Kultour – en langsom rejse fra Holsted til Rom

Anmeldelse af Eline Andersen

kultour

Jørgen Printz Steinicke: Kultour – En langsom kulturrejse fra Holsted til Rom
Mellemgaard 2014
353 sider
Pris 299 kr.

En rejseskildring i det lave gear. Med på turen fra Holsted ned gennem Tyskland, over Alperne til Rom er der udover lappegrej og dækjern også en taske fuld af livsovervejelser i mødet med de forskellige kulturer, arkitekturer og smukke landskaber. Denne rejseskildring har tvunget mig selv ned i gear og tempo – den kan ikke læses hurtigt – men skal nydes som en cykeltur i smukke omgivelser. Den er yderst velskreven og beder læseren om at skynde sig langsomt – skynde sig at finde det rette gear for langsomt at absorbere de mange indtryk. Det er ikke blot en rejseskildring men ligeså meget en skildring af tiden og tanken.