

Hovedpersonen Yozo er ikke nogen helt. Han er ikke engang særlig sympatisk. Han er et menneske i frit fald, der forsøger at klamre sig til noget – humor, rusmidler, kvinder – for at undgå den ubærlige erkendelse af, at han måske aldrig kommer til at passe ind. Og det er netop det, der gør bogen så stærk: Den tør være ærlig om mørket og langt hen ad vejen føler jeg det samme.

Der var øjeblikke i læsningen, hvor jeg havde lyst til at lægge bogen fra mig. Ikke fordi den er dårlig – tværtimod – men fordi sproget er så intenst, så fyldt med smerte og desperation, at det næsten gjorde ondt. For hver side føltes som endnu et skridt ned ad en trappe, jeg var nødt til at følge helt til bunden.

Samtidig er bogen skrevet med en slags melankolsk poesi, der gør, at man næsten glemmer, hvor grimt det hele er. Dazai skriver smukt – brutalt smukt – og selv i de mørkeste passager er der en ømhed i ordene, som gør, at man mærker mennesket bag smerten.

Det her er ikke en bog for alle. Men hvis du har mod på at læse en roman, der ikke pakker noget ind, som går tæt på det, mange af os sjældent taler om – følelsen af fremmedhed, af at være en forfalskning – så er Uegnet som menneske en af de mest ærlige og vedkommende bøger, du kan kaste dig over.

Blodblomster

Anmeldt af Eline Andersen

Jacob Weinreich: Blodblomster
Politikens Forlag 2025
384 sider
224,95 kr

Nogle bøger sniger sig ind på én. Andre griber fat i én fra første side – og nægter at give slip. Denne her hører helt klart til den sidste kategori. Jeg slugte den nærmest i ét ryk. Ikke fordi den var letfordøjelig, men fordi jeg ganske enkelt ikke kunne lade være.

Plottet tager afsæt i noget, der kunne ligne et tragisk selvmord, men hurtigt krakelerer overfladen, og under den gemmer der sig en kompleks og ildevarslende fortælling. Præsten Marie Holm er ikke som de fleste – hun ser noget, ingen andre ser. Hvor de fleste nøjes med at konstatere, at en ung mand har valgt døden, mærker hun, at noget er forkert. Og det sætter en række begivenheder i gang, som kun bliver mørkere, jo længere man læser.

Det, jeg fandt særligt dragende, er balancen mellem det psykologiske og det kriminaltekniske. Marie og efterforsker Adam Walter er et umage makkerpar, men dynamikken mellem dem fungerer – båret af tillid, skepsis og en fælles vilje til at forstå, hvad der driver mennesker til kanten.

Historien om Alice – den unge kvinde, der forsvandt i en kælder under en gammel redaktion – danner et isnende bagtæppe for hele fortællingen. Og da trådene mellem fortid og nutid begynder at flette sig sammen, strammes nettet på en måde, der er både urovækkende og dybt tilfredsstillende.

Det psykologiske spændingsfelt – især i skildringen af Livslinjen og arbejdet med selvmordstruede – er behandlet med respekt og intensitet. Det føles ikke konstrueret, men ægte. Man mærker, at forfatteren har haft et ønske om at forstå og formidle noget vigtigt, samtidig med at spændingskurven holdes knivskarp hele vejen.

Finalen? Nervepirrende. Overraskende. Og alligevel logisk i dets egen mørke logik.

En krimi, der tør være mere end bare opklaring og efterforskning – den kommer helt ind under huden. Fængslende, tankevækkende og med et drive, der holder én fanget, til sidste side er vendt.

Smagen af rock n roll

Anmeldt af Eline Andersen
Smagen af rock 'n' roll

Carsten Olsen og Morten Wittrock: Smagen af rock ’n’ roll
Muusmann Forlag 2025
135 sider
229,95 kr

Nogle kogebøger lander på hylden og skal ligge lidt, før man rigtig får lyst til at bladre dem igennem. Men Smagen af Rock ’n’ Roll? Den sprang direkte op i hænderne på mig som en livlig trommesolo, og jeg kunne nærmest høre elguitaren stemme an, allerede da jeg åbnede første side.

Det er en sanselig oplevelse, hvor køkken og koncert smelter sammen i én stor symfoni. Forfatterne – en passioneret kok og en musikalsk ildsjæl – har ramt noget helt særligt. Det er som om, de inviterer dig med hjem i deres eget køkken og studie, hvor der både bobler i gryderne og blæses i forstærkerne.

Opskrifterne? De emmer af saft, kraft og kærlighed. Fra friske pico de gallo og sprøde tortillaer til fedtede, uimodståelige chicken and waffles og perfekt stegt ribeye – her er både klassikere og små overraskelser. Og det bedste? Alt sammen præsenteret med en ægte kærlighed til råvarer, rytmer og rå energi.

En lille genistreg er, at du med din mobil kan scanne QR-koder undervejs og få adgang til videoer, hvor man mærker forfatternes nærvær og smittende begejstring. Det gør det hele endnu mere levende – som at være til stede midt i en jam session med duft af hvidløg og rock i blodet.

Smagen af Rock ‘n’ Roll: Man mærker den. Den har stået tændt i mit køkken, siden jeg fik den – og hver gang jeg bladrer i den, får jeg lyst til at skrue op for både musikken og blusset.

En personlig, smittende og sanselig hyldest til alt det, der får både mave og sjæl til at smile.

Hvor længslen bor

Anmeldt af Eline Andersen
Hvor længslen bor

Uffe Sveegaard: Hvor længslen bor
Skriveforlaget 2025
372 sider
279,95 kr

Det var egentlig en stille aften, da jeg begyndte at læse Hvor længslen bor – du ved, en af de aftener, hvor man ikke leder efter noget særligt, men alligevel håber at finde det. Og det gjorde jeg. Ikke i store armbevægelser, men i et menneskes helt nøgne og ærlige beretning om at tage skridtet væk fra det velkendte og ud i noget, der både skræmmer og kalder.

Jeg har aldrig selv gået Pacific Crest Trail, og sandsynligvis kommer jeg heller ikke til det. Men efter at have læst denne bog, føles det alligevel som om, jeg har været med – med støv i håret, ømme fødder og tanker, der strækker sig langt ud over horisonten.

Bogen er ikke et rejsereportage i klassisk forstand. Den er en slags indre logbog, hvor hvert eneste skridt i naturen følges af et lige så vigtigt skridt indad. Man mærker, hvordan noget skrøbeligt langsomt bliver stærkt, ikke kun i kroppen, men i troen på, at man stadig har en plads i verden, også selvom man har mistet orienteringen.

Det, der rørte mig mest, var, hvordan naturens rå kraft og ro får lov at være medspiller i fortællingen. Ørkenen, sneen, stilheden – de bliver ikke baggrund, men medfortællere. Og så er der de mennesker, der krydser hans vej. Dave og Debra – begge så klart tegnede, at man næsten savner dem, når bogen slutter.

Jeg læste den langsomt. Ikke fordi den var tung, men fordi jeg havde brug for at følge med i det tempo, den selv inviterer til. Den gør ikke hastværk. Den presser sig ikke på. Den sætter sig bare, som støv på støvlerne og sol på kinderne – og bliver hængende.

Hvor længslen bor har mindet mig om, at man godt kan fare vild og stadig finde hjem. At man godt kan være alene og stadig føle sig forbundet. Og at det nogle gange er selve længslen, der fører én til det sted, hvor man alligevel hører til.

En stille, men stærk bog, som man tager med sig.

Skandinavisk hverdagsmad

anmeldt af Eline Andersen

Muusmann Forlag 2025
Julie Karla: Skandinavisk hverdagsmad
289 sider
299 kr

Der er noget både modigt og lidt komisk over at tage en kogebog om skandinavisk hverdagsmad med på campingtur til Italien. Det svarer lidt til at pakke regntøj til en badeferie – men i dette tilfælde håber jeg, at det en af de bedre beslutninger. FORDI: Det skandinaviske hverdagskøkken er nemlig fuld af klassikere, der smager af hjem, men sagtens kan tåle at blive serveret med udsigt til vinranker og Vespaer.

