Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Thomas Mann: Tidlige fortællinger 1893 -1912
Gyldendal 2013
Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
432 sider
Pris 350 kr
Selvom disse 25 noveller er mere end 100 år gamle er der
masser af gods i dem i dag også. Thomas Mann kunne skrive som få, og jo han fik faktisk nobelprisen. Tiden var naturligvis en anden med andre skikke og anden klædedragt. Kvinderne i novellerne er alle unge og smukke med ovale blege ansigter, de er klædt i
silke, og det er herrerne såmænd også. Det er meget kærlighed det her, og den
har ikke ændret sig, men kærligheden ender oftest ikke lykkeligt men med en
skæv drejning. Man kurtiserede den udkårne langt mindre direkte, end man gør i
dag, i hvert fald i det bedre borgerskab, som fortællingerne beretter om. Der
er masser af Weltschmertz her, og den bider faktisk, så det er en fryd. Thomas
Manns sene fortællinger skal komme her i foråret, og jeg kan næsten ikke vente.