Anmeldt af Eline Andersen
Ina Hass: Digte om at finde hjem og falde til ro
Energi og Livskraft 2022
105 & 70 sider
Pris: 149,95 og 199,95 kr
Jeg har lært Ina Hass at kende gennem hendes meget poetiske bog om yoga. Og med hendes seneste to digtsamlinger har jeg kunnet tilføje endnu flere dimensioner. De to digtsamlinger ’When grey hair fall’ og ’Husly for de vildfarne’ virker på mig som poetiske yogastillinger: Jeg oplever en dyb kærlighed i begge samlinger – en kærlighed til livet og kærligheden. Det er digtsamlinger, som jeg har brugt lang tid på at læse. For hvert digt skulle bundfælde sig, før jeg havde lyst til at læse videre. Det bliver ligeledes digte, som jeg helt klart skal genlæse. Og – mellem os sagt – så er jeg allerede i gang med at genlæse. Og tak for det!