Julie Karla har samlet 60 opskrifter fra Danmark, Norge og Sverige – og moderniseret dem, uden at tage sjælen ud af dem. Det er comfort food med nordisk stolthed og et nutidigt tvist. Jeg tænker; vi taler svenske køttbullar, som får IKEA-versionen til at ligne et kompromis, norsk vaffelglæde der passer perfekt til camping-morgenmad, og dansk smørrebrød, der pludselig føles helt eksotisk, når man serverer det i 30 graders varme for et par forbløffede italienere.

Det smukke ved denne bog er, at den ikke kræver en Michelin-kok i køkkenet. Den er ligetil, hyggelig og fuld af opskrifter, man faktisk har lyst til at lave – også når man står ved et skrattende gasblus på en campingplads i Toscana og prøver at balancere en pakke rugbrød mellem en flaske Chianti og en solcreme med faktor 50.

Der er både noget til morgen, middag, aften og til det søde hjørne – hvilket vil sige, at man kan lave en hel skandinavisk temadag, hvis man virkelig vil overbevise sine sydeuropæiske venner om, at vores madkultur også er noget at skrive hjem om.

Stik, støv og striber

Anmeldt af Eline Andersen

Koustrup og Co 2022
Strandberg, Eskildsen og Wichmann: Stik, støv og striber – vilde biers vilde liv
48 sider
169,95 kr

Som nybagt bi-avler har jeg pludselig fået en hel baghave fuld af summende spørgsmål. Hvor sover de? Hvad laver de hele dagen? Og – lad os være ærlige – hvor ondt gør det egentlig, hvis man får et stik? Heldigvis landede Stik støv og striber i mine hænder lige i tide, og den har allerede reddet mig fra at bilde mit barn ind, at bier laver honning i små flasker og bor i IKEA-møbler.

Bogen er skrevet af duoen Beate Strandberg og Pernille Eskildsen, og det mærkes, at den ene er hardcore insektforsker, og den anden har styr på, hvordan man fortæller en god historie. Og det er faktisk ret genialt – for det gør bogen både klog og sjov, uden at det føles som en biologitime med tunge begreber og støvede tavler. Den er spækket med de dér spørgsmål, som børn (og voksne) stiller, men som man ofte ender med at google i smug: Hvor mange øjne har en bi egentlig? Kan de snakke sammen? Og hvorfor lugter nogle blomster af… bi-fødder?

Kamilla Wichmanns illustrationer er prikken over i’et – de er både nuttede og naturtro, og det hele bliver serveret med en visuel charme, der gør, at selv de mest bi-skeptiske børn vil overgive sig.

Jeg blev selv helt opslugt – og lidt starstruck på biernes vegne. De er jo nogle rene superhelte i ministørrelse. Og det bedste? Bogen lærer både børn og voksne at kende forskel på bier, hvepse og de der svirrende typer, man ellers bare vifter væk.

Mors marokkanske mad

anmeldt af Eline Andersen

Jamila Mohammadi og Khadija Al Mohammad: Mors marokkanske mad
Muusmann Forlag 2025
169 sider
229,95 kr

Jeg må være ærlig: Da jeg kastede mig ud i lever på marokkansk, føltes det omtrent lige så eksotisk og fjernt som… ja, Marokko selv. Jeg anede ikke, hvad jeg lavede, og havde både køkkenpanik og krydderiforvirring. Men resultatet? Smagfuldt, krydret, og faktisk så godt, at jeg nu har en akut trang til at genbesøge både landet og dets mange kulinariske kyster.

Mors marokkanske mad er en kærlighedserklæring til madlavning som bindeled mellem generationer, lande og kulturer. Søstrene Jamila og Khadija Mohammadi har samlet deres mors opskrifter og minder fra et liv med taginer, varme krydderier og familiefester, og giver det hele videre i en bog, der føles som en invitation hjem til deres køkken.

Man mærker hurtigt, at denne bog ikke kun handler om mad – den handler om relationer. Om at vokse op mellem to kulturer, finde balancen og tage det bedste med sig. Og så handler den i allerhøjeste grad om kærlighed – ikke bare til råvarer og traditioner, men til det at samles om et bord og dele noget med andre.

Billederne er smukke, stemningen er nærmest poetisk, og opskrifterne er skrevet med en umiskendelig varme og præcision, der gør selv marokkansk lever til en overkommelig hverdagsret. Og ja – hvis jeg kunne, så kan du også.