Yahya: Hassan

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Yahya: Yahya Hassan

Gyldendal 2013

170 sider

Pris 200 kr.

Yahya Hassan er 18 år gammel, han er statsløs palæstinenser,
men han har et dansk pas. Digte står der på forsiden af bogen. Det ved jeg ikke
rigtig om det er, det er snarere knækprosa, men skrive det kan han, også så det
rammer helt inde i mit jeg. Det handler om ham selv, sådan som vi i vores
mareridt forestiller os, at en andengenerationsindvandrer opfører sig og
tænker. Det er kriminalitet, røveri, vold – og så mere kriminalitet. Man bliver
ramt af det her, han formår at føre poesien ind i den rappede tekst. Sproget er
meget fint ramt perkerdansk, og teksten er overalt sat med versaler. Jeg læste
den i en lang køre og har en fornemmelse af, at jeg skal læse den igen, kravle
ned i detaljen i stedet for at hæfte mig ved den spændende handling, for der er
meget, der fænger. Nu skal Hassan på forfatterskole. Gud (eller Allah) ved, om
de kan lære ham noget, for han er saftsusemig dygtig. Bravo Hassan bravo bravo.
Kom igen og vrid min fordomsfulde sjæl en gang mere rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *